Sådan gik det Stalins børn

Erstatningsholdet

Josef Stalin styrede Sovjetunionen i mere end 3 årtier, og benyttede truslen om vold og død som et vigtigt værktøj i at holde fjender i skak. Dødstallet ved hans regime er vanskeligt at beregne, og naturligvis holdt Stalins regering ikke regnskab med sine forbrydelser. Men de fleste er enige om at antallet af mistede liv er millionvis, og meget sandsynligt langt over 10 millioner afhængig af om man regner ofrene for hungersnød med eller ej. Wikipedia har en god opgørelse her. Uanset hvad kan man med sikkerhed sige at de fleste sovjetborgere - selv de som stod Stalin nær - med rette frygtede ham. Herunder en der hed Vasily Dzhugashvili.

Han var endda Stalins søn.

Dzhugashvili blev født i 1921, blot et år før hans far blev enehersker over Sovjetunionen. Dzhugashvili's mor, Nadezhda Alliluyeva, var Stalins anden kone - de to giftede sig i 1919, da Alliluyeva var enten 17 eller 18 år og Stalin var enkemand på 41 og med en søn på 12.

Ægteskabet var kortvarigt og ikke på grund af aldersforskellen. I 1932 døde Alliluyeva under mystiske omstændigheder - den officielle var blindtarmsbetændelse, men det forklarer ikke hvorfor hendes lig holdt om en pistol. (Og udover at det er mærkeligt - så havde hun og Stalin netop haft et skænderi, offentligt, ved et middagsselskab.)  Dzhugashvili var blot 11 år da hans mor døde. Hans søster Svetlana blot 6.

Stalin trådte ikke til som den person der tog sig af sine to børn. I stedet anerkendte han knap at de eksisterede, i det mindste når det drejer sig om hans forhold til dem som var overfladisk og han havde vagter og tjenere som vagtposter. Vasily fik ikke desto mindre succes i Den Røde Luftstyrke, steg i graderne langt hurtigere end de fleste andre - han blev Kommandør over Den Røde Luftstyrke før han fyldte 30.

Og sent i 1940’erne blev, Vasily Dzhugashvili også præsident for  VVS Moskva, Luftstyrkens sportsklub. Dzhugashvili var derfor leder af en meget offentlig, meget synlig del at Sovjets nationale stolthed. Og den 5. januar 1950 kom en tragedie til at spille afgørende ind. Den dag var det meste af ishockeyholdet - 11 ud af 13 spillere, plus holdets læge og massør med i et flystyrt på vej til en kamp. Flyet havde forsøgt at nødlande trods det elendige vejr -- “en kraftig snestorm med stormvejr” ifølge Wikipedia. Alle 19 ombord, herunder seks besætningsmedlemmer døde.

I de fleste tilfælde ville en tragedie som denne have resulteret i en national sørgedag og en statsbegravelse. Men i denne sag skete præcis det modsatte - Dzhugashvili skjulte nyheden om flystyrtet for sin far. Det er ikke klart om Dzhugashvili var ansvarlig for tragedien - i 1952 blev han afskediget fra luftvåbnet for endnu en tragedie, hvor han havde tilladt fly at lette trods dårligt vejr, og det kan have været endnu et eksempel på hans dårlige dømmekraft. Uanset hvad så frygtede Dzhugashvili sin fars vrede. Derfor besluttede han at dække over ulykken, og lod som om den aldrig var sket. Det krævede et hold af spillere, så derfor sikrede Dzhugashvili sig næste dag at han havde et sådant. Som New York Times rapporterede, “rekrutterede han straks et nyt hold, og hans far kunne ikke se forskel.”

Måske var Stalin ikke ishockeyfan - eller måske var ‘erstatningerne’ gode nok til at dække over Dzhugashvilis fupnummer. Der er såmænd bevis på det. I 1951 debuterede en national årlig ishockey turnering kaldet Soviet Cup i USSR, og  VVS Moskva blev nummer 2. Næste år vandt VVS Moskva turneringen.

---

Bonus Fakta: Dzhugashvili døde i 1992, få dage før han fyldte 71. Efter farens død i 1953 var Dzhugashvili i de fleste år i fængsel da man mente han var en fare for staten. Men hans søster Svetlana der benyttede morens fødenavn Alliuyeva, fik en helt anden skæbne - flugt. I 1967 hoppede hun af til United States.