Amerika siger ‘Nej’ til en en krig påført af regeringen
I sidste uge kom Helvedet til den lille kristne landsby Maaloula, hvor man stadig taler aramaisk - det sprog Jesus talte.
“Oprørere fra Den Frie Syriske Hær iværksatte et angreb med hjælp af en selvmordsbombemand fra Jabhat al-Nusra,” den al Queda forbundne islamiske terrorgruppe, skriver Washington Post.
AP omtalte begivenheden:
En beboer sagde at skæggede oprørere råbte “Allahu Akbar (Gud er Stor!)” angreb kristnes hjem og kirker. “De skød og dræbte folk....jeg så tre lig liggende midt på gaden.”
Maaloula er nu en “spøgelsesby.” De kristne der blev tilbage fik at vide, “Enten konverterer du til Islam eller du bliver halshugget.”
“Hvor er præsident Obama?” hulkede en flygtning. Og ja, hvor er Obama?
Han er i fuld gang med at lobbye Kongressen om myndighed tl at angribe Syriens hær, der netop forsvarede Maaloula mens John McCain slår på tromme for en Senatsbeslutnng om at få U.S. militæret til at “få ændret momentum” i krigen til oprørernes fordel, de som terroriserede nonnerne i Maaloula.
Hvs vi angriber Syrien og giver dens hær et knæk, hvad mon der så sker med de 2 millioner syriske kristne? Nogen der bekymrer sig?
Saudierne der har meldt sig til Obamas krig - men nægter at kæmpe - bekymrer de sig?
At konvertere til Kristendommen er lig med en dødsdom i Riyadh.
Hvad med tyrkerne, der blot ser den anden vej, mens jihadistmordere krydser deres grænse for at oprette al-Queda tilholdssteder i det nordlige Syrien?
Vil israelerne, der har instrueret AIPAC til af få Kongressen med på en krig amerikanerne ikke ønsker at kæmpe, bekymre sig om de 100000 døde syrere og 400 gassede børn?
Her udtrykker Alon Pinkas, Israels tidligere generalkonsul i New York Israels holdning til det syriske bodbad: “Lad dem bløde, forbløde til døden. Det er den strategiske tankegang her.”
Ifølge to meningsundersøgelser i denne weekend af Jerusalem Post, ønsker israelerne i forholdet 7 til 1 ikke at gå i krig med Syrien. Men 2/3 dele af israelerne går ind for at USA går i krig med Syrien.
Peggy Noonan skriver at debatten om krig mod Syrien “ligner en kampen mellem landet og Washington.”
Hun rammer plet. The Washington Post, Wall Street Journal and Weekly Standard går alle ind for luftangreb. I D.C.’s tænketanke går korridortalen kun om “Videre til Teheran!”
Men hvad med soldaterne der skal kæmpe de neokonservatives krig? Generalmajor Robert Scales taler på vegne af vor næste generation af sårede krigere.
Vor kæmpende mænd, skriver Scales, “er trætte af at være brugbare soldater der skulle være fortryllet af en blodløs maskinel krigsførelse...Nutidens soldater kender til krig, og afskyr politikerne der ønsker at militæret skal kæmpe en krig som hverken de eller deres elskede vil opleve på første hånd.”
Begejstringen for krig er med stor sandsynlighed større på Cafe Milano i Georgetown end i messen på Camp LeJeune.
Hvorfor er modstanden mod krig i stigning? Fordi årsagen til krig er i nedgang.
U.S. troværdigheden er på spil, bliver vi advaret.
Dersom vi ikke angriber Syrien for at straffe en krænkelse af Obamas “røde linje” vil ingen stole på os igen. Vore allierede vil ikke længere have tillid til at Amerika vil komme og udkæmpe deres næste krig for dem.
Dog fremturede George Bush i sin “ondskabens akse” tale til Nationen om at “verdens værste diktatorer” ikke ville få lov til at være i besiddelse af “verdens værste våben.”
Dog gik Kim Jong II ud og testede en atombombe, og bygger et arsenal af kernevåben. Hvad gjorde den Store Beslutningstager? Intet.
Faldt vore alliancer fra hinanden fordi “W’s” bluff blev afsløret?
Burde Kongressen bemyndig til en krig mod Syrien fordi Hillary Clinton og Obama sagde “Assad skal væk!” og Obama sagde hans “røde linje” var brudt?
Eller skal Kongressen benytte denne afstemning som en lektie for Baby Boomer Bismarcks ved at erklære:
“Vi vil ikke bringe vort land i krig fordi I snorksov med at udstede ultimatums som I havde myndighed til at udstede. Frem for at gå i krig, burde I indrømme Jeres fejl, som ægte ledere, og påtage Jer ansvaret.”
Hvor mange syrere skal vi slå ihjel for at genskabe Barack Obamas troværdighed? Hvor mange syrere skal vi slå ihjel for at gøre indtryk på Iran - vise hvor beslutsomme vi er? Hvor mange syrere skal vi slå ihjel for at forsikre vore nervøse allierede om at Onkel Sam altid vil komme og udkæmpe deres krige for dem?
I Amerika, før vi dødsdømmer et menneske, så beviser vi hans skyldighed i mord “udover enhver rimelig tvivl.”
Burde vi ikke benytte en ligeså høj bevisstandard før vi slår et tusind syrere ihjel og kaster USA ud i endnu en krig?
Hvor er beviset på at Assad gav ordre til et gasangreb? Tyske efterretningskilder siger man opsnappede ordre fra Assad om ikke at benytte gas. Kongresmedlemmer der dukker op fra deres skjul siger sager er ikke klokkeklar.
Det amerikanske folk ønsker ikke krig mod Syrien, og en sådan krig er uden mening. Hvem er det der forsøge at lokke Kongressen til krig mod Syrien og derpå Iran - og hvorfor? Det er der humlen er begravet.
Patrick J. Buchanan is the author of “Suicide of a Superpower: Will America Survive to 2025?”
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar