Elefanten i glasbutikken - Kristne forfølges af hvem?
Open Doors USA udgav fornylig sin meget omtalte 2014 World Watch List—en opgørelse, der sætte spotlys på og rangerer de 50 værste nationer i verden, som forfølger kristne.
Den altoverskyggende kendsgerning der udledes af denne rapport er at der hvor forfølgelse af kristne finder sted er det steder hvor der er muslimer - og det af alle racer, sprog, kulturer, og socio-politiske omstændigheder:
Muslimer blandt Amerikas allierede, Saudi Arabien, og dets fjender, Iran: Muslimer fra økonomisk rige nationer, Qatar, og fra fattige nationer, Somalia og Yemen; muslimer fra “Islamiske Republikker, Afghanistan, og fra “moderate” nationer, Malaysia og Indonesien; mulsimer fra nationer der er blevet reddet af Amerika, Kuwait, og muslimer der har “klagemål” over for Amerika - fyldt selv dette tomme felt ud __________________.
Der er et fælles træk, et mønster, et der er endog endnu mere omfattende end Open Doors antyder. Ifølge organisationenss kommunikationsdirektør, Emily Fuentes da er “af de 50 værste nationer der udøver forfølgelse, de 37 muslimske,” - eller 74%.
Det kunne så antyde at de øvrige 13 lande der er med i Top 50, ikke er muslimske - for eksempel Kenya og Etiopien - men de der udøver forfølgelsen i de lande er netop muslimerne.
Med andre ord, 41 lande ud af 50, hvor kristne forfølges er muslimske; det er hele 82 foruroligende procent af al forfølgelse på kloden der begås af tilhængerne af Islam - undertiden i lande med kristent flertal; for eksempel Den Central Afrikanske Republik, der efter en islamisk magtovertagelse i 2013 nu ligger som nummer 16 “alvorlig forfølgelse” (den kristne nation var slet ikke med på tidligere års top 50 liste).
Når det drejer sig om de 10 lande helt i top, og hvor kristne, igen ifølge 2014 World Watch List, lider under “ekstrem forfølgelse,” så er de 9 - 90% - muslimske.) Faktisk kan Open Doors’ globale kort over forfølgelse af kristne let forveksles med et globalt over den islamiske verden, med undtagelsen Kina (der rangerer som nummer 37, “moderat forfølgelse”) og nogle sporadiske lande der er domineret af kriminalitet og gudløse tyrannier (f.eks. Colombia og Nordkorea).
På lignende vis har en frisk Morning Star News rapport der oplister 2013s ti mest rædselsvækkende fortællinger om forfølgelse af kristne rundt om i verden, vist at 9 ud af 10 - igen 90% - blev begået af de som bekender sig til Islam.
Dog, når man overvejer at 2014 World Watch List placerer Nordkorea - ikke islamisk, kommunistisk - på plads nummer 1 over de værste forfølgere af kristne, hvorfor så diskutere den religiøse identitet af muslimerne?
Her kommer vi til noget kritisk, vigtigt, de tilslørede forskelle. Mens kristne virkelig lider under ekstrem forfølgelse i Nordkorea, så er denne dog noget midlertidigt, men afvigende. Noget så simpelt som at få styrtet det nordkoreanske regime ville med stor sandsynlighed gøre ende på forfølgelsen, og det med det samme - ligesom det var tilfældet efter Sovjetunionens fald, hvor religiøs forfølgelse hurtigt afsluttedes.
I den islamiske verden ville noget lignende imidlertid ikke mildne de kristnes lidelser med en brøkdel. Nærmere det modsatte: Hvor diktatorerne faldt - Saddam i Irak, Mubarak i Egypten, Gaddafi i Libyen og de stadige forsøg på at vælge Assad i Syrien - der er forfølgelsen af kristne i fremmarch.
Grunden til denne modsætning er at forfølgelse af kristne af ikke-muslimer (kommunister) ofte har rod i et midlertidigt regime eller ideologi. Muslimsk forfølgelser er på den anden side vedholdende, eksistentiel, og transcenderer et bestemt regime, eller hersker. Den er en del af og med i historien, doktrinerne, og den socio-politiske del af Islam - og således dens ‘stædighed’; således dens allestedsnærværelse.
Dog overses ofte betydningen af alt dette. Dr. David Curry, Bestyrelsesformand og præsident for Open Doors USA, fortalte The Blaze, “Ikke alle omstændigheder er de samme. For eksempel har man i Nordkorea et quasi-Stalinistisk regime der betyder, at det at være kristen der, er det vanskeligste sted på Planeten - og har været det i 12 år.” Men samtidig med at Nordkoreas regeringen er den ægte ‘forbryder’ da fører “hærgende ekstremistiske grupper’ an i angreb mod kristne i Irak, mens regeringens embedsmænd ikke synes at være i stand til at hindre blodbadet,” forklarede Curry.
Sandt nok; men ateistiske Stalinistiske/kommunistiske styreformer er dog et relativt nyt fænomen - cirka 100 år gammelt - og i årenes løb er dets styreformer (varianter af deres ideologi) svundet ind, således at der blot er en håndfuld sådanne nationer i dag der er kommunistiske.
På den anden side angriber og dræber “hærgende ekstremistiske grupper (også kendt i andre sammenhænge og lande som “Islamister,” “terrorister,” “mujahedins,” “pøbel,” “radikale,” “mennesker med krænkede følelser,” osv.) “vantro” kristne, og disse grupper har været der siden Islams fødsel. Det er en veldokumenteret, dog undertrykt historie.
For yderligere at forstå forskellene på den tidsbegrænsede og den eksistentielle forfølgelse så tænk over dette:
Rusland, engang et gennemført Ortodoks kristent land, forført af den kommunistiske bevægelse der forfulgte sine egne kristne; alligevel i dag, 100 år senere er det blevet mere ortodoks igen, førende blandt Vestens nationer i sin demonstration og støtte for forfulgte kristne.
Nordkorea - hvor dets leder Kim Jong-Un tilbedes som en gud og folket er helt udelukket fra virkeligheden, den ikke aner noget om, hvad der sker udenfor landets grænser - synes at være på vej til at erfare det som Rusland gjorde under Sovjetunionen og lever således i en forført tilstand.
Men når det engang så mægtige USSR ikke kunne klare sig, så er det helt sikkert kun et spørgsmål om tid før lillebitte Nordkoreas mure også vil falde, med det resultat at religiøs frihed vil vende tilbage, som hos de øvrige kommunistiske lande. (Betegnende er det, at de eneste lande der var en del af USSR, og hvor man stadig forfølger kristne er muslimske, som Uzbekistan der rangerer som nummer 15 “alvorlig forfølgelse, og Turkmenistan nummer 20, også “alvorlig forfølgelse.”)
Tiden er imidlertid ikke på de kristnes side, de som bor blandt muslimer, snarere tværtimod. Siden det 7. århundrede da, Islam kom til, har muslimer invaderet og erobret kristne lande, således at mere end halvdelen af området der engang var kristent i det 7. århundrede - herunder hele Nordafrika og Levanten - i dag udgør hjertet i den “muslimske verden.”
Muslimsk forfølgelse af kristne findes i dag i 41 nationer som en del af det der begyndte for næsten 14 århundreder siden. Som jeg har dokumenteret i Crucified Again: Exposing Islam’s New War on Christians, hersker det samme mønster med forfølgelse af kristne over hele den muslimske verden i dag, som det var tilfældet i de forrige århundreder. Kendsgerningerne taler for sig selv.
En sidste betragtning: Nordkorea, det eneste ikke-muslimske land i Top 10, regeres af, det som man anser som en uligevægtig, storhedsvanvittig, (således den “atypiske” forfølgelse) hvorimod de ni andre lande ikke er domineret af nogen “personkulter” og med forskellige regeringsformer, herunder parlamentariske demokratier, Irak, republikker, Maldiverne, Pakistan, Somalia, Syrien, Yemen, islamiske republikker, Afghanistan, Iran, og monarkier, Saudi Arabien.
Det som er fælles er at de alle er islamiske nationer.
Når således Nord Koreas psykotiske Kim Jong-Un er gået samme vej som dronten vil Islam stadig være her og - uden en mirakuløs “reformation” - stadig behandle kristne og andre “vantro” som man har gjort i århundreder.
At erkende denne forståeligt nok særdeles ubehagelige kendsgerning - man tør næsten ikke sige det - er det første ægte skridt til at dulme de kristnes lidelser rundt om i verden.
Desværre for selvom nogle er villige til at pege på at kristne forfølges i den muslimske verden - hvordan kan det da være, hvorfor er 82% af verdens forfølgelse begået af muslimer med forskellig baggrund og omstændigheder? Se det er den klodsede elefant i glasbutikken som kun få ønsker at se. For ved at se det så forårsages samtidig at nogle af de ellers hyldede og vedtagne præmisser i det moderne Vesten vil falde på gulvet.
About Raymond Ibrahim
Raymond Ibrahim, a Middle East and Islam specialist, is author of Crucified Again: Exposing Islam’s New War on Christians (2013) and The Al Qaeda Reader (2007). His writings have appeared in a variety of media, including the Los Angeles Times, Washington Times, Jane’s Islamic Affairs Analyst, Middle East Quarterly, World Almanac of Islamism, and Chronicle of Higher Education; he has appeared on MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, NPR, Blaze TV, and CBN. Ibrahim regularly speaks publicly, briefs governmental agencies, provides expert testimony for Islam-related lawsuits, and testifies before Congress. He is a Shillman Fellow at the David Horowitz Freedom Center, an Associate Fellow at the Middle East Forum, and a Media Fellow at the Hoover Institution, 2013. Ibrahim’s dual-background—born and raised in the U.S. by Coptic Egyptian parents born and raised in the Middle East—has provided him with unique advantages, from equal fluency in English and Arabic, to an equal understanding of the Western and Middle Eastern mindsets, positioning him to explain the latter to the former.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar