Nu skal Chelsea Clinton køres i stilling

Mediernes mangel på klasse. Marketingskampagnen for Chelsea Clinton

Thomas Lifson

Alle de formidable propaganda kræfter er blevet anvendt for at hjælpe Chelsea Clinton frem på magtens vej. Det fungere bare ikke og de medier der har været med har misrøgtet deres troværdighed yderligere. Som den gamle  Madison Avenue cliché siger det, ‘Uandet den meste brillante markedføringskampagne i histoiren - hvis ikke hunden vil spise det - er det spildt.’.

Den pludselige opblussen i en langvarig mediekampagne for at glamourisere, fremme og indprente indtrykket af Chelsea Clinton er et klokkeklart bevis på at Clinton Banden har planer om at overdrage magten til deres afkom, jo før jo bedre. Chelsea bliver helt klart ‘passet og plejet’ for at kunne træde ind i en sikker Demokratisk valgkreds, måske til Kongressen i 2018.

Jim Geragthy skriver i National Review, en vidende og grundig analyse af Chelsea marketings kampagnens indsatser.

Chelsea Clinton er slet ikke fascinerende. Men at man vedholdende påstår at Chelsea Clinton er fascinerende ..., er faktisk ret så fascinerende. Det er som et gigantisk socialt eksperiment, hvor enhver der har brugt årtier på at opbygge forbindelser til Clintons politiske dynasti nu forsøger at fremstille præsidentens datter som noget hun ikke er....

Hun er ganske givet den værst tænkelige person til at tale på vegne af Demokraterne lige nu. På en tid hvor et af de presserende problemer i amerikansk liv er en fornemmelse af en økonomi i tilbagegang og social mobilitet, er hun det levende symbol på nedarvede privilegier.

Efter nogle år år, hvor hun forsøgte sig med konsulentarbejde og hedge funds, konkluderede hun at “hun ikke kunne bekymre sig om penge på et fundamentalt niveau.” Derpå uden nogen erfaring i journalistik på TV fik hun sine medarbejdere til at ringe til TVstationer for at de skulle hyre hende som korrespondent. Hun tjente så $600,000 om året for deltidsarbejde for NBC, og fik sig så samlet, som  the Baltimore Sun's David Zurawik kaldte, "en håndfuld journalister som ingen andre med blot en smule selvrespekt ville beskæftige sig med på top 20 markedet.”

Hun blev kaldt "assistant vice provost" ved NYU som 30 årig. Hun blev udvalgt til at holde hovedtalen ved South by Southwest, og hædret som en af Glamour magazine's "Årets kvinder." Nu får hun $1,083 i minuttet for at tale på offentlige universiteter. Og næsten alt hun foretager sig er udråbt som helt ‘ekstraordinært’ af de medløbende Clinton medier. The New York Times interviewede hende endog om hendes favoritbøger.

Læs selv videre og hold for morskabens skyld øje med denne fortsættende kampagne om Hundemad som hundene bare ikke vil have.

http://www.americanthinker.com/blog/2017/03/a_case_study_in_medias_declining_power_the_chelsea_clinton_marketing_campaign_.html#ixzz4azxcVVNX