Polen, Obama, Reagan og Walesa

Obama's Walesa øjeblik

  
PAUL KENGOR

I sidste uge vragede Barack Obama verdens mest kraftfulde levende symbol på anti-kommunisme, anti-sovjetisme, og sejr i Den Kolde Krig. 

Det Hvide Hus afviste at indbyde Lech Walesa til at repræsentere den afdøde polske frihedskæmper fra 2. Verdenskrig der posthumt har modtaget Presidential Medal of Honor, Jan Karski. Vor præsident vragede Walesa, den første præsident i et frit Polen, der engang havde risikeret alt, for med mod at slutte sig til Ronald Reagan, Pave Johannes Paul II i at holde Solidaritet levende i Polen. Som Reagan og Paven vidste Walesa at Solidaritet kunne være den kile der kunne splitte kommunistblokken fra top til bund, som Solidaritet faktisk gjorde og dermed muliggjorde valg i Polen i juni 1989, Berlinmurens fald i november 1989, henrettelsen af Ceausescu Juledag 1989, befrielsen af Østeuropa en masse, og en fredelig sejr i Den Kolde Krig.

 

Obamas vragen af Walesa er i kølvandet på adskillige besynderlige handlinger der har gjort Polens folk oprørte. Den 17. september 2009 annullerede han planerne for et fælles missil forsvarssystem mellem USA og Polen, en af vor mest pålidelige efter den Kolde Krig - og NATO allieret. Obama gjorde det af pro-russiske årsager. 

Hans handling den særlige dag var forbløffende: Det var præcist 70 års dagen, den 17. september 1939, da Rusland invaderede Polen i overensstemmelse med den dystre Hitler-Stalin-Pagt. Polakkerne lagde helt klart mærke til ironien. 

Obamas vragen af Walesa følger også efter hans seneste private forsikring til Dmitri Medvedev og Vladimir Putin -- der tilfældigvis blev optaget på bånd af en åben mikrofon -- om at med hensyn til missilforsvaret og kernevåbenproblemer da ville han “have mere fleksibilitet” “efter mit genvalg.” Med andre ord, mere pro-russiske tiltag på Polens bekostning. 

 

Obamas vragen af Walesa følger også samtidig med en frygtelig fortalelse om “Polske dødslejre.” (se denne på synopsis). 

Obamas stab forekommer overrasket over at polakkerne reagerede med mistænksomhed overfor Obamas fortalelse. Hvorfor mon de er mistænksomme...

For mig er intet af dette en overraskelse. Og det er også helt på linje med den tankegang som Obamas mentor, Frank Marshall Davis, et forhærdet pro-Sovjet, CPUSA medlem (nummer 47544), der i sine propagandaklummer for Kommunistpartiorganer som Chicago Star, forsvarede Jalta, og Sovjets overtagelse af Polen og andre østeuropæiske lande. Davis forsøgte at argumentere for at Stalin var ved at skabe “nye demokratier” i Polen og i Kommunistblokken og insisterede på at østeuropæerne bød sovjetterne velkommen og det med åben arme.

Han forkastede U.S. politik, såsom NATO og Marshall Planen. 

Der er så meget der kunne siges om Obamas vragen af Walesa. Det er ikke opløftende. Men to ting skiller sig ud for mig, især i lyset af den kendsgerning at vi amerikanere har en historisk lektion til gode ved det kommende valg november 2012, uden tvivl det allervigtigste siden november 1980: 

Kort efter valget i 1980 da Ronald reagan besejrede Jimmy Carter, stod en frygtløs Lech Walesa på en snefyldt vindblæst mark i udkanten af Gdansk og talte åbent om valget i U.S. og dets indvirkning på verden. “Det er måske intuition” sagde han, “men for et år siden kunne jeg se det ville ske. Reagan var den eneste ordentlige kandidat i jeres præsidentkampagne, og jeg vidste bare han ville vinde,” sagde Walesa forudvidende den december dag: “En dag vil Vesten vågne og da kan det være at i gør det for sent, som Solzhenitsyn har skrevet. Reagan vil klare det bedre......Han vil gøre U.S. stærk og rejse det.” 

Lech Walesa forudså Ronald Reagan's "Morning in America."

Hvad mente en ung Barack Obama om det valg, om det morgengry for en ny dag i Amerika, om den forandring af det nationale humør mod det bedre -- og ikke kun for Amerika, men for Polen og Kommunistblokken, for verden, for frihed, for historien? 

Obama har givet os svaret i sine erindringer. I kapitel 7 i Dreams from My Father beskrev Obama sin ankomst til Chicago, det skridt på hans rejse der ville forandre hans liv og Amerikas. Den ambitiøse Obama benyttede ordet “forandring” syv gange herunder behovet for “Forandring i Det Hvide Hus, hvor Reagan og hans medslyngler udførte deres beskidte gerninger.”

Obama var ikke præcist inspireret af valget af Reagan. Obama var en anti-Walesa. “Reagan var på vej ind,” snerrede Obama.

Obama forestillede sig et Amerika der havde brug for en “forandring i landets sindstilstand.” Ronald Reagans “morgen i Amerika” skulle nødvendigvis ændres. 

Dette er en hypnotiserende indsigt i Obamas ideologi og politiske tankegang.

Overvej dette: Selv blandt venstreorienterede akademikere og journalister, både dengang og i dag, er der en konsensus, at blandt præsident Reagans største præstationer er hans dramatiske forandring af nationens humør, og beslutsomheden om at forbedre den, løftede Amerika og genskabtes dens nedbrudte moral efter årene med Carter og Vietnam. 

Som selv den kyniske Reagan biografiskriver Edmund Morris måtte indvillige i, så havde Reagan “forandret stemningen i løbet af natten,” beslutsomt og på vidunderlig vis til det bedre. 

Det var den ene ting ved Reagan, hvor konservative og liberale sammen, plus bogstaveligt talt millioner af Reagan Demokrater kunne mødes og hylde Reagan -- undtagen den unge Obama. 

Jovist, Obama ønskede at ændre den stemning som Reagan havde skabt. Til hvad kunne man spørge? 

Nu er vi endelig ved at få svaret, takket de millioner af glemsomme amerikanere der ubekymret stemte for Obamas “change” i november i 2008. Faktisk er det utænkeligt at forestille sig, at et Amerika der valgte Reagan ved jordskredssejre i 1980 og 1984, og i dag regelmæssigt bedømmer Reagan som ikke kun den største præsident til alle tider, men som i en spørgeundersøgelse fra 2005, “den største amerikaner” til alle tider kunne vælge Barack Obama  -- og måske gør det igen. 

Med dette er jo amerikanere. Og de stemmer ikke med fornuften. I 2008 valgte de en mand der forkastede Lech Walesa og missilforsvarssystemet med Polen, som de både Walesa og Reagan så ihærdigt gik ind for. 

Obamas Walesa øjeblik er meget afslørende. Ligeledes er valget til november 2012. Jeg ville elske at høre Lech Walesa tanker om det valg. Vil amerikanerne “vågne” og “klare sig bedre” til den tid?

 

Paul Kengor is professor of political science at Grove City College, executive director of The Center for Vision & Values, and author of the new book, The Communist: Frank Marshall Davis, The Untold Story of Barack Obama's Mentor. His other books include The Crusader: Ronald Reagan and the Fall of Communism and Dupes: How America's Adversaries Have Manipulated Progressives for a Century.

http://spectator.org/archives/2012/06/04/obamas-walesa-moment