Mener vi det alvorligt med uddannelse?
En dyr ny bygning som hjemsted for en uddannelsesmæssig katastrofe er alt for typisk for politiske beslutninger.
To nyere episoder - den ene på Østkysten og den anden på Vestkysten - giver anledning til smertelige spørgsmål om, hvorvidt vi virkelig tager det alvorligt når vi hævder vi ønsker en bedre uddannelse for børn fra minoriteter.
Den ene af disse hændelser var en meddelelse fra Dunbar High School i Washington D.C., om at man planlagde den 19. august at indlede “en hel uge med aktiviteter for at fejre åbningen af deres nye ‘ultramoderne’ skolebygning.”
Den smertelige ironi i alt dette er at den oprindelige Dunbar High School bygning der blev indviet i 1916 var hjemsted for en skole med en fremragende statistik for akademiske fortræffeligheder for generationer af sorte studerenden, trods bygningens mangler og trods mangler i finansiel støtte.
Som kontrast er nutidens Dunbar High School blot endnu en ghetto-skole, med elendige standarder, trods Washingtons ry for at have nogle af landets højeste niveauer for forbrug per elev - og nogle af de ringeste test resultater af uddannelserne.
En dyr ny bygning som hjemsted for en uddannelsesmæssig katastrofe er alt for typisk for politiske beslutninger.
Vi falder nærmest på halen når talen er om vigtigheden af uddannelse. ALt for mange instititutioner og individer der har produceret gode udddannelsesmæssige resultater for minoritets-elever har ikke kun ikke fået støttet, men er også blevet udhulet.
Et friskt eksempel på Vestkysten er en charter school i Oakland kaldet American Indian Model Schools. Skolen er rangeret blandt de allerbedste high schools i landet. Eleverne scorer topkarakterer i distriktet og er nummer 4 i Californien.
Men staten Californiens Uddannelsesnævn har meddelt, at man panlægger at lukke denne skole - øjeblikkeligt. Dens elever skal gå på andre offentlige skoler her til september, dog fik en indsigelse til domstolen standset denne pludselige lukning. Hvorfor dog en sådan hast med så drastisk en handling? På grund af en påstand om økonomiske uregelmæssigheder rettet mod skolens grundlægger og tidligere chef, Ben Chavis.
Ben Chavis er ikke blevet dømt ved nogen retssag. Der har heller ikke været indledt nogen retssag, det ville man da ellers anse som helt normalt hvis anklagerne havde vægt.
Mere vigtigt er børnene, eleverne ikke blevet anklaget for noget som helst. Der er heller ingen grund til at forhaste sig ved øjeblikkeligt at fratage dem en fremragende uddannelse som de sandsynligvis ikke vil få ved deres lokale offentlige skoler.
Ben Chavis og American Indian Schools faktisk er skyldige i er at skabe et akademisk fremragende system der afslører det offentlige skolesystem, både ved denne skoles resultater og ved de metoder man benytter for at opnå resultaterne, der går imod de uddannelsesmæssige dogmer der hersker i den svigtende offentlige skoler.
Hvis det ser noget besynderligt ud, at der er et slags hævntogt mod en uddannelse der har afvist det etablerede uddannelsessystem og dermed forbedret uddannelserne for elever fra minoriteter, så er kendsgerningen at Ben Chavis blot er den sidste af en lang række uddannere der har gjort netop det - vakt fjendskab, og endog hævntørst, som resultat.
Washingtons tidligere chef for de offentlige skoler, Michelle Rhee fik hævet test scoren i byen og blev dæmoniseret af uddannelsesetablissementet og politikeerne. Hun forlod sin stilling.
For år tilbage blev gymnasie matematiklæreren Jaime Escalante, hvis succes med undervisning af mexsikansk-amerikanske elever blev skildret i filmen Stand and Deliver, så endelig smidt ud af Garfiel High School i Los Angeles. Under hans ledelse kom cirka en fjerdedel af alle mexicansk-amerikanske studerende - i hele landet - og som bestod Advanced Placement Calculus - fra netop denne ene skole.
Marva Collins som oprettede en meget succesrig privatskole for sorte børn i Chicago og med meget, meget begrænsede midler blev ligeledes mål for fjendskab, dengang hun var en yderst pligtopfyldende lærer i de offentlige skoler.
Der kunne nævnes andre eksempler på uddannere der har skabt fremragende resultater for minoritetselever - i New York, Houston og andre steder - og derpå mødt vreden fra det etablerede uddannelsessystem, der anser skoler som steder der giver jobs til lærerne, frem for uddannelse til eleverne, og som ikke vil tolerere at blive udfordret på deres politiske korrekte dogmer.
Thomas Sowell is a senior fellow at the Hoover Institution, Stanford University, Stanford, CA 94305. His website is www.tsowell.com. To find out more about Thomas Sowell and read features by other Creators Syndicate columnists and cartoonists, visit the Creators Syndicate Web page at www.creators.com.
http://spectator.org/archives/2013/08/13/are-we-serious-about-education
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar