Unge og hash - sådan kan der tales om det
Den 20. april er en slags helligdag blandt potrygere. Denne artikel indeholder det jeg har observeret om emnet. Jeg henvender mig til andre forældre, kirkeledere, politikere og myndighederne om, hvordan man på troværdig vis kan tale med vore børn om stoffer.
Det vi først og fremmest skal anerkende er, at vi voksne, i det store og hele mangler troværdighed om emnet. Hvorfor? Fordi vi har løjet om stoffer, deres effekter og den bagvedliggende moral ved brug af dem og det har vi gjort i generationer.
I 1936 lavede en kirkegruppe en propagandafilm ved navn Reefer Madness. Den sexfikserede voldelige opførsel der blev skildret som følge af brug af pot virker fuldstændig latterligt på enhver der faktisk har prøvet stoffet. Den film er så håbløs overdreven at den er blevet en kult klassiker på grund af den grove ironi.
Desværre har det været sådan i generationer der fulgte, at sandheden om stoffer generelt og marihuana i særdeleshed sjældent er blevet beskrevet for unge mennesker. I stedet har vi voksen præsenteret fabler og skræmmetaktik, om at hjernen brændes væk og så videre. At ryge en joint - så vil du helt bestemt blive en taber - har vi ofte hævdet.
Udfordringen er: Ungerne ryger joints, og der sker sådan set ikke rigtig noget. De bliver skæve. De har det vist sjovt. De slipper godt fra det. De bliver i skolen, beholder deres job, består eksamen og kommer videre til et produktivt liv. De hævdede farer ved stoffer bliver således hurtigt betragtet som en skrøne.
Overvej hvad afsløringen af denne skrøne gør ved forholdet mellem en ung og en myndighedsperson. Man løj jo for dem. Værre endnu, man løj over for dem om noget der er sjovt og relativt harmløst. Resultatet er at man har mistet troværdigheden og respekten - ikke uden grund. Resultatet kan være ubetænksom afvisning af enhver potentiel fare vedrørende stofmisbrug. Hvis Far løj om pot, så løj han måske også om kokain, går den indre monolog. Sammenlign det med religion, en dårlig erfaring i den henseende betyder en aversion mod den. På lignende vis vil en dårlig erfaring med myndighed fostre en aversion mod enhver viden fra den.
Mine drenge er stadig ret unge. Når tiden kommer, hvor der skal tales med dem om stoffer planlægger jeg en ikke konventionel tilgang. Jeg vil fortælle dem sandheden. Stoffer er sjove. Man bliver skæv, og så kan man have det skægt. Det er jo derfor folke benytter dem. Problemet er at det med det ‘skæve’ er kortvarigt, kunstigt, og har en pris. Du dør ikke af at ryge en enkelt joint. Men man kan udvikle en vane ved gentagen brug der vil kunne hindre din evne til at opnå varig og ægte lykke.
Sandheden kan forekomme at være langt mere besynderlig end løgnen. At dele den kan fostre den samme fred i sindet som gyserhistorier, eller den samme katharsis som trusler om streng straf. Men den har dog troværdighedens smukke karaktertræk. Det positive ved at være troværdig er at når dine børn begår fejl, så tror de du besidder visdommen til at hjælpe dem.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar