Den muslimske selvmords konvertit
De to selvmordsbombere der slog til i Rusland var muslimske konvertitter. De følger den lange tråd af muslimske terrorist konvertitter herunder morderen af den britiske soldat Lee Rigby, som blev dømt forleden og Terry Lee Loewn der planlagde at bilbombe Wichita Mid-Continent Airport samme måned. .
Muslimske konvertitter er i langt højere grad optaget af terrorisme end andre muslimer. Det er blevet så slemt at det at konvertere til Islam nærmer sig en slags selvmord.
Den almindelige teori er at muslimske terrorist grupper benytter konvertitter. fordi de bedre falder i med opgaven. Men i de fleste lande i Vesten, er opdeling i racen nærmest ulovligt og selv i de lande som kunne måle det, og hvor det ikke er tilfældet er der usædvanligt mange medlemmer af muslimske etniske grupper i de fleste større byer.
.
Der er fire grunde til at der er øgning i antallet af muslimske selvmords konvertitter. De er godtroende, fanatiske, selvmorderiske og kan erstattes.
Lad os begynde bagfra. Muslimer kommer sædvanligvis fra stammekulturer, med store familiegrupperinger. Trods det man hævder at være transnational og multikulturel er Islam en etnisk religion, hvor Muhammads efterkommere står langt højere end alle andre. Familierne i regioner med hans første erobringer står over andre arabere, arabere i almindelighed står over ikke-arabere, asiatiske muslimer står over afrikanske muslimer som igen står over konvertitter fra Vesten.
En konvertit til Islam er lavest placeret på totempælen, fordi han ikke har nogen familiegruppe. I et stammesamfund er det ikke at have en familieforbindelse det samme som at stå udenfor. En muslim der går på Jihad til døden skaber et hul i netværket af arrangerede fætter/kusine ægteskaber, ulovlige forretninger, og andre større familie støtte strukturer. En muslimsk konvertit har aldrig været en del af netværket, medmindre han er gift ind i den. Og selv da kan han meget let vælges ud, fordi han jo ikke har nogen fælles forfædre med dem.
I et muslimsk land kan han dræbes uden at der skal betales blodpenge. I et land i Vesten kan han blive sendt afsted for at dø uden at “stammen” af pakistanere eller egyptere, der byggede moskeerne og ansatte imamerne der fik ham til at konvertere, og overbeviste ham om at han skulle slå ikke muslimer ihjel bliver berørt af hans død.
Han kan ofres.
Konvertitter er ikke en del af familienetværkerne hos de muslimske bosættere i deres diaspora i Vesten. Dette gør dem nyttige som kanonføde. Hvis de fanges benægter deres moskeer ethvert ansvar og beskylder Internettet for radikaliseringen, selvom de fleste moskeer og muslimske studiegrupper har de samme talere som værter, de som “radikaliserer” konvertitter over Internettet ved deres sammenkomster.
Muslimske konvertitter er også selvmordsmodne. Selve konversionen smadrer hele kultur- og trosbaggrunden for individet. Den afskærer ham fra hans familie, hans folk og hans levevis. Konvertitter til Islam giver ofte udtryk for en tomheds følelse. De forventer at Islam udfylder tomrummet hos dem, og når det ikke sker, får de at vide at den fiasko er deres egen skyld.
Den muslimske konvertit finder Islam i en søgen efter mening, og da denne stadig ikke er fundet søges dens “reneste” former, hvor forpligtelsen til voldelig jihad er mere underfundig. Voldsretorikken og styrken af deres indvielse føles kortvarigt som ‘meningen,’ men derpå sætter manglen på tilfredsstillelse ind igen. Da han får at vide han selv er grunden til denne fiasko udfører den muslimske selvmordskonvertit sit endelige kamikaze i håbet om af finde meningen og herliggørelsen i livet efter dette, som han ikke opnåede i dette liv.
Muslimske konvertitter har personlige problemer som de forsøger at ‘behandle’ med Islam på samme måde som de der lider af konventionelle sygdomme forsøger at behandle deres dårligdomme med fupkure. Muslimske gejstlige lover at Islam vil løse ikke-muslimer og ikke muslimske samfunds problemer, men som så mange andre kriminelle guruer, anbefaler de fupkure der dræber patienten.
Det er en af grundene til at muslimske konvertitter er så fanatiske. En anden er at de ingen solid grundfæste har. Konvertitter ‘plumper’ ind i en anden religion og kultur som faldt de i dybt vand.
Muslimer har lært at indgå de nødvendige kompromisser med deres fanatiske religion så deres liv kan leves. Det er derfor de fleste af dem ikke går ud og sprænger sig selv i luften; i stedet underminerer de Vestens samfund med langsommere og mere konstante metoder, gennem demografien, misinformation og politisk indflydelse.
Den muslimske selvmords konvertit søger en kompromisløs renhed. Han forkaster kompromiserne som muslimerne har lært at benytte i århundreder. Idet han søger ‘sandheden’ i dødens religion - ja, så finder han kun ‘åbenbaringen’ netop i døden.
Islams sandhed er i dens slagmarker. Den prædiker krig for magt og paradiset. Den muslimske konvertit der søger dens essens vil finde et grinende kranium i ørkensandet og vil skynde sig med at efterligne det rædselsvækkende eksempel.
Endelig - muslimske konvertitter er godtroende. De indfødte i hvert land har deres spil som de opfører overfor turisterne, som ikke er bekendt med en anden kultur der vil vildlede dem og snyde dem. Muslimske konvertitter er fremmede i et fremmed land, og langsomt skal de lære en fremmed måde at leve på, og patetisk søger de at blive accepteret af den anden kultur. Det er alt for let for muslimske gejstlige af føre dem ad paradisets sted til selvmorderens paradis ved at tilbyde dem, og holde sig noget tilbage fra, at vise dem affektion indtil de er villige til gøre alt, så de føler sig accepterede og tilhørende Islam.
Muslimske selvmordskonvertitter melder sig til en krig på samme måde som mænd har meldt sig til krige gennem tiderne med appeller om patriotisme, fortællinger om forfærdelige overgreb og myter om utroligt heltemod. De muslimske gejstlige tilpasser deres plan for de som føler sig tilovers, de som næsten ikke vil blive savnet.
På uddannnelsesstederne trives de som rekrutterer mulige konvertitter af de samme grunde som de der søger medlemmer til diverse kults på venstreorienterede akademier.
Det moderne universitet er stedet, hvor man finder de usikre unge mennesker der stiller spørgsmål til alt de ‘tror’ på og er usikre på, hvad de kan gøre når deres impuls til at rive alt ned ikke opfylder deres behov for at tro på noget.
I dette univers af tvivl, trænger den muslimske gejstlige ind med sit falske tilbud om ‘vished’ med ofrets ånd, med fornemmelse af at være undervurderet, med østens mysticisme og med den romantiske forestilling om noget bedre - som terroristflagene der blafrer hos dem - og altid er grønnere på den anden side.
Vestligtsindede muslimer bliver opfordret til at ‘rense’ sig for Vestens kultur, gå helt ind for det sorte flag og sone for de øl de har drukket, de piger de har kysset og de sange de sang, med dødsskrigenes sirener og blodet af deres ikke-muslimske venner og naboer.
Forførelsen af ikke-muslimer retter sig mod de utilfredsstillede og de ulykkelige, der er blevet oplært af en liberal kultur til at foragte dens egne værdier og traditioner og instinktivt vurdere ikke-Vesten åndelighed højere end deres egen “materialistiske” og “imperialistiske” tro.
Børn af en intellektuel tradition der lærte dem at forkaste det absolutte; med stor glød omfavne en absolutisme der beder dem gå i døden, og døden for verden.
Den muslimske selvmordskonvertit påtager sig rollen som vogter af en åndelig verdensorden, ved at ødelægge verdens undertrykkende materialisme for at bane vej for et suverænt styre af islamisk lov, og i troen på at han kun kan overvinde sin egen materialisme ved at ødelægge sin baggrund, og det samfund som opfostrede en der er så uværdig som ham - og det gennem den ultimative dødsunderkastelse gennem Islams krav om underkastelse.
Hans selvmord er en udvidelse af det nationale selvmord der bragte de muslimske prædikanter til landet, de prædikanter der bearbejdede hans sind og hans læreanstalter.
Den muslimske selvmords konvertit, som hans Islam-venlige liberale samfund, slår ham og hans samfund ihjel for at sone for deres materialisme, og i stedet rækker de ud mod et materielt paradis med dæmoniske jomfruer, unge drenge der serverer vin, og floder og bakkestrøg med overflødigheder fra det 7. århundredes Arabien, og dermed ‘druknes’ hans skyld i døden gennem hans håb om evigt liv og i hans uskyldige ofres blod.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar