Fakta-resistente venstreorienterede. Krig Mod Fattigdom - Del 3
Året i år er det år vi markerer 60 årsdagen for “Krigen mod Fattigdom” og vi kan forvente mange kommentarer og mindehøjtideligheder om denne skelsættende lovgivning i udviklingen af den amerikanske velfærdsstat.
Underskrivelsen af loven om “Krig mod Fattigdom” fandt sted i august 1964, således er årsdagen nogle måneder henne. Men der har allerede været udtalelser i medierne og i politik der proklamerer at denne enorme og omkostningstunge parade af anti-fattigdoms programmer “fungerede.”
Hvis standarden er meget lav så “fungerer” selvfølgelig alt, og alt “fejler” ved tilstrækkeligt høje standarder. Det virkelige spørgsmål er: Hvad skulle “Krigen mod Fattigdom” gøre, og hvor godt klarede den det, om det i det hele taget lykkedes?
Uden nogen ide om hvad en person eller et program forsøger sig med, så er der ingen måde at vide om det som faktisk skete var en succes eller en fiasko. Da de barske kendsgerninger viser at en politik har fejlet så er der intet lettere for dens forsvarere end at finde på en ny måde at bedømme den så - således at den kan siges af have været en succes.
Det har faktisk været det som skete med “Krigen mod Fattigdom.”
Både præsident John F. Kennedy, der lancerede forslaget om en “Krig mod Fattigdom” og hans efterfølger Lyndon B. Johnson der fik gelejdet lovgivningen gennem Kongressen og derpå underskrev den som lov, var meget specifikke om at hvad denne "Krig mod Fattgdom” skulle opnå. Missionen var ikke blot at bevise at det at bruge penge på de fattige førte til økonomiske goder for samme. Ingen har nogensinde betvivlet det. For hvordan kunne de dog det?
Hvad krigen mod fattigdom havde som formål var at afslutte masse afhængigheden af regeringen. Præsident Kennedy sagde, “Vi skal finde veje til at få langt flere af vore afhængige borgere til at være uafhængige.”
Det samme tema blev gentaget hele tiden af præsident Johnson. Formålet med “Krig mod Fattigdom” sagde han var at gøre “skattebetalere ud af skattespisere.” Det slogan var “Giv en hånd med, ikke en håndsrækning.” Da Lyndon Johnson underskrev den skelsættende lov, erklærede han: “Dagene med gratis goder i vort land er talte.”
Nu 50 år og billioner af dollars senere, står det smerteligt klart at der er mere afhængighed af regeringen end nogensinde.
Ironisk nok havde afhængighed af regeringen for at løfte mennesker op over fattigdomsgrænsen været i værk årevis før “krig mod fattigdom” begyndte. De hårde kendsgerninger viste at antallet af mennesker der levede under den officielle fattigdomsgrænse havde været faldende siden 1960, og blot var det halve af det den havde været i 1950.
Vedrørende det mere fundamentale spørgsmål om afhængighed, var kendsgerningerne endnu mere tydelige. Den andel af mennesker hvis indtjening gjorde, at de var under fattigdomsgrænsen - uden at medregne regeringsgoder - faldt med cirka 33% fra 1950-1965.
Alt dette indtraf før “krig mod fattigdom” kom i omdrejninger -- og alle disse tendenser vendte som på en tallerken efter loven trådte i kraft.
Dette mønster var heller ikke unikt. Andre godgørende sociale tendenser der var i funktion før 1960’erne gik i stå efter andre ‘strålende’ ideer fra det årti blev sat i værk.
Massive “sexundervisnings” programmer blev sat i værk i skolerne, idet man hævdede at dette var nødvendigt for at reducere en “krise” med teenage graviditeter og kønssygdomme. Men teenage graviditeter og kønssygdomme havde været i fald i årevis.
Antallet af gonorre tilfælde, for eksempel, faldt hvert år fra 1950 til 1959, og antallet af syfilis var i 1960 det halve af, hvad det havde været i 1950. Begge sygdomme eksploderede efter “sexundervisning” blev så omfattende og gennemført.
Antallet af mord havde været for nedadgående i årtier og i 1960 var den blot halvdelen af hvad den havde været i 1934. Den tendens ændrede sig efter de liberale forandringer i kriminalitetslovene i 1960’erne. I 1974 var mordantallet mere enf dobbelt så højt som det havde været i 1961.
Mens de fakta-resistente venstreorienterede fejrer “krig mod fattigdom” og andre ‘strålende’ ideer fra 1960’erne så forsøger de at behandle endnu en “reform” der har gjort tingene værre - Obamacare.
About the Author
Thomas Sowell is a senior fellow at the Hoover Institution, Stanford University, Stanford, CA 94305. His website is www.tsowell.com. To find out more about Thomas Sowell and read features by other Creators Syndicate columnists and cartoonists, visit the Creators Syndicate Web page at www.creators.com.
Læs del 1 her: http://synopsis-olsen.blogspot.dk/2014/01/fakta-hos-venstrefljen-ingen-betydning.html
Læs del 2 her: http://synopsis-olsen.blogspot.dk/2014/02/fakta-har-ingen-betynding-for.html
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar