161-år lang krig i Tjetjenien
Om genopdagelsen af Leo Tolstojs tidspræcise og spændende novelle Hadji Murat.
En cirka en generations tid har ihærdige tjetjenske krigere forsøgt at fravriste deres land i Kaukasus bjergregionen, fra Rusland. Kampen har været så dødbringende at deres hovedstad, Grosny, på et tidspunkt blev jævnet med jorden.
I de senere år har der været en meget anspændt fred, men tjetjenerne hader stadig Rusland og omvendt. Sådan plejede det ikke at være.
Her fornylig var jeg på vej til San Francisco for at gennemgå en rygoperation. Jeg vidste jeg ville have tid (og sted) til at læse noget. Jeg gennemgik min boghylde, og fik fat i en tynd billigbogsudgave mellem adskillige tykke russiske romaner. Det var Hadji Murat, en novelle af Leo Tolstoj fra hans sene år (1904). Jeg aner sådant set ikke, hvor længe jeg har haft den, men vidste jeg ikke havde læst den
Jeg havde nu tid til at læse og blev grebet af Tolstoj. Hadji Murat var en ægte tjetjensk kriger cirka 1852. Tolstoj får bragt såvel hans fysiske fremtoning som hans personlighed til live (drenget smil, rene linjer, hærget, men muskuløs krop). Vi erfarer, at han respekterede sit folk, og var frygtet af sine fjender. Han er rolig og velovervejet med sine beslutninger: Uden nåde i kamp, men høflig og endog forsonlig i det private.
Murad er dygtig til de kampteknikker der var almindelige på hans tid og sted. Mange praksis der kan forekommes os barbariske, men helt normale for den tids tjetjenske stammesamfund. Loyalitet er altafgørende for familien, stammen, derpå alliancer med andre stammer.
Beretningen indledes da han er på flugt fra krigerne fra en person der hedder Shamil, der har styrtet klanens leder og dennes familie der i adskillige generationer havde haft ledelsen. Shamil har taget familien som gidsler, og Hadji sværger hævn på grund af dette. Han har besluttet at den eneste måde hvorpå han kan gøre dette er at gå over tilrusserne og benytte deres mandskab og ildkraft for at få gjort kål på Shamil.
Hans agenter forhandler og han mødes med adelsmanden og officeren Vorontsov for at sværge sin troskab til Zaren i bytte for russernes hjælp til at styrte Shamil.
Skønt de alle kender til hinandens bevæggrunde og modstand slår man straks tøjlerne sammen. Vorontsov, civiliseret, sofistikeret og med et forfinet sind, synes straks at vide at Hadji Murat er ordholdende, uden frygt og selvrådig.
Med hver scene han beskriver formår Tolstoj at genskabe synsindtryk og lydene fra Kaukasus, som var vi der selv.
Hadji Murat får forlydender om at hans hustru og søn vil blive lemlæstet eller dræbt, hvis forsøgene på at redde dem sættes i værk. Han fortæller russerne at han ikke kan være med til et altomfattende angreb mod den rå og despotiske Shamil før hans familie er i sikkerhed.
Idet han står over for dette frygtelige dilemma beslutter han og hans følge i nattens mulm og mørke at slippe bort fra det russiske fort og snige sig hen til Shamils lejr for at angribe. Skønt han har tilladelse til at foretage korte rideture, er det altid med eskorte. Denne gang, i mørket, undslipper han eskorten, de andre slutter sig til ham og sammen rider de mod Shamils lejr.
Nattergale synger. Hestene skal igennem en mose. De trækker sig tilbage til en område med buske, men en kosak deling finder dem og en blodig og højspændt kamp går i gang.
På min bogreol står min lille Hadji Murat lige ved siden af Tolstojs storværk “Krig og Fred.” Der er et enorm forskel i størrelsen, men ikke intensiteten. Hadji Murat er Tolstoj når han er bedst.
Opslag
1 kommentar:
Jeg fik lyst til at læse novellen. Den findes vist ikke i danske biblioteker. Der findes en dansk udgave fra 1912 antikvarisk.
Ærgerligt. Ellers må det blive på engelsk.
Send en kommentar