Historien om Aben og Grådighed!

Lignelsen om Aben

Glenn Fairman

Jeg har altid været forbløffet over beretningen om, hvordan visse asiatiske stammer fanger aber.

Efter at have sat et stykke frugt i et hul man har udhulet i et træ således at aben let kan få sin hånd ind og gribe om frugten. erfarer aben snart efter, til sin desperation, at han ikke kan få hånden ud igen, når han først har knyttet næven. For at komme fri skal han bare slippe ‘guffet.’ Da denne løsning bare ikke kan begribes af det grådige bæst så bliver han altså håbløst fanget en fange af sin egen natur -- effektivt holdt i en fælde som han ikke kunne modstå eller slippe uden at blive slave og spist.

Før vi nu latterliggør aben med en hånlig selvtilfredshed om patetisk opførsel så ville en smule selvbeskuelse kunne være på sin plads.

Hvor verden dog er til overflod fyldt af knoglerne af mænd og kvinder der ikke kunne slippe deres greb, eller løsne det fra den genstand som slørede deres fornuft og opflammede deres begær, ikke sandt?

De har vænnet sig til den berusende fortryllede ved at: Sætte flasken til munden, nålen i armen, en ny partner i sengen. Menneskeheden har ladet sig styrte ud i et nærmest uendeligt antal selvpåførte tragedier gennem sin manglende vilje til at benytte rationel eftertanke -- eller at holde inde og sige, “Ikke mere.” Selvom mange i god tro har angret og fortrudt så har et endnu større antal, som Lots hustru, bare ikke kunnet lade være med at se sig over skulderen til den rygende ruin.  

Når det er sagt: “Må Himlen hjælpe os. Amerika Vestens Skinnende By, er nemlig på lignende vis som besat med luksus lokkemaden vi ikke har råd til, og med løfter der aldrig kan indfries. I den korte tid jeg har levet er vort lands store arv som Mirakuløs Skaber af Velstand og Innovation blevet udraderet -- på en enkelt generation som den største producent til den største skyldner.

Læg blot skylden på den politiske klasse der har købslået sig til magten for brød og cirkus. Læg blot skylden på de naive og medfølende der troede de kunne kurere betændelsen i menneskehjertet ved at fylde det med sølv. Læg blot skylden på drømmerne, fantasterne der troede de kunne påføre godhjertet fred på en primitiv verden. Læg blot skylden på genfærdet i vore spejle, hvis lokkende, indsmigrende tale har kildet ørerne og givet os søvndrukne drømme om velbehageligheder ved at forsikre os om at ved Regnbuens ende var der en Skat -- når der i virkeligheden blot var en faktura der bliver større og større, og budskabet skrevet med blod “Forfalden til betaling.”

Vi kunne måske redde os om vi blot kunne mønstre vort mod og løsne vort begærets greb. Men vi har været i forfald så længe og er blevet ubøjelige i vort begær: Vi kan ikke.

Først når vi er konfronteret med tilstrækkelig lidelse og smerte så vi vågner fra denne Amerikanske Drøm, der på en måde har forvandlet sig til et mareridt, er der en chance for vi slipper grebet og vor kurs mod det helt store fald.

 

Det er ikke muligt for en umådeholdent folk der ikke kan mønstre denne dydens ånd. Det er vel nærmest ikke længere muligt for os kollektivt at sige: “Ikke mere.”

Mens hyperinflation, begær og tyranni lister sig ind gennem vor bagdør og indfanger os med værdiløs pant, så husk at på den anden side af verden, venter en hjælpeløs skabning på at blive udfriet fra sin skæbne -- men den hjælp kommer ikke.  

Bed til at han ved et tilfælde kan finde den styrke der skal til for at gå imod selve hans indbyggede natur og dermed undslippe sin dom; og bed derpå også for forløsning for Amerika.

Glenn Fairman writes from Southern California. He blogs as The Eloquent Professor at http://www.palookavillepost.com/ and can be contacted at arete5000@dslextreme.com.

http://www.americanthinker.com/blog/2013/03/the_monkeys_parable.html#ixzz2NPOVLnCC