mandag den 25. januar 2010

Jorden slår ihjel, mennesker dræber

Dødbringende Jordklode, dødbringende mennesker

Alan Caruba

Jordskælvet på Haiti er et perfekt eksempel på den arrogance som miljøaktivisterne fremviser, de som altid farer rundt og råber "FRELS JORDEN" eller kommer med påstande om, at alt liv og livsformer er ved at uddø.

I mere end 3 årtier har vi lyttet til disse charlataner der påstår at Jorden opvarmes til et punkt, hvor, hvis vi ikke gør noget drastisk, eller udskifter alle slags kendte energiformer, olie, naturgas, kul, ja, så vil Kloden blive til en gigantisk ørken uden liv.

Så, tilbage i 1968, begyndte Solen endnu en af sine elleve års cykluser med lav solplet aktivitet, en nedgang i de magnetiske storme på o
verfladen, og det fuldkommen forudsigelige resultat var, at en ny helt naturlovsmæssig, afkølingscyklus var i gang, et forspil til måske en kommende ny istid.


Når jeg laver radioprogrammer kan jeg godt lide at minde lytterne om at Moder Natur, har et budskab til menneskeheden. Det er som følger: "Se at komme af vejen. Her kan ske et jordskælv, et vulkanudbrud, en skovbrand, et mudderskred, en orkan, en snestorm, en flodbølge og så videre."

I sin fremragende bog, Devastation! The World’s Worst Natural Disasters af Lesley Newson, indleder hun med at bemærke at, "Jorden er af klippemateriale, næsten 8000 miles i diameter. Den er omkranset af en sky af gasser der er mere end 60 miles tyk. Som i en sandwich er der et skrøbelig lag, som kun er få miles tyk, hvor mennesker er i stand til at overleve. Det er måske ikke overraskende, at i denne lille zone med liv, vil der være hændelser der af og til der gør overlevelse umuligt"

Haiti er det fuldkomne eksempel på altomfattende ødelæggelse. Ligeså slemt som jordskælvet forekommer at være, da vil efterspillet og tiden efter skælvet vise, at de som ikke blev dræbt ved skælvet vil blive ofre for sygdomme der vil hærge området, sammen med besværlighederne med at forsyne området med øjeblikkelig lægehjælp. Der er et overraskende stort antal måder mennesker kan dø på. Moder Natur er nådesløs.

Det som gør forholdene endnu værre, er imidlertid den ubekymrede dumhed blandt miljøaktivisterne der vil nægte alle adgang til de energiressourcer der skal bruges for at få et kompleks, teknologisk globalt samfund, til at virke, som det vigtigste elektricitet. Jorden er ikke ved at løbe tør for kul og olie, kun retten til at drive miner og bore er.

Det første der gik ned på Haiti, var kommunikationssystemerne. Derpå transport af brændstof. Regeringsledelse, eller mangel på samme, er himmelråbende fraværende og udueligt, med hensyn til at kunne forsyne befolkningen med rent vand, og værre endnu, den manglende uddannelse af haitianerne i at konkurrere i en verden, hvor evnen til at læse og andre moderne færdigheder er vitale for at overleve.

Endnu en faktor der vil dræbe mange af de haitianere der overlevede er spredningen af sygdomme ved insekter og gnavere. Miljøaktivister har kæmpet indædt for at nægte at give amerikanere, og alle andre, adgang til en største opfindelser i den moderne æra, pesticider, (se denne artikel på synopsis) hvormed man kan få kontrol over myg, flåter, fluer, rotter, og alle de andre skabninger der konstant truer menneskeheden.

I april 2005 skrev jeg en kommentar, "Den Sorte Død, og dens eftervirkninger" der blev offentliggjort i Washington Times. Jeg bemærkede at Den Sorte Død banede sig vej fra det indre af Asien og i 1347, enkom som Yersinia pesten i Europa. Hvad der fulgte, var den næststørste katastrofe i menneskehedens historie. Da den hørte op cirka 1352 var en fjerdel af Europas befolkning døde.

Kun 2. Verdenskrig dræbte flere mennesker. Mens dette skrives dør millioner af malaria i Afrika og Asien på grund af nogle bureuakrater i EPA, Environmental Protection Agency, der forbød DDT.

Historien fremviser rigelige beviser på, at Jorden er et farligt sted, oveni jordskælv, er der en ring af vulkaner, og i den i USA elskede Yellowstone National Park er der et gigantisk vulkansk krater der, hvis det eksploderer, vil have stor indflydelse på livet og koste døden hos hundreder af tusinder, om ikke flere.

Videnskabsfolk holder øje med "orkansæsonen" og alle bestræbelser igangsættes for at imødegå dem og advare indbyggere, men selv det var ikke tilstrækkeligt da Katrina ramte Gulf staterne (USA) den 29.08.2005.

Det er dumt at politisere denne begivenhed ved at give skylden til tidligere præsident Bush som om han enten var skyld i den eller fejlede i at give effektiv hjælp. Ingen præsident eller nogen regering kan være forberedt på en kategori 5 orkan. Det var bare så tåbeligt ikke at flygte når man fik at vide den var på vej.

Det er ikke for ingenting at vi kalder sådanne hændelser for "Guds Vilje", men i virkeligheden er de 'Viljen' hos en mægtig Planet, der er helt unik blandt andre i vor galakse, fordi den har gjort al slag liv muligt, inklusive vort.

Det er en Planet der er underlagt Solens aktiviteter. Det kan vi bare ikke gøre noget ved, ganske enkelt.(se denne artikel på synopsis) Det er en planet der skal undgå de tusinder af asteroider der truer den. Det er en Jord hvis jordplader bevæger sig helt uforudsigeligt. Dets indre er utrolig varm og der foregår en cirkulation af smeltet klippematerialer, hvor varmen bærer op mod overfladen hvorved jordkappen forsøger at holde kernen stabil.

Det jeg blot vil antyde er om vi dog ikke kune udvise lidt ydmyghed, hvilket vi mennesker ikke er kendt for.

Vi er seks milliarder og verdens intelligentsiaen ser på os med foragt og og søger at finde metoder for at sikre at så mange som muligt af os vil dø ved at hindre udviklingen af genetisk modificerede afgrøder der kan brødføde os, ved at hindre bygningen af flere kraftværker, ved at føre krig under dække af en helt misforstået tro på en religions overhøjhed, som f.eks. Islam, eller det onde ønske at blive rige og magtfulde ved at beherske enorme befolkningsgrupper.

I Iran behersket af bevisligt bindegale ayatollaher er folket på gaderne for at styrte et brutalt regime, der er besluttet på at skabe deres egne atomvåben og verden gør intet i stedet for at forene sig om at ødelægge deres programmer. En såkaldt international organisation, FN, er gennemsyret af korruption og ikke villige til, og ude af stand til at indføre de sanktioner der ville kunne standse det uundgåelige resultat af - intet at gøre.

Her i USA er vi faldet for et regime der er så forhippet på at ødelægge landets økonomi, at vi må vente på det næste valg for at kunne frelse os fra os selv.

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Alan Caruba writes a daily post at http://factsnotfantasy.blogspot.com. A business and science writer, he is the founder of The National Anxiety Center.

2 kommentarer:

semit sagde ...

Jeg er også på den vogn, hvor det handler om at se på hvor verdens tilstande er værst, og objektive organisationer, eller dem derforegiver at være det, mener jeg rammer bedre end politikere, der af samme grund, kigger på, hvad der gavner dem.

Læger uden Grænser og eksempelvis Bjørn Lomborg er på den vogn, der prøver at udregne hvor katastrofer er værst, og det er AIDS, malaria, adgang til rent vand .... der skulle være det vigtige. Mens han fremfører at klimaforandringers evt skadevirknigner er langt ude i fremtiden, så hvorfor ikke se på nutiden?

semit sagde ...

3 feb kommer en artikel fra mig med copy/paste fra dig (med kilde). Er det ok som det ser ud?

http://semit.wordpress.com/2010/02/03/so-you-want-to-boykot-israel/

(den er endnu ikke udgivet, men håber du kan se den) Og hvis du kan læse den, kan du også slette denne besked efterfølgende)

Related Posts with Thumbnails