Pravda, våben og Amerika
Er Pravda blevet anti kommunistisk, som mange af dens ledere kunne lade formode?
Lad os først slå fast, at den trykte udgave ikke er den samme som den digitale. Den originale avis blev påbegyndt af Lenin i 1912 og lukket ned af Jeltsin i 1991. senere blev den genoplivet, har skiftet ejere adskillige gang, herunder nogle udenlandske millionærer, og så i 1997 blev den det officielle organ for Kommunist Partiet for Den Russiske Føderation.
På et eller andet tidspunkt under denne problemfyldte tid blev online udgave adskilt fra papirudgaven og søgte egne veje og skæbne. Den er nu i fuld gang med på skamløs vis at få internettrafik fra hele verden i et forsøg på at få størst udbytte af reklameindtægterne.
Selv et overfladisk blik på den engelske og den russiske digitale udgave (der har forskelligt indhold, skræddersyet til deres respektive læsere) åbenbarer en radikal upolitisk tabloid med en vild blanding af ægte nyheder, konspirationsteorier og selvmodsigende holdninger, og med overskrifter hvis hovedformål er at tiltrække sig internettrafik. De andre to fremmedsprogede versioner - portugisisk og italiensk - følger vel samme mønster.
For at bruge det marxistiske hverdagsordvalg fra det hedengangne Parti Organ, så er dets glorværdige ensformighed smuldret bort for at blive erstattet af historisk uundgåeligt promiskuitet.
Samtidig med at det gamle Pravdas homogeniserede sandheds-blottede puritanisme gjorde det til et respektabelt men kønsløst organ med ordet “Sandhed” i sin titel, så tillader den nye “hænderne væk” holdning at der kan forekomme ædelstene af aktuel sandhed midt i al skidtet -- en sindsændring fra det jeg husker da jeg læste bladets sider dengang jeg stadig boede i USSR.
Pravda til Amerikanerne: 'Nedlæg aldrig våbnene!”
Den bedste eksempel på den forandring er en lederartikel af Stanislav Mishin, genoptrykt af Pravda fra hans blog, og hvor forfatteren i dyb alvor giver råd til amerikanerne om “Aldrig at nedlægge våbnene.”
Hvis man ser bort fra de noget svage udfald mod dystre konspirationer ved Wall Street og internationale banker, der ligesom fluer i salven forurener forfatterens skriv så tilbyder Mishins artikel en væsentlig historisk lære.
Her følger så en reduceret, redigeret og ikke ‘forurenet’ version af Pravda artiklen:
Dette vil muligvis komme som et chok for de fleste af mine læsere i Vesten, men på et tidspunkt var Rusland et af de tungest bevæbnede samfund i verden. Dette var selvfølgelig da vi var frie under Zaren. Våben - fra sværd og spyd til pistoler, rifler og geværer var helt almindeligt forekommende. Folk bar dem enten skjult eller i hylster. Knive var en vigtig del af mange traditionelle klædninger.
Forskellige hære - polakkerne, Napoleon eller tyskerne fandt at det at sætte sig fast på russisk land var langt vanskeligere end selv invasionen, da de alle mødte en velbevæbnet og aggressiv befolkning, der kun havde een ting i sinde - at smide aggressoren ud.
Det var denne velbevæbnede befolkning der gav mulighed for at de forskellige grupper i 1918 kunne gøre oprør og føre en brutal krig mod Den Røde Hær. Den Hvide Hær var politisk og militært uorganiseret, og bestod af mange fraktioner. Dog bestod den mest af bevæbnede bønder, landsbybeboere, jordbesiddere og købmænd der ønskede at beskytte deres ejendom.
Da De Røde nærmede sig Moskva, var byen hjemstedet for godt over 30000 aktive og pensionerede militærofficerer, alle med deres eget valgte våben og ammunition plus titusinder af bevæbnede borgere. Kommunisterne lovede at lade dem være hvis der ikke var væbnet modstand. Moskvitterne troede på dem og intervenerede ikke da et par hundrede Hvide militærkadetter og deres instruktører døde i forsvaret af byen mod titusinder af Røde. Kort tid derefter bad kommunisterne alle om at lade deres våben registrere. De som ikke gjrode det blev skudt straks.
Da de første havde vundet borgerkrigen afvæbnede de Røde hele befolkningen. Fra det tidspunkt var der fremefter massiv undertrykkelse, massearrestationer, massedeprotationer, massemord og massiv hungersnød. Det værste Kommunisterne skulle frygte var en høgreb i maven, en kniv i ryggen eller en jagtriffel.
De af os der kæmper for vore traditionelle rettigheder så er US 2.nd Amendment et sjældent lys i en stadig mere mørk verden.
Hvis politikerne virkelig mente at vort samfund er så fuld af uansvarlige voksen der ikke kan betroes våben, så lad dem forklare, hvorfor vi dog skulle stole på dem eller politiet, der også kommer fra samme samfund og er vokset op i denne kultur.
Når de forskellige regeringer forsøger at begrænse ejerskab til våben for angiveligt at beskytte folk fra skøre tosser og kriminelle, så er det de faktisk ønsker at beskytte - deres egen magt. Overalt hvor våben forbydes stiger våben relateret kriminalitet. Hvis ‘skøre kugler’ vil slå ihjel kan de benytte biler, sværd (Japan), knive (Kina) eller hjemmelavede bomber. De kan smide syre (Pakistan), UK), eller brandbomber (Frankrig). Det eneste der oftest standser en rablende skør person der er på drabstogt er en kugle i hovedet fra en bevæbnet borger.
Tro ikke et sekund på at progressive og andre venstreorienterede hader våben. Det de hader er våben i besiddelse hos de som ikke vil gå i gåsegang med deres ideologi. De hader våben i hænderne på de som kan tænke selv, nægter af føje sig, og de skal derfor have en kugle placeret bag øret.
Fald ikke for deres falske løfter. Sluk ikke det sidste lille lys der giver menneskeheden en smule selvrespekt.
Lad mig illustrere ovennævnte med denne Sovjet propaganda plakat, trykt i 1918 i Moskva, under de omtalte hændelser: “Borgere indlever Jeres våben!”
Ganske bemærkelsesværdigt er det, at kunstneren, Alexander Apsit, der med rette anses som faderen til de politiske plakater i Sovjet, senere flygtede fra det kommunistiske system som han ellers havde været fortaler for med sine propagandistiske skildringer. Kort efter borgerkrigen slog han sig ned i sit fædreland Letland, og lod “arbejderparadiset” være tilbage der, hvor så mange af hans kolleger blev generet, fængslet og myrdet.
I endnu en ironisk drejning efter Letlands annektion af Nazisterne i 1939, da flyttede skaberen af den sovjetiske politiske plakat til Tyskland og arbejdede for nazisterne til sin død i 1943, midt i hans adopterede lands krig mod netop Sovjetunionen.
Rød terror og Amerika
Denne lille historie ville ikke være fuldendt om ikke der serveres et lille citat af den tidligere redaktør for Pravda og fremtrædende parti teoretiker Nikolai Buhkarin.
“Vi bad om pressefrihed, ytringsfrihed og borgerlige friheder tilbage i tiden, fordi vi var i opposition til, og havde brug for de friheder for at sejre. Nu da vi har fået magten er der ikke længere brug for nogen af sådanne borgerlige friheder.”
I 1937 blev Bukharin så erklæret en ‘folkefjende’ og efter en skueproces henrettet på falske anklager.
Tilbage i 1918, under tiden med Lenins Røde Terror, fremkom chefen for Det Kommunistiske Internationale Grigory Zinoviev denne proklamation:
“For at vinde over vore fjender skal vi have vor egen socialistiske militarisme. Vi skal have 90 millioner af de 100 millioner Sovjetrussere med os. Med hensyn til resten - vi vil ikke have noget med dem at gøre. De skal udslettes.”
Ganske ironisk blev Zinoviev selv senere udrenset og henrettet i 1936.
Ulig sine tilhængere var faderen til Kommunismen Karl Marx så heldig at dø fredeligt i sin seng - men ikke før han havde skrevet:
“Der er kun en metode til at afkorte og lette rystelserne i det gamle samfund, og de blodige fødselssmerter i det nye - revolutionær terror.”
Den måske mest ironiske historiske bøjning af sindet til alle tider kan ses i United States, hvor historien har været meget mere venlig over for kommunistiske rebeller. I 1960’erne gentog lederen af den KGB støttede terroristgruppe Weather Underground, Bill Ayers, Zinovievs ide med at udslette 10% af befolkningen - 25 millioner amerikanere - for at fremme revolutionen i USA.
Ayers sammenfattede hele ideologien i sin bevægelse med følgende: “Slå alle de rige ihjel. Ødelæg deres biler og lejligheder. Bring revolutionen frem, slå dine forældre ihjel.” Ulig hans Sovjet model behøvede denne kommunist ikke at forlade landet eller lide nogen overlast.
Støttet af den venstreorienterede akademiske verden blev Ayers et fremtrædende medlem af og senere vicepræsident for curriculum studier ved American Educational Research Association (AERA), og kunne udøve indflydelse på det som blev undervist på Amerikas lærerseminarier, og gennem indoktrinering af lærerne landets offentlige skoler.
Ifølge denne artikel der bare skal læses af Daren Jonescu ændrede Ayers blot sin strategi og erstattede udslettelse med genuddannelse -- eller snarere for-uddannelse, og således kunne antallet af potentielle modstandere reduceres. Siden da har “uddannelsesetablissementet gået så langt, at de KGB støttede kommunist revolutionære, der modtog oplæring og støtte fra Cubas DGI, er blevet budt velkommen, først som ærede gæster (i stedet for en fængsling) og endelig som ledende medlemmer at det ‘etablerede.’
I mange, mange år er det “imperialistiske” Amerika blevet stille og roligt transformeret, lige for næsen af os, til et socialistisk land gennem sindelagskontrols øvelser ved mindst tre generationer af folk med højere uddannelser. USSR er død - Længe Leve USSA.
Og du som mente at det, at Pravda var blevet ‘anti-kommunistisk’ var en forrygende god nyhed!
http://www.americanthinker.com/2013/01/pravda_guns_and_america.html#ixzz2HeekgPMD
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar