Fakta resistente venstreorienterede Del 2
Ord synes at have langt større vægt end kendsgerninger blandt de venstreorienterede der argumenter som om at lejereguleringslove faktisk kontrollerer huslejer og våbenkontrollove faktisk kontrollerer våben. Det nytter ikke at påpege for dem at de to amerikanske byer, hvor lejereguleringslove har eksisteret længst og mest stærkest -- New York og San Francisco -- også er de to byer med de højeste gennemsnitshuslejer.
Det rører dem heller ikke en tøddel når du kommer med bevis, fra begge sider af Atlanten, at stramme våbenkontrollove ikke reducerer antallet af forbrydelser, hvor våben er benytter, herunder mord. Det er ikke ualmindeligt at antallet af forbrydelser, hvor våben er benyttet stiger når våbenkontrollove strammes. Tilsyneladende foretrækker bevæbnede kriminelle ubevæbnede ofre.
Lov om minimumsløn er endnu et emne, hvor ord synes at have større vægt, og som fører til den fakta løse formodning at sådanne love vil forårsage at lønningerne stiger til de af loven betegnede minimum. Forskellige undersøgelser der går årtier tilbage indikerer at love om minimumsløn skaber arbejdsløshed, især blandt de unge, mindre erfarne og dygtige arbejdere. Når du er uden arbejde, er din løn NUL, uanset hvilken minimumsløn lov der anvendes.
Jeg har fulgt kontroverserne om minimumsløn love i mere end et halvt århundrede, og jeg bliver altid forbløffet over, hvor mange måder hvorpå man kan undgå det åbenbare.
Et afvist argument, der første gang dukkede op i 1946, er for nylig fremført igen i en TV debat om minimumslønninger. En frisk meningsundersøgelse blandt arbejdsgivere spurgte om de ville afskedige arbejdere, hvis minimumslønnen blev hævet. 66% af arbejdsgiverne sagde det ville de ikke. Det var rigeligt for de som går ind for en minimumsløn.
Uheldigvis kan konsekvenserne af minimumslove ikke forudses på basis af arbejdsgiveres udtalelser om der hensigter. Konsekvenserne af en minimumsløn lov kan heller ikke afgøres, ved at spørge arbejdsgiverne om hvad de har gjort.
Problemet med meningsundersøgelser, når det drejer sig om et empirisk spørgsmål som dette er, at du kun kan udspørge de ‘overlevende.’
Enhver virksomhed der har overlevet i en branch kunne have så mange ansatte som den havde før en øgning i minimumsløn -- og dog hvis de ekstra arbejdsbetingede omkostninger førte til at færre virksomheder skulle overleve, så kunne der dog stadig være en reduktion i beskæftigelsen, på trods af undersøgelsen blandt de som har klaret sig.
Der er mange andre komplikationer der gør et empirisk studium af virkningerne af minimumsløn meget mere vanskeligt end det umiddelbart kan se ud til.
Da beskæftigelse af mange grunde varierer udover en minimumsløn, så kan på et hvilket som helst tidspunkt virkningerne af andre faktorer udjævne minimumsløn love. I det tilfælde kunne beskæftigelsen gå op efter en særlig øgning i minimumsløn -- selv om den øges mindre end det ville være sket uden
Fortalere for minimumsløn kan fremvise statistikker indsamlet under særlig besynderlige omstændigheder for at erklære at de nu har “afvist” “myten” om at minimumsløn skaber arbejdsløshed.
Alligevel, trods sådanne forskelle, er det helt sikkert ingen tilfældighed at på de få steder i den industrielle verden hvor der ikke er nogen minimumsløn, som Schweiz og Singapore da har arbejdsløshedsprocenten konstant været under 3. “The Economist” tidsskriftet omtalte engang: “Arbejdsløshedstallet i Schweiz nærmede sig i februar hele 3,9%.”
Det er helt sikker intet tilfælde, at under den sidste administration, hvor der ikke var nogen føderal minimumsløn -- Calvin Coolidge administrationen -- lå arbejdsløshedstallet fra høje 4,2% til lave 1,8% i administrationens sidste fire år.
Det er helt sikkert ingen tilfældighed at, da forbunds minimumsløn loven var uforandret i 12 år, mens inflationen gjorde loven meningsløs, da var arbejdsløshedstallet for sorte teenagere - selv under recessions året 1949 - blot en brøkdel af hvad det har været i løbet af de seneste år, mens minimumsløn raten er blevet hævet flere gange for at holde takt med inflationen.
Når ord trumfer kendsgerninger så kan man ikke tro på noget. Og den venstreorienterede gruppetænkning som der undervises i i vore skoler og læreanstalter er vejen til ringe modstand.
About the Author
Thomas Sowell is a senior fellow at the Hoover Institution, Stanford University, Stanford, CA 94305. His website is www.tsowell.com. To find out more about Thomas Sowell and read features by other Creators Syndicate columnists and cartoonists, visit the Creators Syndicate Web page at www.creators.com.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar