Bush Republikanismen er død og borte
“De to nulevende tidligere Republikanske præsidenter, George H. W. Bush og George W. Bush, har ingen planer om at støtte Trump, ifølge deres talsmænd” Således lød det i en stor artikel i The Washington Post.
Uværdigt, jovist, men ikke uventet. Bush’ har mange fine kvaliteter, men det at tabe er ikke en af dem.
Og de må vide, uanset om de indrømmer det eller ej, at Trumps triumf er en fuldstændig afvisning af Bush udgaven af Republikanerne, i det samme parti der nominerede dem fire gange som præsident.
Ikke kun blev søn og bror, Jeb, ydmyget og tidligt pisket ud af kampen, men Trump vandt sin nominering ved at tage afstand fra selve essensen, og nærmest kalde Bush politikens fingeraftryk plumrådden.
12 millioner illegale indvandrere er her, sagde Trump, fordi Bushs ikke magtede at sikre Amerikas grænser.
Amerika har akkumuleret et handelsunderskud på 12 billioner dollars, og er blevet overhalet af Kina som verdens største nation inden for produktion, sagde Trump - på grund af uhyre sølle handelsaftaler der blev bakket op af Bush Republikanere.
Den største strategiske kæmpefejl i U.S. historien, sagde Bush, var Bush II’s beslutning om at invadere Irak for at afvæbne landet for ikke eksisterende masseødelæggelsesvåben.
Den krig Bush indledte kostede 5000 døde amerikanere, snesevis af tusinder sårede, milliarder af dollars spildt, og et Mellemøsten der er ved at gå til i borger/sekteriske krige, kaos og fanatisme.
Det er en grum dom over Bush arven. Og et Republikansk vælgerkorps, den største kovending i primærvalgenes historie, har nikket “Amen til det Bror!”
Uanset hvem der vinder i november er der ingen vej tilbage for GOP.
Kan nogen forestille sig at Det Republikanske Parti vender tilbage til åbne grænser eller nye frihandelsaftaler som NAFTA?
Kan nogen forestille sig endnu en U.S. Army, som de som Bush I og Bush II sendte til Afghanistan og Irak, vil blive etableret og marchere afsted for at genskabe Mellemøsten i Amerikas billede?
Desert Storm og Operation Iraqi Freedom er historie.
Det Trump kampagnen afslørede mens Republikanerne og endog Demokrater gik imod ham om emnet handel, immigration og udenrigspolitik, er at Bush Republikanismen og neokonservatismen ikke kun har lidt et afgørende nederlag, men de har fået et sværd kørt direkte gennem dem.
De er døde som kejsertilbedelsen i Japan.
Trump vandt nomineringen, han vandt argumentationen og han vandt debatten. Partiet er nu hos Trump - om problemerne. For GOP eliten der er der ingen vej tilbage til de græsrødderne har forkastet.
Hvad betyder dette for Trump?
Samtidig med han burde holde en dør åben for de han har besejret, så ville den største fejltagelse han kunne begå være at søge støtte fra ‘de etablerede’ de han knuste om problemerne der netop bragte folkemængderne frem og gav ham hans sejre og nominering.
Beltway punditokraterne (de elitære) afskriver ham og advarer om at Trump enten skal komme overens med ‘de etablerede’ om udfordringerne eller han er færdig.
Historiens erfaringer viser noget andet.
Hubert Humphrey lukkede et hul på 15 points i en Gallup meningsundersøgelsen den 1. oktober og opnåede en hårfin balance på 43-43 med Richard Nixon i 1968.
Præsident Gerald Ford var ned med 33 points i til Jimmy Carter midt i juli 1976, men tabte med kun 2 point på valgdagen.
Februar 1980, haltede Ronald Reagan 29 point bagefter Jimmy Carter, som han derpå knuste 51-41 i en jordskredssejr i 44 stater.
Guvernør. Michael Dukakis forlod konventet i Atlanta 17 points foran vicepræsident George H. W. Bush i 1988. Fem uger senere, på Labor Day, førte Bush med 8 points som han aldrig tabte og vandt 40 stater.
Dette antyder en ekstraordinær fleksibilitet hos vælgerkorpset i moderne tid. Som i år har vist har det ikke ændret sig.
Hvordan skal Trump så gå videre?
Forene partiet i den grad han kan ved at holde en dør åben for de bese0erede og tilbyde venskab med alle der ønsker at arbejde med ham, samtidig med han nægter at gå på kompromis med udfordringerne der bragte ham til hvor han er nu, Hvis Busherne og de neokonservative ikke vil være med så lad dem sejle egen sø.
Medmindre vi glemmer kongresmedlem John Anderson, der tabte til Reagan i primærvalgene, forlod partiet og vandt 7% af stemmerne.
Ted Cruz, der vandt flere stater og stemmer end alle andre Trump rivaler tilsammen, han burde tilbydes en særlig taletid i Cleveland - som gengæld for at støtte Trump.
Da der nu kun mangler udnævnelsen af en vicepræsidentkandidat her i dramaet, så bør Trump vente med at meddele sit valg til tiden er tættere på Cleveland.
Den beslutning vil fremhæve person og få snesevis til at føle sig bortdømt. Jo længere Trump venter med sin afgørelse des mere vil de som ser sig selv som den fremtidige vicepræsident rose ham, eller i det mindste holde sig tilbage fra at angribe ham.
I sidste ende afhænger Den Store Forener som Republikanerne muligvis kan stole på af Det Demokratiske Partis nominerede - direktør James Comey og hans FBI godkendte — Hillary Rodham Clinton.
Patrick Buchanan
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar