Europas forbløffende forsvindingsnummer
“Nu ser du det! Nu ser du det ikke!” Superstjerne magikeren reciterer de magiske ord, “Allahu Akbar” (i stedet for “Presto!”)
Den islamiske tryllekunstner iført en strålende juvelbesat turban (i stedet for en høj hat) og en hængende moustache (den ikke er halal) og med den liderliges grin gramser løs på det næsten nøgne Europas intime dele for at bevise for publikum at det er altså en ægte person og ikke en mannequin.
Så bliver lyset dæmpet, han vifter med sin tryllestav og svinger med sin kappe med rødt foran bordet og får kappen til at smælde med en hurtig håndbevægelse. Da kappen er borte er bordet tomt. Ja faktisk er også bordet forsvundet. Hvordan gjorde han det? Publikum klapper og undrer sig.
Ingen har mistanke om at bordet og dets assistent forsvandt gennem en lem i scenegulvet.
Det er ikke lige præcis raketvidenskab. Så at sige hver uge læser vi om endnu en episode med Europas Forbløffende Forsvindingsnummer. Jeg kalder det også - og jeg er helt sikkert ikke aleneom den karakteristik - Den Største Selvudslettelse.
Europa den formodede kæmpe i Vestens civilisation er i lynfart ved at udslette sig selv. Hvorfor? Det er det mest næstekærlige at gøre. Uden anger, syndsforladelse og aflad kan man ikke opnå “dydighed-” Det helt store problem er, at når Europa med tiden helt svinder bort er der ikke længere noget der kan kaldes “dydigt.”
Jeg misunder ikke krønikeskriverne om denne stil i Vesten med kulturelt Hari-Kari, som f.eks. Soren Kern og George Igler på Gatestone, der i nogen tid har forsynet os med detaljer om dette selvmord, hvor MSM har nægtet og været tavs. Det er så sandelig ikke nogen inspirerende opgave de har påtaget sig.
George Soeren rapporterer i sin artikel fra 2. januar, “Islamiseringen af Tyskland i 2016” de patetiske dhimmi handlinger hos Vestens regeringer over for islamiseringen af Europa og især Tyskland, der indførte fænomenet og nu betaler den fulde pris:
Masseindvandringen fra den muslimske verden sætter skub i islamiseringen af Tyskland som det kan ses ved indførelsen af no-go zones, Sharia domstole, polygamy og barneægteskaber. Masseindvandringen har også været ansvarlig for en række sociale uroligheder, herunder jihadist angreb, en bølge af voldtægter af indvandrere, en krise i den offentlige sundhed, øget kriminalitet, og at tyske borgere har travlt med at erhverve sig våben til selvorsvar - og endog helt forlade Tyskland.
“Der er nedskrevne instruktioner ... idag har vi ikke lov til at sige noget negativt om flygtningene. Dette er regeringsjournalistik, og dette fører til en situation, hvor offentligheden mister tilliden til os. Dette er skandaløst.”
- Wolfgang Herles, Deutschlandfunk public radio.
I Tyskland, og også i Sverige får tyskerne og svenskerne ikke lov til at få blot et lille indblik i den fare deres regeringer udsætter dem for, i multikulturalismens navn, og det selvom især muslimer griner af og afviser de ‘hædrede’ værdier ved multikulturalismen, og proklamerer at Islam vil dominere og at Sharia-defineret “kultur” vil være betingelserne for et lands eksistens. Kriminalitet der er begået af muslimer bliver ikke omtalt korrekt eller offentliggjort af frygt for at “krænke” muslimer, er for at at skabe fordom mod muslimer og alle “indvandrere” (eller invaderende.)
En overbetjent i Köln har afsløret at han blev beordret til at fjerne udtrykket “voldtægt” fra en intern politirapport ved de omfattende seksuelle overgreb i byen Nytårsaften. Han sagde, at en overordnet ved Nord-Rhein Westphalen indenrigsministerium i en vred tone sagde til ham: “Dette er ikke voldtægt. Fjern dette udtryk fra din rapport. Lav en ny rapport.”
Den 6. januar sagde tidligere Indenrigsminister Hans-Peter Friedrich at det var “skandaløst at det tog de førende medier adskillige dage” at rapportere om de seksuelle overgreb i Köln. Han sagde at de offentlige medier er “et tavshedens kartel” der udøver censur for at beskytte immigranter mod beskyldninger om at gøre noget ulovligt.
Hvad er det jeg siger om forvanskninger? “Dit tøj blev aldrig flået af dig, du blev ikke holdt nede, og der var ikke adskillige stinkende immigranter der tvang sig til sex med dig, du blev ikke røvet, der blev ikke spyttet på dig, og du blev ikke efterladt nøgen i kulden. Du blev derimod ‘kulturelt beriget.’ Le ikke . Ler du er det en hadforbrydelse - 500 euro i bøde!”
“Voldtægt” er således ikke længere et overgreb der skal anmeldes? Især ikke hvis det er en immigrant der begår overgrebet, eller hvad? At anmelde voldtægt bliver nu anset som en slags “islamofobi” ikke sandt? Europæerne har ikke længere lov til at give udtryk for frygt over vold mod dem. Det er ikke “patriotisk.” De har ikke længere lov til at sige noget “negativt” om Islam, eller muslimer, i det offentlige rum, der følger en straf med. De har ikke længere lov til at diskutere emnet indbyrdet, af frygt for at blive anklaget for “Merkelfobi.”
Den 26. januar i et interview med Deutschlandfunk radio, indrømmede den pensionerede mediepersonlighed Wolfgang Herles at de offentlige udsendelser modtager “instruktioner oven fra” når de skal berette om nyheder.
Indvandrere begik i 2015, 208,344 forbrydelser ifølge lækket politirapport. Dette tal repræsenterede en forøgning på 80% fra 2014, og det svarer til cirka 570 forbrydelser begået af indvandrere hver eneste dag, eller 23 i timen, mellem januar - december 2015.
Det faktiske antal forbrydelser begået af indvandrere er imidlertid langt højere, fordi rapporten kun havde forbrydelser med der er blevet opklaret (aufgeklärten Straftaten). Statistikker viser at kun cirka halvdelen af alle forbrydelser der begås i Tyskland i et givent år opklares (Aufklärungsquote). Dette indikerer at det faktiske antal forbrydelser begået af indvandrere i 2015 må have oversteget 400000.
.
Soeren afspejler på mange felter Tysklands bøjen sig ved skafottet i blot denne ene artikel. I det store og hele er det meget nedslående og rædselsvækkende læsning.
George Igler beretter om EU’s benægtelse og af mange af medlemslandene står over for de apokalyptiske konsekvenser ved EU’s “bare kom, bare kom allesammen” immigrantpolitik. I "The EU vs. the Nation State?" skriver han:
Det spørgsmål der står tilbage er imidlertid, hvorfor nogen nation dog kunne ønske at overdrage sin suverænitet til institutioner der i bund og grund ikke skal stå til ansvar, der ikke giver nogen mulighed for at ændre retning, og hvis eneste “løsning” på problemerne går ud på at være endnu mere autoritær, frem for en demokratisk lovlig styrke.
Nederlandenes Partij Voor de Vrijheid, Frankrigs Front National og Tysklands Alternativ für Deutschland skubber hver især på for en folkeafstemning om EU medlemskabet i de respektive lande.
Når man tager i betragtning at EUs institutioner har været så medvirkende i masseinvandringen og terrorismen der nu dominerer som tema i de nationale valg så kunne man måske argumentere for at jo før europæerne kommer af med EU, der nu skader mere end gavner, des bedre.
EU var i begyndelsen bygget op om at være en løsning på Europas problemer og at være en “Stor Forener” hos de forskellige europæiske nationer. Men EU har over en årtier lang periode udviklet sig til en autoritær Feudalherre der er årsag til flere problemer end løsninger, og som i bund og grund knægter enhver hævd på national suverænitet, der anses af dets ikke folkevalgte “Politbureau” som udfordringer og trusler mod “det fælles gode.” Europæerne er mere og mere skeptiske over for denne plan.
Trods al snakken om en populistisk revolte i europæisk politik, gør at de partier der går ind for en forandring mod kontinentets åbne grænser og den centraliserende, uansvarlige og ikke gennemskuelige lovgivning - der stammer fra EUs institutioner - for dem er det stadig op ad bakke.
På trods af de ulykker i Tyskland, der er forbundet med kansler Angela Merkels beslutning om at tage imod 1,5 millioner muslimske immigranter synes hun alligevel rimelig sikker på genvalg.
Pyt være med at Merkel (og hendes tilsvarende fortalere i Frankrig, Skandinavien, Sydeuropa og endog i Canada) har gjort hendes land farligt at leve i nu, så har hende rosenrøde syn på verden givet brændstof til en nærmest arrogant tillid til at hun trods al den elendighed og kriminalitet hun har været årsag til, kan blive genvalgt.
Den stadig større støtte som Europas populistiske Eurospkeptiske partier nyder er helt klart knyttet til de problemer der bekymrer den brede befolkning. Tidligere bekymringer over arbejdsløshed og økonomien er nu i anden række: Problemet der nu virkelig optager de europæiske vælgere, ifølge EUs egne tal (pp.4-5), er masseindvandringen (45%) og terrorismen (32%).
Som yderligere bekræftelse på disse Eurobarometer tal, land efter land (p.7), så valgte vælgerne i Holland som deres største bekymring indvandring og terrorisme med forbløffende 56% og 335%
De franske vælgere, trods det de er blevet udsat for flere nylige terrorist overgreb end noget andet europæisk land, anførte at terrorisme og immigration optog dem med hhv. 35% og 36%, ifølge den seneste EU rapport. Den franske økonomis skrøbelige tilstand vedbliver med at være en stor bekymring for de franske vælgere.
De planlagte valg i Nederlandene, Frankrig og Tyskland er særdeles vigtige ved at udgøre tre af de oprindelige seks lande der underskrev traktaten der grundlagde EF der så blev til EU.
The Local fortæller at det er værd at lægge mærke til at Hitlers Hitler's Mein Kampf, nu kan skaffes i Tyskland efter årtier med et forbud, og dens popularitet er i øgning. Den har været populær blandt Muslimer og arabere siden 2. Verdenskrig. Det kan ikke være nogen overraskelse.
I 70 år efter afslutningen på 2. Verdenskrig forblev den brutale diktators manifest ikke offentliggjort i Tyskland.
Copyrighten tilhørte delstaten Bayern, der forhindrede at nye udgaver kunne trykkes i Tyskland af frygt for at genopvække nazi sympatier.
Men da copyright ophørte, 70 år efter forfatterens død, som er standard - blev en glittet udgave trykt for første gang i 20o5 af the Institute of Contemporary History (IfZ) i München. Og forlaget begyndte at kunne melde udsolgt,og måtte trykke nyt oplag for at imødekomme efterspørgslen.
I løbet af sidste år blev der solgt cirka 85000 eksemplarer, til stor overraskelse for instituttet. IfZ havde først trykt 4000 eksemplarer, og nu er man på ottende oplag.
I april blev bogen nummer 1 på Spiegels bestseller lister.
.
"Salgstallene har overvældet os,fortalte lederen af IfZ, Andreas Wirsching, til DPA. “Ingen kunne faktisk have forudsat det.”
Ingen kunne have forudset det - udover en filosof der forstod, hvorfor Tyskland stadig er som lammet, og gerne vil have “stærk lederskab,” hvorfor blev Merkel ellers valgt og mener at hun kunne blive genvalgt?
Hvem er derfor fadder til det uafvendelige EU?
Underskrevet marts 1957 af Italien, Frankrig, Vesttyskland, Belgium og Nederlandene og Luxembourg skabte Romtraktaten både EEC - et marked for varer, arbejdskraft, services og kapital inden i blokken - men skabte også Europa Kommissionen.
Dette råd i EU, der også alene har lov til at tage initiativ til lovgivning på europæisk plan er under ledelse af den kontroversielle Jean Claude Juncker, hvis egen noget grumme mening i nationalstatens rolle i den sandsynlige fremtid i Europa blev gjort helt klart i en tale den 9. december.
Det altoverskyggende problem, skriver Igler, er hvorfor nogen nation dog skulle ønske at forblive under ansigtsløse, magthungrende bureaukraters tunge tommel.
Det spørgsmål der er tilbage er imidlertid, hvorfor nogen nation dog skulle ønske at forkaste sin suverænitet til fordel institutioner der sådan set ikke skal stå til ansvar, der ikke giver nogen mulighed for at ændre retning, og hvis eneste “løsning” på problemer involverer en arrogant holdning til sig selv og endnu mere autoritet, frem for demokratisk baseret lovlig magt.
Det må være en snert af selvudslettende sadomascochisme. “Vi er da ikke værd at holde fast ved. Vi skal sone for vore synder. Derfor vil vi tillade at millioner at vilde og primitive mennesker kan invadere os og forvandle os til nationer at tolerante marionetter. Vore folk vil lide herunder, og måske endog dø. "On ne fait pas d'omelette sans casser des oeufs." (man kan ikke lave en omelet uden at slå æg i stykker)
Omeletcitaten er også fra Stalin
Trods vælgernes bekymring over masseindvandring, i fraværet af tilstedeværelsen af en økonomisk vision uden for EU hos deres repræsentanter, så viser meningsmålinger stadig af man er for det nuværende politiske system.
Når man tager i betragtning af EUs institutioner har været yderst medvirkende som hoved faktor i masseindvandring og terrorisme der nu er fremherskende i de nationale valg, ville nogle kunne argumentere for at jo før europæerne skaffer sig af med EU, der nu gør mere skade end gavn, des bedre.
Billedligt talt er EU styret som sad man i en tommelskrue ala Robespierre eller Napoleon. Det er kun oplagt at EU skulle have taget ved lære af to af de mest ‘æggeknusende’ tyranner i nyere historie. Også de havde deres tilhængere og medløbere.
Da fascismen voksede i Europa og jingoismen i Japan skrev Duranty (Walter Duranty, den kommunistelskende journalist fra the New York Times) varmhjertede beretninger om Stalins 5 Årsplan. Næsten på egen hånd hjalp og støttede Duranty en af verdens mest berygtede massemordere, velvidende at det foregik, men han skrev intet om hvad han vidste var sandt.
Han havde nedsvælget argumentet, med krog og flåd, om at ‘målet retfærdiggør midlet’ da Stalins overgreb kom frem i lyset, "man kan ikke lave en omelet uden at slå nogle æg i stykker.” De ‘æg’ var hovederne af mænd, kvinder og børn, og de ‘nogle’ var blot ti millioner af dem.
Stalin var en anden slags tryllekunstner. Han fik folk til helt at forsvinde. Hitler fik folk til at forsvinde. Duranty fik sandheden til at forsvinde. Ingen burde være blevet overrasket hvis de havde set nærmere på deres dagsorden.
.
Merkel, Hollande, og andre er alle af samme alen, tryllekunstnere der tilhører den samme elitære forening. Deres passion for at aflede opmærksomheden så de kan nuppe ting i din lomme samtidig.
Allahu Akbar! Først er du fri, og så er du ikke! Mit næste trick. Først eksisterer du - så gør du ikke!
Edward Cline is the author of the Sparrowhawk novels set in England and Virginia in the pre-Revolutionary period, of several detective and suspense novels, and three collections of his commentaries and columns, all available on Amazon Books. His essays, book reviews, and other articles have appeared in The Wall Street Journal, the Journal of Information Ethics and other publications. He is a frequent contributor to Rule of Reason, Family Security Matters, Capitalism Magazine and other Web publications.
http://www.familysecuritymatters.org/publications/detail/europes-amazing-vanishing-act?f=must_reads#ixzz4VwERAToI
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar