Den ægte lære af det hollandske valg
Valget i Nederlandene den 15. marts blev beskrevet som drejende sig om Europa og omverdenen, og et afgørende slag mellem de ‘onde populister’ repræsenteret ved Geert Wilders og hans Frihedsparti (PVV) og så i bund og grund alle andre i ‘gryderetten’ hollandske valg.
Sejrherren blev udnævnt som premierminister Mark Rutte og hans parti VVD - som dog tabte 20% af pladserne i Palamentet ) over Wilders’s PVV (der til gengæld vandt 25%). Valgresultatet blev hilst med stor begejstring som værende et monumentalt nederlag for populismen og en stor triumf for Europa over hele det politiske spektrum.
Faktisk var det ingen af delene, og pressens dækning af det viste at europæisk presse - ligesom amerikansk - er blevet en medspiller der er rigtig god til at demonstrere politisk retning, men i den grad ubrugelig til at hjælpe med at forstå hvor Europa er på vej hen.
Dette valg har nogle grundlæggende konsekvenser for fremtiden og ikke kun for Nederlandene, men for hele Europa. Det overså man helt og aldeles i de tonsvis af blæk der er blevet benyttet i beskrivelsen af det.
To ting skiller sig ud. Et åbenlyst islamistisk parti er kommet ind i et europæisk parlament i allerførste forsøg og det sædvanlige hjemsted for muslimer i Europa - den socialistiske fløj - led et forsmædeligt nederlag - hvor det Hollandske Arbejder Parti mistede 27 af sine 38 pladser og nu har sølle 9. Dette er et paradigmeskifte der dokumenterer væksten af politisk Islam i Europa og helt sikkert er en ny og foruroligende tendens.
Det islamistiske parti kalder sig Denk - det vil sige Tænk på hollandsk og “lighed” på tyrkisk - og blev grundlagt af tidligere medlemmer af Arbejderpartiet og Parlamentet der er etniske tyrkere. Denk er ligeså radikalt som Erdogan’s AKP, som Denk hævder at være knyttet til. Man forkaster åbenlyst integration, venstrefløjens forslidte mantra som man anser som en form for racisme, og i stedet går man ind for accept af muslimer og deres kultur som de er. Med det formål at få fat på unge indvandrere opfordrer man til at sætte valgretsalederen ned til 16 år, og kontrollere de lokale myndigheder med det lokale flertal, og dermed grundfæste de eksisterende muslimsk dominerede parallel samfund i de hollandske byer med mange muslimer som f.eks. Rotterdam, Amsterdam, Haag, og Utrecht. Man går også ind for et register over ‘racisme’ og islamofober der således diskvalificeres til at besidde offentlige stillinger. Man ønsker at imamer er tilstede på alle skoler, hospitaler og militærer, og imamerne uddannelse skal betales af staten, men uden at staten kan blande sig i deres lærepensum.
Partiet har også udenrigspolitiske holdninger der er tæt forbundet med Erdogans. Man går ind for EU politik der er pro-palæstinensisk og anti-amerikansk og naturligvis benægter man glødende at der skulle have været et armensk folkedrab.
Denk er kun 6 måneder gammelt og alligevel lykkedes det partiet af få 205000 stemmer i valget. Med næsten en million hollændere af for det meste tyrkisk og marokkansk herkomst ser partiet fremtidsudsigter ganske nydelige ud.
Så er vi kommet til spørgsmålet om hvad der gør at muslimer, der i mange tilfælde har boet det meste af deres liv i liberale europæiske samfund stemmer på et parti der helt åbenlyst forkaster europæiske normer og værdier. Det er i sandhed forundrende at 60% af tyrkerne i Tyskland og 70% af deres hollandske medbrødre stemte for Erdogan i de sidste valg mens han systematisk har afmonteret det som var tilbage af demokrati i Tyrkiet. Det mest urovækkende er at dette er noget som de europæiske regeringer aldrig vover at spørge ind til i deres ‘lykkelige’ integrations sludder. Hvad sker der med Europa hvis det viser sig at muslimerne bare ikke vil integreres?
Og tegnene på at det kunne være tilfældet optræder over hele kontinentet på det seneste. Det er for eksempel fastslået af de fleste af de 20000 eller deromkring jihadister der sluttede sig til terrorirst grupperne i Syrien og andre steder blev født, er vokset op, og blevet radikaliseret i Europa - og i k k e i Mellemøsten. Det er også en kendsgerning at den markante vækst i anti-semitisme i Frankrig og andre steder er direkte knyttet til den voksende muslimske tilstedeværelse, der i mere end et år har gjort det nødvendigt med en de facto undtagelsestilstands lov i Frankrig. De øvrige nuværende tendenser er ej heller optimistiske.
Måske hovedårsagen til den voksende selvtillid hos islamister er at de mener tiden arbejder for dem. Uheldigvis peger de fleste demografiske data entydigt i den retning.
Europas indfødte befolkning er blevet ældre, trætte og i tilbagegang, mens de for det mest uintegrerbare muslimer er unge.
Median alderen i Tyskland for indfødte tyskere, er for eksempel 46,8 år, mens den for muslimer er 32. Tyskernes fødselstal er 1,44 barn per kvinde sammenlignet med muslimernes fødselstal der er tæt på dobbelt så højt.
Disse demografiske uoverensstemmelser fik yderligere energi ved Angela Merkels politik i 2015 med at invitere millioner af for det meste unge mandlige indvandrere uden særlige evner eller uddannelser ind i Europa.
EU myndigheder hævder at antallet af asyl ansøgere i 2015 var 1,321,560, mens grænsepoliti organisationen Frontex mener at 1.800.000 kom hertil i 2015, med masser af jihadister skjult blandt dem.
Siden da er strømmen fortsat med halvt så mange i 2016, og Erdogan der truer med at ville slippe en ny tsunami af indvandrere ind over Europa hvis Europa ikke gør som han kræver.
Stående over for dette angreb på de fundamentale værdier Europa hviler på, har Europa ingen bedre løsning at slutte op bag en politiker der må sove et nyt sted hver nat for at undgå at blive slået ihjel på grund af hans holdninger. (Wilders).
O tempora, o mores!
Alex Alexiev is chairman of the Center for Balkan and Black Sea Studies and the editor of the geopolitical website bulgariaanalytica.org. He twits on national security at twitter.com/alexieff and could be reached at alexievalex4@gmail.com.
http://www.americanthinker.com/articles/2017/03/the_real_lessons_of_the_dutch_elections.html#ixzz4c82GkDo7
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar