Unge frøer flytter vandhul
En frisk historie omhandlende den franske ungdom er ret så fascinerende. Der fortælles at en undersøgelse udført at den venstreorienterede avis Le Monde, afslører at franskmændene ikke er tilfredse med deres socialistiske regering. 70% mener nu at skatterne er for høje, og 80% mener at præsdient Holandes økonomiske politik er den forkerte vej. Og 54% mener at skatteforhøjelserne, fremfor at udjævne ulighederne, snarere skærper dem.
Under socialisterne er regeringen selvfølgelig svulmet op. Til næste år vil Frankrig ‘overhale’ Danmark som den største regering på Jorden målt som en procentdel af BNP - 57%.
Dette medfører at de franske skatteopkrævere er gået amok i at finde metoder til at plukke de økonomiske fjer af den nationale gås, uanset hvor megen uro det forårsager. (Forestillingen om at skære ned på forbruget er selvfølgelig helt udelukket.).
Skatterevisorene leder nu efter synlige tegn på velstand, såsom flotte biler, for at indkalde enkeltindivider til afhøring. Dette har resulteret i, at ikke en eneste Rolls-Royce er blevet solgt i år i hele landet.
Ikke kun er skattebyrden blevet tungere, men den udføres også ganske så sindssygt. Der kommer meddelelser om nye skatter, så trækkes de tilbage, så introduceres de igen - det hele skaber en kolossal forvirring.
Sidste år vedtog socialisterne at lægge en 75% indkomstskat på de velstående som deres “Forfatningsråd” bedømte som værende forfatningsstridigt, og som socialisterne derpå sagde skulle anvendes på visse virksomheder der gav deres ledere “obskønt” høje kompensationsordninger.
Som en fransk bankmand udtrykker det, “det er ikke kun det at folk ikke bryder sig om at blive behandlet som kriminelle, blot fordi de har succes. ....Men denne usikkerhed på hvert eneste område vedrørende skattesystemet betyder det er umuligt at lave forretninger: Du aner ikke hvad dine fremtidige omkostninger er, eller din kunder. Du kan ikke købe, du kan ikke sælge, du kan ikke ansætte, du kan ikke afskedige.”
Måske det allermest bizarre eksempel er Holandes plan om at holde fast ved 75% superskatten til professionelle fodboldspillere (eller mere præcist foldboldklubber). Dette foranledigede at præsidenten for Union of Professional Football klubber, Jean-Pierre Louvel, siger at skatten vil “være dødsstødet for fransk fodbold,” og hans forening har truet at protestere, indlede en strejke ved kampene senere næste måned, hvis loven vedtages.
Som jeg har skrevet tidligere har alt dette allerede fået en masse velhavende til at flygte, ofte til London.
Værre er det dog at det ikke kun er de ældre rige der flytter fra landet, men det gør de unge talentfulde folk også. Jacques Regniez, økonomiprofessor ved det prestigefyldte Sorbonne, fortæller at cirka 25% af de som består en universitetseksamen i Frankrig og helt op til 90% af de med “udmærkelser;” udtrykker håb om at kunne emigrere. Regniez føjer til, at på et af hans finansseminrarer havde alle de studerende planlagt at emigrere.
Et headhunterfirma anslår at cirka 33% af den franske ungdom har de tre karaktertræk som kendetegner en god udvandrer: De ønsker det, de taler engelsk, og de vil gerne arbejde. Mange ønsker at arbejde for de store franske multinationale selskaber (såsom Danone og L’Oreal) virksomheder der tjener deres fleste penge uden for landet, men rekrutteringsfirmaet anslår at mange er villige til at arbejde langt, langt borte, såsom Vietnam, for at komme i gang.
De som ikke ønsker at emigrere er i bund og grund uambitiøse og nogle der hellere søger sikkerhed frem for chancen for stor succes -- det er de hvis drøm er et job i det ‘beskyttende skød’ i det enorme franske bureaukrati. Det skød er virkelig ‘beskyttende’: Den franske regering beskæftiger allerede mere end hver fjerde af alle franske arbejdere.
Nu ved jeg godt hvad du tænker, kære læser: Franskmændene er så afhængige af velfærdsstaten og lighedsideologien at de nærmest driver deres ‘klogeste’ børn til at rejse. Og enhver nation der gør således ved de ‘klogest’ og mest ambitiøse for at undgå de konfiskatoriske skatter og hæmmende økonomiske politik - ja de fortjener hvad de får i stedet.
Overvej imidlertid den seneste Bloomberg rapport om at amerikanere der er rejst ud nu frasiger sig deres statsborgerskab i et rekordhøjt antal, 600% højere end for et år siden -- der allere var rekord -- og 800% mere end da Obama overtog præsidentskabet.
Den umiddelbare årsag er en ‘åh så klog lov’ der hedder “FATCA” (et lille ordspil, ikke sandt?) som Obama underskrev i 2010.
Under FATCA, skal udenlandske finansinstitutioner - læs banker fra Schweiz -- informere IRS om enhver konto som amerikanere har. Dette har medført at udenlandske banker afviser amerikanere, og klager fra mange af de samme banker har ført til at Skatteministeriet, nu afventer implementeringen af loven ii yderligere seks måneder..
Nuvel, rationalet bag loven er at få alle borgere til at betale deres rimelige del, således at vi kan lukke hullet i statskassen. Men dette argument er latterligt, og af to årsager.
Det første: Kongressen der vedtog loven vurderede at den ville indbringe kun 8,7 milliarder dollars -- på ti år. Hvordan vil mindre end 1 milliard dollars om året i ekstra skatter dog kunne lukke et hul i billionklassen?
Det andet: De som er flyttet er allerede overbeskattede. Vi er det eneste land i OECD der beskatter borgere der bor i udlandet for den løn de tjener der, hvilket er en slags dobbeltbeskatning.
Når man nu tænker over at der faktisk er 6 millioner amerikanere i udlandet, så vil antallet af borgere der frasiger sig deres statsborgerskab uden tvivl eksplodere. Som en U.S skatteadvokat der arbejder i Zürich udtrykker det:
“med den endelige indførelse af FATCA, bliver flere og flere U.S. borgere klar over at de har forpligtelse til at selvangive til U.S. skat. Når de bliver klar over det, frasiger de sig deres borgerskab.”
Hold da op, hvor vi ligner franskmændene mere og mere for hver dag der går.
Gary Jason is a philosophy lecturer and a senior editor of Liberty. He is also the author of Dangerous Thoughts: Provocative Writings on Contemporary Issues.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar