Ny 'Panamakanal' bygges af Kina!

Sandinista-kinesisk kanal skal konkurrere med Panama Kanalen

       

Chriss Street

               

En “Interoceanic Grand Canal” (IGC) er klar til at blive gravet gennem Nicaragua for at konkurrere med Panama Kanalen, og kan være klar så tidligt som 2019. Sandinista regeringen i Nicaragua med præsident Daniel Ortega, har givet en koncesssion på 100 år til Hong Kong Nicaragua Canal Development Investment Company (HKND).

IGC kanalen vil afkorte en rejse med mere end 1600 kilometer og en hel dag for supertankere, gigantiske containerskibe og sådan set også kinesiske hangarskibe der hurtigt kan komme fra Stillehavet til Det Caribiske Hav. Som det fattigste land på den vestlige halvkugle, udover Haiti, ser Nicaragua projektet som en kærkommen økonomisk indsprøjtning. Kineserne betragter ikke kun kanalen som en handelmulighed og hjælp, men også en mulighed for at lægge pres mod Washingtons militariserede “Pacific Pivot” og Trans-Pacific Partnership der forsøger at inddæmme Kinas globale økonomi og militære indflydelse og magt.

Ideen med at bygge en menneskeskabt vandvej gennem Centralamerika opstod i det 17. årundrede hos “Det Nye Spaniens” kolonimyndigheder.  De første overvejelser om ruten omfattede - gennem Nicaragua, Panama og Isthmus ved Tehuantepec i Mexico. Den nyligt uafhængige Føderale Republik Centralamerika overvejede i 1825 en vandvej finansieret af United States for at klare den 172,7 miles lange rejse fra Caribien op ad San Juan floden over Lake Nicaragua, og derpå gennem en række sluser og tunneler til Stillehavet. Projektet lurede i 79 år, indtil U.S. overtog Panama Canal Project der var gået konkurs i 1904, efter 23 år med fransk byggeindsats.

KHND er under ledelse af en 41 årig kineser ved navn Wang Jing. Han er ikke særlig kendt i Kina og var faktisk usynlig for den amerikanske presse før IGC aftalen. I et interview med Financial Times sidste år kaldte han sig selv en “meget almindelig kinesisk borger,” der bor sammen med sin mor, en lillebror og datter i Beijing.

Men Wang Jing’s bio på HKND hjemmesiden siger han er “Formand for flere end 20 virksomheder der opererer i 35 lande.” I de sidste tre år er, Xinwei Telecom Enterprise Group tilsyneladende blevet et af de hurtigst voksende telekommunikationsselskaber i verden. Selskabets motto, “Optimisme, Flid, Pragmatisme og Innovation” blev indført af hr. Wang Jing.

Ifølge aftalen med regeringen i Nicaragua skal HKND stille med de 40 milliarder dollars man beregner at kanalen vil komme til at koste og opnå ret til at stå for joint venture aftalen i op til 100 år. Regeringen i Nicaragua hævder at IGC kanalprojektet vil fordoble nationaløkonomien, tredoble beskæftigelsen og løfte flere end 400000 mennesker ud af fattigdom i 2018. Konstruktionen ville også give et løft til den globale handel ved at der gives mulighed for at kolossale supertankere og containerskibe, der er for store til den aldrende Panama Kanal, 800 kilometer mod syd, kan benytte den nye kanal.

Wired Magazine fra februar havde en artikel om den kendsgerning at HKND var den eneste der har fået lov til at byde på projektet. Jorge Huete-Pérez, Præsident for Nicaraguan Academy of Sciences, sagde at nicaraguansk lov kræver at “ethvert større infrastruktur projekt skal have flere bud, det er loven.” Han bemærker også at, “Hallo de har set bort fra loven og valgt denne virksomhed der ingen erfaring har i infrastrukturbyggerier.”

Wang Jing er en vigtig forretningsmand, men hvor pengene til at bygge kanalen skal komme fra er stadig et mysterium.  Han har benægtet at den kinesiske regering er involveret i projektet, og det har regeringsembedsmænd også. Men U.S. sikkerhedsanalytikere mener noget andet.  

Ifølge Foreign Policy Focus er kanalen “et middel for Kina til at stå op imod Washingtons militariserede ‘Pacific Pivot,’ sammen med U.S. indsatsen for at oprette en Trans-Pacific Strategic Economic Partnership” (TPP) der skal søge at inddæmme Kinas globale økonomisk og militære vækst.

TPP er en U.S. anført frihandelsaftale der er skrevet i al hemmelighed. WikiLeaks udstillede fornylig for offentligheden et delvist udkast fra 12 Pacific Rim regeringer og 600 af verdens største korporationer der klarlagde regler for investering og handel i det 21. århundrede. Medmindre Kina vedtager regler der vil omformulere landets regulativer og investeringslove der hæmmer statslige investeringer og åbner for at de statsejede virksomheder kommer under Wall Street investeringsregler - vil Kina blive ekskluderet fra den frie handel af TPP medlemmerne.

Grundet landets øgede skibsressourcer og varemængder, er Kina blevet det nye centrum for global fabrikation og investering. Kinas containertrafik er på mere end 5000 transits om året, med mængder der overstiger 10000 bruttotons per skib. Ifølge World Bank data, er kinesisk containertraffik næsten 3 gange større end U.S.’

Kinas succes i regional og global handel har givet landet en økonomisk og ‘broderlig’ styrke til at være partner med de andre eks-koloniale og eks-socialist voksende økonomier for at skabe en konkurrerende model mod United States’ “neo-liberale” TPP handelsblok. Den sandinistiske formodede “reformerede marxisme” er et prima eksempel på det broderskab.

En kanal i Nicaragua under opførelse af kinesere vil udfordre Amerikas 150 år gamle hævd på militær og økonomisk overherredømme på den Vestlige Halvkugle, som fastlagt i Monroe Doktrinen. United States invaderede i 1912 og besatte Nicaragua frem til 1933. Fra 1979 til tidligt 1990’erne betalte United States Contra guerillas der kæmpede mod Daniel Ortega efter hans marxistisk sandinister blev styrtede en U.S. støttet Nicaragua regering.

Med United States der forsøger at genoverveje sit overherredømme i Stillehavet, er Kina i færd med på strategisk vis at gøre gengæld ved at bygge den eneste kanal som kolossale supertankere, containerskibe og sådan set endog kinesiske hangarskibe kan benytte for at komme fra Stillehavet til Det Caribiske hav.

Forfatteren byder al feedback velkommen og vil svare på kommentarerne fra læserne.

http://americanthinker.com/blog/2014/05/sandinistachinese_canal_to_compete_with_panama_canal.html

Ekstra oplysning:

Gammelt nicaraguansk frimærke der fik betydning i beslutningen om at bygge Panama Kanalen fremfor en kanal gennem Nicarauga. Fortalere for Panamaløsningen gjorde rigtig meget ud af at gøre opmærksom på Nicaraguas slumrende vulkaner og en jordbund med mulighed for jordskælv. Den franske ingeniør Philippe-Jean Bunau-Varilla fremholdt derfor den kendsgerning at nicaraguanerne selv jo viste en vulkan på deres eget frimærke. Kort tid inden U.S. Senate skulle stemme om kanal planen lykkedes det Bunau-Varilla at få fat i 90 eksemplarer af frimærket og sendte derpå et til hver senator. Med en snæver margen blev Panama ruten godkendt.