Bernie Planck
Som svar på min artikel “Hvorfor så få sorte åbner butikker” kom en læser med denne kommentar: “jeg troede sorte var meget foretagsomme, i hvert fald når det drejer sig om narkohandel. Tager jeg fejl?”
Jo, kære læser, du tager fejl. Sorte er ikke mere egnede til at drive en narkohandel end i at drive en kinesisk take-away restaurant. Det meste af udvidelsen i narkohandlen over landet af de sortes bander er præget af mangel på organisation og uden ledelse. Hvis der er nogen gadebander der er beskæftiget med handel over store områder så er det undtagelsen, ikke reglen. Hvis jeg var leder af Bloods i Californien, så ville jeg have sendt grupper at bandemedlemmer til de forskellige byer for at hjælpe med til at organisere et nationalt kartel med distribution af stoffer og salg. Med det ville have været ensbetydende med samarbejde med andre sorte, og som jeg har skrevet førhen (læs Hvad er det der gør jøder så succesrige?) ja da er sorte kulturelt betinget ikke opdraget til at hjælpe andre sorte.
Man kan nu med god ret spørge om sorte ikke er dygtige narkohandlere da så mange er beskæftiget i den ‘branche. Svaret er at der ikke er andre jobmuligheder.
Photo Credit: This is Essex
Hvis vort land ikke var så spadedumt, i stedet for at føre en krig mod stoffer så ville vi føre en Krig Mod Mælk med de samme straffe for besiddelse og distribution som vi har for narko. På denne måde ville unge sorte kunne tjene penge på at sælge ulovlig mælk, hvor markedet jo er meget, meget større end for narko. Afkastet af det ulovlige mælkesalg kunne nå op på svimlende 100 milliarder dollars om året skønt jeg formoder at voldelige tyverier af mødre der ikke kan skaffe eller har råd til de 50 dollars per liter mælk vil øges dramatisk. Som en konsekvens ville mælkeproducerende mødre blive bortført fra deres hjem og tvunget til at få suget deres mælk ud af omstrejfende bander af mælkeløse mødre.
Men i det mindste er mælk ikke så skadeligt som narko.
Forresten, hvis du nu mener at Krig Mod Mælk er for dumt, for absurd, da den kun ville gøre kriminelle rige, give øgning i mælkerelateret vold, og gøre eller lovlydige borgere til kriminelle, så tænk lidt over hvad vor Krig Mod Stoffer har udrettet.
Noter
Office of Juvenile Justice and Delinquency Prevention, Youth Gang Drug Trafficking and Homicide: Policy and Program Implications
NDIC (1994b) gennemførte et symposium om Gadebander i 1994 der havde eksperter om 16 anerkendte gadebander fra såvel Stats som lokale politienhder, og repræsentanter fra byer over hele landet.
Skønt symposiet ikke kun var begrænset til at omhandle ungdoms gadebander, så fokuserede det primært på banderne Bloods og Crips. Eksperterne konkluderede at kun i særtilfælde, var nogle velorganiserede gadebander engageret i narkohandel på tværs af statsgrænserne.
Mens bandemedlemmer slår sig ned over hele landet af forskellige årsager så er deres bandes narkohandels forbindelser indirekte udvidet. FBI embedsmænd anerkender at skønt der finder “franchising” sted, så er det undtagelsen - ikke reglen.
Deres vurdering er, at når bander som Crips og Bloods rejser til andre stater så er det hovedsageligt for at levere ‘varer’ til disse steders egne bander, ikke for at oprette deres eget netværk.
I en udtalelse, hvori han udtrykker sin frustration over at væksten i den lokale økonomi går sorte mænd forbi i byerne sagde Oldermand Joe Davis fredag at den ulovlige handel med narko er den “almindelige måde” for mange afrikansk-amerikanere til at kunne få dækket deres mest grundlæggende finansielle behov.
Davis sagde byens andel i økonomisk vækst indbefattende den private sektor var “patetisk.” Han tilføjede at den elendige præstation var direkte knyttet til byens (Milwaukee) megen kriminalitet.
Davis var indforstået med at folk ville blive krænket over hans udtalelse. Han fortsatte: “Den ulovlige handel med narko er den mest almindelige måde for mange i Milwaukees afro-amerikanske befolkning at få dækket deres basis finansielle behov, og den blotte tilstedeværelse af narkohandlen er direkte knyttet til vor voldskriminalstatistik...
Estimaterne varierer, men akademikere og eksperter siger at arbejdsløshedsprocenten i de afro-amerikanske samfund er mindst 40% sandsynligvis højere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar