tirsdag den 10. maj 2016

Pingviner som minesøgere

Pingviner som minesøgere



December 1981 blev Leopoldo Galtieri leder af militærjuntaen i Argentina. Men Galtieri og regeringen var ikke særlig populær - økonomien i Argentina var i frit fald og juntaen stod med mange beskyldninger for krænkelser af menneskerettighederne.


Galtieri ville helt sikkert meget hurtigt blive styrtet, men han havde en ide om hvordan han kunne samle nationen - indlede en krig. En særlig krig.


Galtieri besluttede med magt at hævde suverænitet over Falklands Øerne, en tyndt befolket øgruppe i Sydatlanten. Storbritannien hævdede også suverænitet over øerne trods det de lå tæt på Argentina, og trods det at generationer af argentinere var imod deres krav.


Den 2. april 1982 invaderede Argentina Falklandsøerne og regnede med at nu ejede man dem for altid. Galtieri forventede at United Kingdom ikke ville gøre noget ved denne invasion - Falklandsøerne er, ikke særlig vigtige udover den nationale stolthed.


Han tog grusomt fejl. Margaret Thatcher, dengang premierminister, besluttede at benytte invasionen som en lejlighed til at vise at hendes nation tolerance over for diktatorer der truede UK var lig nul. UK tog kampen op, og i 10 uger i 1982, var de to nationer i krig med hinanden. Briterne sejrede og siden da har UK haft kontrol over Falklandsøerne uden at nogen gør indsigelse (dog vil Argentina meget gerne).


Siden dengang har mange af kyststrækningerne på Falklandsøerne i det store og hele været ubeboet. Grunden? Landminer. Under krigen efterlod Argentina cirka 20000 miner for at hindre at briterne skulle gå i land. Selvom der har været nogen forsøg på at fjerne minerne, mangler der en del endnu. Løsningen har været meget enkel: Indhegn områderne og sæt advarselsskilte op. som de kan ses på billedet.


Naturligvis holder folk sig væk. Og det nyder Falklandsøernes pingviner.


For et par hundrede år siden var der, anslår man, 10 millioner pingviner på øerne. Men i midt det 18. århundrede havde hvalindustrien i området brug for noget til at lave hvalfedtet om til hvalolie, og som QI bemærker, så skal der til den opgave bruges en masse varme. Nu er der ikke særlig mange træer på Falklandsøerne, så derfor benyttede hvalfangerne de langsomme og smældfede pingviner som brændsel. Nu gik det stærkt med at få reduceret antallet af pingviner  - helt op til 95%.


Så her 100 år senere er minerne på Falklandsøerne nu blevet et tilfældigt sikkert tilholdssted for pingvinerne. For det første holder minerne mennesker borte, men langt vigtigere så er minerne i området af tryktypen - det vil sige at de først går af når en person med en vis vægt træder på dem - og heldigvis for pingvinerne er de ‘let på tå,’ og minerne går ikke af.


I de 30 år der er gået siden da er antallet af pingviner på Falklandsøerne - nu beskyttet fra os mennesker - eksploderet til rundt regnet 1 million.






Bonus Fakta: Ved første øjekast kan det se ud til at pingviner har små ben uden knæled. Men når man betragter et pingvinskelet - -- her er nogle billeder (og ret så skræmmende). vil du kunne se at de har menneskelignende knoglestruktur herunder knæled. Det øverste af deres ben er skjult under fjerene.

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails