Tre grunde til at styrte Irans Mullaher nu   

N. M. GUARIGLIA                                                              
                   

Verden står ved et vendepunkt i 2012. Problemet med Iran vil sandsynligvis nå et højdepunkt. Den klogeste kurs er ved at snævre sig ind til den eneste kurs. Ændring af regimet i Teheran.

Dette betyder ikke en militær aktion, heller ikke en invasion, erobring eller besættelse. I tilfældet Iran betyder ændring af regimet åben støtte til et “Persisk Forår.” Det betyder at gentage Reagan-Thatcher modellen vis-à-vis Lech Walesa i Polen og den afdøde Vaclac Havel's i Tjekkoslovakiet: Støtte de iranske dissidenter og oppositionsgrupper retorisk, politisk, finansielt, materielt og moralsk indtil en folkelig opstand - der lurer i Iran - siden Den Grønne Bevægelse i 2009 medfører, at de få hundrede teokratiske mullaher der truer verden bliver fjernet.

Vi skal gøre dette af mange grunde, men de tre mest fremtrædende der dukker op er:


1. For at undgå krig.

Hvis det iranske regime ikke erstattes vil det føre til krig. Israelerne kan foretage et forebyggende angreb mod Irans atomvåbenfaciliteter. Hvis israelerne ikke går i aktion, kunne USA gøre det. Og hvis hverken USA eller Israel går i aktion så vil iranerne fortsætte med at være geopolitiske agressorer. Skulle Iran få atomvåben, kunne denne hypotetiske konflikt blive til en atomkonflikt. 

At få styrtet mullaher indefra ville med stor sandsynlighed gøre vor mest fjendtligsindede fjende til vor naturlige allierede. Det er uklart, hvilken slags regering Iran ville få´efter mullaherne er fjernet. Men en ting er klart: Ulig Egypten og Libyen og andre arabiske opstanden, hvor Det Muslimske Broderskab kunne tage over for altid, så er det iranske folk langt venligere overfor USA. Irans 70 millioner mennesker er blandt de yngste i verden. De ønsker at være forbundet med resten af planeten. De ønsker frihed til gudsdyrkelse eller ikke gudsdyrkelse, alt efter hvad de selv vælger. De ønsker at være i stand til at gå frit på internettet, fri for censur; at forsamlet frit uden trusler; at læse, skrive og ytre sig frit uden indblanding. De ønsker ikke krig med Vesten.

2. At undgå afpresning med kernevåben, spredning af atomvåben og terrorisme med atomvåben.

Dersom intet gøres, og vil det lykkes  mullaherne at få et atomvåben vil verden gå ind til, som Churchill engang udtrykte det, “ned i en afgrund med en ny Mørk Tidsalder, der vil blive endnu mere dyster og måske endnu mere langvarig ved den perverterede videnskabs lys.” Aldrig før ville sådanne apokalyptiske individer have fået fingre i så kataklysmisk teknologi. 

Problemet behøver ikke kun være en paddehattesky. Forestil dig, at den iranske Øverste Leder gør krav på verden, med den underforståede trussel af et kernevåben-kuffert-bevæbnet Hezbollah eller al-Queda der kan operere i Washington D.C., London., Paris, eller Tel Aviv klar til at “sprænge” om ikke kravene indfries. Dette ville være den verden vi vil få i dette nye årti, om Iran får lov til at få kernevåben. Hele Planeten ville blive gidsel ved mullahernes for kernevåbenafpresning.

I tilgift ville saudierne, egypterne, tyrkerne og måske endog jordanerne alle stræbe efter kernevåben for at forhindre den iranske krigeriskhed. (For ikke at nævne israelernes, pakistanernes og indernes kernevåbenarsenaler.) Vi ville få et Mellemøsten i et kernevåbenkapløb. Ingen med et sundt sind kan forestille sig at en sådan udvikling kunne ende i noget godt.  

3. Fred i Mellemøsten.

Når det drejer sig om statsstøtte til jihaditerrorisme, er den Islamiske Republik Iran selve “moderskibet.” Iran støtter enhver relevant terroristgruppe i hele verden, herunder al-Queda. Mullaherne har ført krig mod U.S. styrkerne i Irak og Afghanistan i årevis, og har tusinder af amerikaneres blod på sig. Af disse grunde alene, burde det iranske regime styrtes. Men skulle iranerne få kernevåben ville hele Mellemøsten falde under Teherans dominans - også Irak. 

Skulle Irak falde for Irans svøbe, ville dette forvandle den otteårige krig fra en betinget sejr til et nederlag. Alle vore ofre ville have været forgæves. Skulle det iranske regime falde, da er succesen i Irak sikret. Det ville også betyde at cirka halvdelen af det afghanske oprør ville være besejret. Det syriske regime, Irans lillebror; Mussolinis Italien for Hitlers Tyskland ville muligvis kollapse. Hezbollah terrorregimet i Libanon ville følge efter. Hamas terrorgruppen i Palæstina ville stå uden sponsor, og vil med stor sandsynlighed implodere. Dette kunne potentielt tillade at israelerne og palæstinensere med god vilje kunne komme overens. Med mullahernes fald, ville forbindelsen Iran-Syrien-Hezbollah-Hamas være slut.

 

Kort sagt, en regimeændring i Iran ville betyde at U.S. “vinder” hele Mellemøsten fra Teheran til Jerusalem, fra Persien gennem Mesopotamien til Middelhavet. Den såkaldte “shiitiske halvmåne” ville være pacificeret. 

Regime forandring i Iran ville forhindre en regional krig; forhindre spredning af atomvåben og terrorisme; fjerne verdens største støtte af terrorisme; gøre en fjende til en ægte ven; besejre den Shiitiske fløj med islamisk fanatisme; og bringe stabilitet og fred til Mellemøsten. 

Der er ingen større, mere presserende, med større fordel, strategi der vil gavne USA end at få styrtet mullaherne. Overvej det iranske regimes fjendtlighed og sammenlign det med den iranske befolknings varme følelser. I Mellemøsten er der er ingen mere oplagt gavnlig sag.

                   
  
Contributing Editor N.M. Guariglia is an essayist who writes on Islam and Middle Eastern geopolitics.


Read more: Family Security Matters http://www.familysecuritymatters.org/publications/detail/three-reasons-to-overthrow-irans-mullahs-now#ixzz1xrvHbU6k