lørdag den 28. september 2013

Den umenneskelige nødhjælp


Umenneskeligheden ved nødhjælp

 

Artiklen er oprindeligt lagt ud i 2009. Men genbrug er tidens løsning. Emnet evigt aktuelt. 

Joyce is a 16 months-old Kenyan who'll die if she doesn't get heart surgery soon
Joyce
Photo Credit: TheBadrash

Hvis du er religiøs så vil jeg gerne bede dig afprøve din tro og derpå beslutte om du virkelig er et menneske der har ægte medfølelse med din næste, eller om du blot lader som om du er en medfølende muslim, kristen eller jøde. Her kommer en beretning fra det virkelige liv:
Du er læge i Burlington, Vermont. Datoen er 10. april 1946 - næsten fuldt forår. Det var dog varmere for et par uger siden. For et par dage siden kom en kvinde ved navn Eleanor Louise Cowell hen til dig fordi hun var gået over sin periode, havde kvalme og var udmattet. Hun kom tilbage senere for at få bekræftet hvad i begge sådan set godt vidste: Hun var gravid. Det skulle have været en lykkelig nyhed, men Eleanor så blot ud af vinduet på vejret udenfor, det sneede og haglede hele dagen; det var helt åbenbart at dette ikke var noget hun havde ønsket at høre. Hun spørger, om der er noget du kan gøre for at graviditeten kan afbrydes?
Ugifte mødre dengang levede under sociale forhold der er ubegribelige for moderne unge. Hun gik dog med en hemmelighed der ville være forbavsende selv i dag. Skønt hun fortalte dig, at hun ikke vidste, hvem faderen var, hvis hun havde turdet sige det, ville hun have sagt dig sandheden; Hun var blevet voldtaget af sin egen far Samuel Cowell der misbrugte hende. I 1946 havde voldtagne kvinder meget få muligheder for at afbryde deres graviditeter, selv de som var ofre for incest.
Jeg er nu næsten klar til at stille dig spørgsmålet, men først. Hvad nu hvis jeg gav dig, lægen i denne beretning, en fremtidsvision. Med denne fremtidsvision havde du magt til at se, hvad det fremtidige liv ville blive for det lille foster i hendes skød. Visionen viser dig at hendes barn, hvis det blev født, ville få navnet Theodore Robert Cowell. I 1950 flytter han med sin mor til Tacoma, Washington, og et år senere vil hans mor gifte sig med Johnny Culpepper Bundy ved en ceremoni for singler ved Tacoma's First Methodist Chuch. Eleanors mand vil efterfølgende adoptere drengen som får hans navn - Ted Bundy.
Nu vil jeg spare læserne for de grusomme og beskidte detaljer i de mord og seksuelle overgreb som fremtidsvisionen derpå afslører.
Nu følger endelig spørgsmålet: Når du nu ved med fuldstændig sikkerhed at ved en abort af dette lille foster da ville mellem 30 til 100 uskyldige kvinder være forskånet for den yderste brutalitet udført på den mest ondskabsfulde og rå måde (her taler jeg om vildskab der får selv islamiske terrorister til at ligne Moder Theresa), når du nu ved dette, ville du da indvillige i hendes ønske om at standse svangerskabet?
Fordi jeg mener livet er dyrebart, at livet er helligt (skønt jeg er ateist), da ville jeg afbryde svangerskabet, under forudsætning af, at jeg vidste hvad fremtiden ville bringe af menneskelige lidelser. Hvordan du svarer afslører om du virkelig har medfølelse for menneskeliv. (Iøvrigt er jeg imod abort - undtagen under visse omstændigheder)
Lad mig nu overføre denne beretning om umenneskelighed på de formodede omsorgsfulde mennesker der giver nødhjælp Afrika.
Bloggeren Tom har på sin website The Badrash (højst sandsynlig en person der mener han har omsorg for sine medmennesker, men er for ung til at indse alle konsekvenserne af sine handlinger) posted et photo af Joyce, som kan ses her. En 16 måneder gammel Kenyansk pige som vil dø, hvis hun ikke får en hjerteoperation meget snart. Hvad Tom ikke erkender er at Joyce's mor aldrig nogensinde skulle være født, og derved have sparet Joyce for en masse smerter og lidelser som hun nu gennemgår. Som jeg tidligere har omtalt i For Gods Sake - Stop Helping Afrika har de medfølende, kærlige personer, med blødende hjerter, der frelste Joyce's bedstemoder og derved gjorde det muligt at hendes mor kunne fødes og efterfølgende igen nu Joyce, kun bidraget til endnu mere smerte og lidelse i Afrika ved at blande sig i ting som de ikke har den ringeste anelse om konsekvenserne ved.
Endnu engang spørgsmålet: Hvis du ved at gennemsnittet for en afrikansk kvinde er at hun får fem børn, som hun ikke har råd til at give føde og medicin til, ville du da, udfra denne viden, hjælpe med til at hun får disse 5 børn, der igen tilsammen vil få 25 børn der skal lide, være underernærede, syge i løbet af blot en generation?
På grund af "medfølende" sjæle som Tom, og trods en hidtil omfattende international hjælpebestræbelse i løbet af de sidste 25 år, dør flere kenyanske og ætiopiske børn nu end i 1984, (se nedenunder) end før vi begyndte at blive berørt af de rædselsvækkende billeder af udhungrede, hjemløse og flygtninge med udspilede maver. Det eneste vore medfølende hjerter medførte var, at forøge lidelserne hos endnu flere millioner. I løbet af 15 år, hvis Joyce får den livreddende operation, vil hun begynde at føde børn, hvis fotos så vil være på mange websites for at tilskynde til yderligere hjælp.
Vi har ikke behov for en fremtidsvision for at kende fremtiden for Joyce, hvis hun overlever. Et ynkeligt liv som kun vil give liv til yderligere 5 ynkelige lidende liv. Hvis du donerer penge for at redde Joyce, dømmer du endnu flere afrikanere til ubeskrivelig lidelse og smerte. For Guds skyld, er der noget mere inhumant end medfølende, blødende hjerter der er så hensynsløse med deres tilsyneladende medfølelse?
Note:
FN appellerede i mandags om tilsagn for 450 millioner dollars til fødevarehjælp til omtrent 10 millioner ætiopere der er ramt af tørke og de høje fødevarepriser.
"Afrikas horn området står overfor den værste humanitære krise siden 1984, og Ætiopien er fanget i centrum," sagde Josette Sheeran, leder af FN's World Food Programme (WFP).
"Vi ved hvad der skal gøres hurtigt - vi har behov for midlerne for at kunne udføre vort arbejde med at beskytte de sultne." Hun sagde midlerne skal benyttes til føde for omtrent 9.6 millioner indtil tidligt i 2009.



Fordi vi brødfødte 2 millioner af deres mødre for to årtier siden er der nu 9,6 millioner sultende sjæle. Hvis vi brødføder disse 9,6 millioner vil der være 40 millioner sultende ætiopere i 2028, og FN vil bede om 4,6 milliarder dollars i hjælp til at give dem mad i nogle få måneder. Hvor stupidt og uomsorgsfuldt kan vi opføre os? Det er på tide at standse barbariet vi påfører Afrika?

1 kommentar:

Peter R sagde ...

Meget fin beskrivelse. Vi kender problemerne med de tilbagevendende tørkeperioder og de utilstrækkelige fødevarelagre, men hjælper alligevel afrikanerne til at blive flere og flere. Jeg har selv fremsat nøjagtig samme konklusion for en af mine venner; han bakkede helt ud. Man kan lade sig lede af sine følelser eller af sin fornuft. Meget firkantet formuleret.

Sjovt at du nævnte klima-halløjsaet ifm. tabu'et. Jeg tænkte selv på Bjørn Lomborg, der ellers ikke er bange for, at der er nogen der bliver forargede. Men den globale befolkningstilvækst vil han ikke røre med en ildtang. Om jeg begriber det ...

Related Posts with Thumbnails