Der vil altid være vendekåber og forrædere
Hvorfor skulle en borger i et land der ellers har gjort meget for vedkommende dog gå ind på forræderi? Hvorfor skulle en militærpsykiater sætte militant Islam højere end sine soldaterkolleger som han mente han retfærdigvis kunne slå ihjel? Hvorfor ville somalisk-amerikanske teenagere træne for at blive selvmordsbombere, først i udlandet, men dog håbe på at gøre det hjemme?
Den seneste opvisning af terrorister der ønsker at skade dette land og så mange af dets indbyggere som muligt er sådan set ingen nyhed, dog skal blot huske på problemer tilbage i tiden, og hvordan vi tog vare på dem.
o Tyskere. Før 2. Verdenskrig var nogle amerikanere af tysk afstamning positivt indstillet over for Nazismen. De holdt marcher i mange byer, gik mod udvalgte jødiske kvarterer for at meddele, hvad der ville ske med jøderne når nazisterne vandt krigen. Da krigen så brød ude, arresterede FBI dem. Hvis de var borgere blev de fængslet; hvis ikke deporteret. Og hvis de vendte tilbage som terrorister blev de henrettet.
Nazi Tyskland afsluttedes i 1945 på en for dem lidet flatterende vis, og udstillingen af deres dødslejre blev en model for folkedrab der lige siden har tjent som en advarsel for, hvordan et godt samfund kan blive lovløst.
o Japanere. Japanske borgere, mange født i USA blev straks mistænkeliggjort efter Japan angreb Pearl Harbor den 7. december 1941. Med kun få beviser på deres mangel på loyalitet blev de flyttet fra Vestkysten til interneringslejre under hele krigen. Denne uretfærdighed blev meget tydelig da unge japanske amerikanere meldte sig til Hæren og viste sig som patrioter og med en usædvanlig stor tapperhed. De kæmpede med i nogle af de mest dødbringende kampzoner i krigen og med udmærkelse.
o Kommunister. I 1930’erne unde Den Store Depression og gennem 2. Verdenskrig og i Den Kolde Krig rekutterede kommunismen tilhængere. Appelen var ikke rettet mod etniske grupper (som med tyskerne) eller en bestemt race (japanerne), men langt oftere mod intellektuelle og eliten på universiteterne. Kommunismens appel var, lige fra begyndelsen, selv før Den Russiske Revolution i 1917, rettet mod en formodet lighed mellem mænd og kvinder, rig og fattig, og det utopiske ønske om at skabe en verden hvori retfærdigheden ville sejre. For de unge havde den en meget stærk appel, og overfor intellektuelle minoriteter (jøder og sorte idelaister), der forestillede sig en verden uden fordomme; og den rekrutterede menige blandt de fattigeog uvidende. Kommunister født i Storbritannien skabte stor skade på landet og det samme gjaldt de som var født i USA.
Mens Sovjetunionen i stadig mere tydelig grad demonstrerede at det ikke var ‘den tapre nye verden,’ men snarere en kæmpe koncentrationslejr, trak de mere intelligente marxister sig fra bevægelsen. Man kunne håbe, at med kollapset af USSR, man da endelig fik overbevist idealister om, at dette ikke var et levedygtigt system, men drømmene om den fuldkomne lighed og en tapper ny verden fortryller stadig universitetsstuderende og nogle af deres professorer. Myter kan være sejlivede og marxismen har nu ændret sig til anarkisme.
o Militant Islam. Den nuværende generation at vedenkåber er inspireret af ideologi; denne gang Militant Islam. Islam har tilhængere overalt i verden, og således et loyalitet overfor nogen etniskt gruppe irrelevant. Man rekrutterer, som kommunisterne gjorde, har har ikke så megen appel overfor uddannede ikke-muslimer.
De som skaffer ‘rekrutter’ til islamisterene er i stedet afhængig af propaganda fra moskeerne, de særlige hjernevasknings “skoler”, madrassas, og en genfortolkning af muslimske skrifter med kraftig betoning af erobring, død over vantro (herunder de som de anser for forkerte muslimer), undertrykkelse af kvinder og frasigelse af alle det moderne livs kulturværdier. Dog er moderne våben og tvangsværktøjer undtaget. Det er en sær blanding af noget meget primitivt og middelalderligt, og så moderne metoder til at sprede død og ødelæggelse.
Denne bevægelse er international, med voldelige udbrud dagligt i Pakistan, Irak, Somalia, og når det kan lykkes, i indkøbcentre (som i Nairobi) og natklubber (Bali). I Europa og USA har rædselsvækkende angreb gjort, at de moderne regeringer er gået i forsvarspositioner, for således af afværge mange flere angreb -- indtil nu.
Denne seneste kampagne af postyr, ødelæggelse og forræderi vil, som de andre høre op. De utopiske visioner bliver altid afsløret som værende tåbelige og deres indbildte Kalifater - blot talemåder.
FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Dr. Laina Farhat-Holzman is a historian, lecturer, and author of How Do You Know That? You may contact her at Lfarhat102@aol.com or www.globalthink.net.
http://www.familysecuritymatters.org/publications/detail/we-have-always-had-turncoats?f=must_reads#ixzz2j8miGCL4
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar