Den mest skadevoldende præsident nogensinde
Dennis Prager
Jeg har lavet radioudsendelser i 31 år, og skrevet i endnu længere tid. Jeg mindes ikke nogensinde på radio at have sagt eller på skrift skrevet at en præsident gør varig skade på vortland. Jeg bryder mig ikke om Jimmy Carters præsidentskab eller Bill Clintons. Jeg bryder mig heller ikke om George W. Bush “medfølende konservatisme.” I moderne politiske sprogbrug er “medfølende” en eufemisme for en stadig større regering.
Dog har jeg aldrig skrevet eller sendt noget om, at vort land er blevet alvorligt skadet af en præsident. Det er derfor jeg med stor tristhed skriver at Præsident Barack Obama har forøvet mere skade, og fortsætter dermed, over for Amerika. Det eneste spørgsmål er om vi nogensinde kan lave om på det.
Dette gælder såvel på det hjemlige, som det internationale plan.
Herhjemme har hans politik i alvorligste grad haft indvirkning på amerikansk økonomi.
Han har haft vagten under den svageste genrejsning fra en reccession i moderne amerikansk historie.
Han har ført landet ud i en sum af hidtil usete højder af gæld: Cirka 6,5 billioner dollars på 5 år (dette efter han har kaldt sin forgænger “upatriotisk” for at føje 5 billioner dollars til på 8 år).
Han har fået skabt et land, hvor flere amerikanere end nogensinde nu modtager hjælp fra regeringen - uanset om de har evnerne til at klare sig selv.
Han har ingen metode til at betale for denne gæld, udover at trykke flere penge og dermed grovbeskatte enhver gennem inflation, herunder også de fattige som han hævder at hjælpe og ved at gøre dollaren mindre værd, og det til et punkt, hvor nogle taler om at benytte en anden reservevaluta - og han har pålagt de kommende generationer en enorm gældsbyrde.
Med sin Affordable Care Act, der ‘kun’ fylder 2500 sider har han gjort det umuligt for tusinder, snart millioner af amerikanere at fastholde deres individuelle eller arbejdsgiverstøttede gruppesundhedsforsikring; han har lammet amerikansk innovativ lægeindsats med en yderst destruktiv skat på lægehjælpemidler; og han er årsag til at hundredtusinder af arbejdere mister deres fuldtidsjob på grund af sundhedsomkostninger påtvunget af Obamacare på arbejdsgivere.
Hans Internal Revenue Service (Skattevæsenet) har benyttet sin ubegrænsede magt til at ‘kvæle’ politisk modstand. Ingen er blevet holdt ansvarlig.
Hans ambassadør til Libyen og tre andre amerikanere blev myrdet af terrorister i Benghazi, Libyen. Ingen har fået skylden. Den eneste skyld som Obama administrationen har ‘luftet’ har været en filmmand fra Californien, der absolut intet havde med angrebet at gøre.
I denne præsidents Hvide Hus er det alle andre der har skylden.
Blandt præsidenter i moderne amerikansk historie, har han også været en enestående splittende faktor. Det begyndte med tvangsindførelsen af Obamacare gennem Kongressen -- den eneste større lovgivning i amerikansk historie der er blevet vedtaget uden stemmer fra oppositionspartiet.
Skønt han har haft en unik mulighed for at gøre det, så har han intet gjort for at hjælpe med til at hele racespændingerne, han har pustet til dem. Hans indblanding i Trayvon Martin sagen (“hvis jeg havde en søn ville han ligne Trayvon”) og med konfrontationen mellem en hvid politibetjent og en sort Harvard professor (politiet “handlede stupidt”) var uden nogen substans, det var uansvarligt, demagogisk og frem for alt - splittende. (Læs denne på synopsis http://synopsis-olsen.blogspot.dk/2009/07/er-alt-om-racisme.html)
Han burde have forsikret sorte amerikanere om at Amerika faktisk er det mindst racistiske land i verden - noget han også burde vide, idet han er blevet opfostret af hvide, og ved at være den første sorte leder i et land med hvidt flertal. I stedet har han været et ekko af opflammede taler af professionelle racehadsoppiskere som Al Sharpton og Jesse Jackson.
Han har også opdelt landet i økonomiske klasser, ved at benytte marxistisk sprogbrug mod “de rige” og “virksomheders profit.”
Ved Amerika i verden, har han været, om muligt, endnu mere skade bringende. USA står svag som nogensinde, har færre allierede, og har mindre militært som diplomatisk indflydelse end på noget tidspunkt før 1. Verdenskrig.
Man kan med god grund spekulere over om der er en tilbageværende allieret nation der stoler på ham. Værre endnu, ingen amerikansk fjende frygter ham.
Hvis du er en frihedsbevægelse (demokratiske iranere og syriske oppositionsgrupper) eller et frit land som Israel, så har du kun meget lidt eller slet ingen grund til at tro at du har en stålsat og trofast allieret i USA.
Selv ikke-demokratiske allierede stoler nu ikke længere på Amerika. Barack Obama har lagt sig ud med vore vigtigste og mest vedholdende arabiske allierede, Egypten og Saudiarabien. Både anti-muslimske broderskaber og anti-Iran arabiske stater har mistet respekten for ham
Hans fulde tilbagetrækning af amerikanske tropper fra Irak har efterladt det land med ugentlige blodbade.
Faktisk har intet af det Barack Obama har udført, gjort Amerika eller verden til et bedre sted. Næsten alt han har ‘rørt’ ved har gjort tingene værre.
Han lovede imidlertid, før 2008 valget, at “Vi er fem dage fra fundamentalt af forvandle United States of America.”
Det er det løfte han har holdt.
Dennis Prager is a nationally syndicated radio show host and creator of PragerUniversity.Com. His latest book is "Still the Best Hope: Why the World Needs American Values to Triumph."
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar