Fakta-resistente venstreorienterede - bedre mennesker. Del 4
Er folket får og staten hyrden?
En af tingene der tiltrak mig ved den politiske venstrefløj som en ung mand, var en tro på at venstreorienterede var “for folket.” Til al held var jeg også meget interesseret i ideernes historie, oprindelse -- og årene med forskning på det område åbenbarede den uundgåelige kendsgerning at mange førende tænkere på venstrefløjen kun havde foragt til overs for “folket.”
Det har været sandt fra det 18. århundrede til nutidens bevægelse. Endnu mere overraskende var det da jeg i årenes løb erfarede at mange førende tænkere fra den modsatte side af det ideologiske spektrum havde mere respekt for almindelige mennesker end folk fra venstre der talte i deres navn.
Venstreorienterede som Rousseau, Condorcet eller William Godwin i det 18. århundrede, Karl Marx i det 19. århundrede eller Fabian socialister som George Bernard Shaw i England og amerikanske progressive i det 20. århundrede betragtede folket som en flok får, og dem selv som fårehyrder.
Endnu et foruroligende mønster dukkede frem der også er hos os nu i øjeblikket. Fra det 18. århundrede til i dag har mange førende tænkere på venstrefløjen betragtet dem som de er uenige med, som ikke blot værende grundlæggende forkert på den, men også moralsk frastødende. Og igen findes dette mønster i langt mindre omfang blandt de på den modsatte side af de ideologiske spektrum.
Det giftige fjendskab mod Sarah Palin hos vore dages liberale, og det lumpne, nederdrægtige niveau nogle udtrykte det på er blot et tegn på tankegangen der går mere end 200 år tilbage.
T.R. Malthus var målet for en sådan fjendtlighed i det 18. og tidligt 19. århundrede. Når han svarede sine kritikere sagde Malthus, “Jeg kan ikke betvivle sådanne mænds karakterer, mænd som Godwin og Condorcet. Jeg er tøvende med at betvivle deres oprigtighed.”
Men William Godwins billede af Malthus var meget anderledes. Han kaldte Malthus “ondsindet,” stillede spørgsmål ved “mandens menneskelighed,” og sagde “jeg erkender min manglende evne til at begribe af hvilket slags stof den mand er gjort.”
Denne asymmetri i reaktionerne på folk med andre meninger har været alt for vedvarende i alt for mange år, til blot at dreje sig om individuelle forskelle.
Skønt Charles Murray har været en indædt kritiker af velfærdsstaten og forudsætningerne for den, så huskede han, at han før han skrev sin skelsættende bog “Losing Ground” havde “arbejdet i årevis med mennesker der ledede sociale programmer og han vidste at flertallet af dem var gode mennesker der virkelig forsøgte at hjælpe.”
Kan du komme i tanker om nogen fra venstrefløjen der har beskrevet Charles Murray som “et godt menneske, der virkelig forsøgte at hjælpe”? Han er konstant blevet nedværdiget som værende inkarnationen af djævelen - langt oftere end nogen har seriøst har forsøgt at afvise hans fakta.
En sådan behandling er ikke kun reserveret Murray. Den liberale skribent Andrew Hacker talte mere generaliserende da han sagde, “konservative bekymrer sig faktisk ikke over om sorte amerikanere er lykkelige eller ulykkelige.”
Selv midt under en valgkamp mod det britiske Labour Parti, da Winston Churchill sagde det ville medføre dystre konsekvenser, hvis hans modstandere vandt, sagde han dette skyldes at “de ikke kan se hvor deres teorier fører dem hen.”
Men i en tidligere valgkamp sagde Churchills modstander at han anså Churchill “som sådan en ondskabens personlige kraft, at vi helhjertet vil tage kampen op imod ham.”
Eksempler på denne asymmetri mellem de fra ideologiens modsatte sider kunne opsummeres næsten uden nogen grænse. Det er ikke kun udelukkende et spørgsmål om forskelle i individernes personligheder.
Venstrefløjens vision er bare ikke en vision af verden. For mange er det også en vision af dem selv -- en meget smigrende version af mennesker der forsøger at frelse planet, redde de udnyttede, skabe “social retfærdighed” og på anden vis være på englenes side.
Dette er en henførende vision som få er rede til at opgive, eller risikere at sætte på spil, hvilket er det at underlægge den et test med faktiske beviser ville medføre. Måske det er derfor der er så mange fakta-resistente argumenter på venstrefløjen - om våbenkontrol, minimumsløn, eller de utallige andre emner -- og hvorfor de reagerer så voldsomt aggressivt overfor de som udfordrer deres vision.
About the Author
Thomas Sowell is a senior fellow at the Hoover Institution, Stanford University, Stanford, CA 94305. His website is www.tsowell.com. To find out more about Thomas Sowell and read features by other Creators Syndicate columnists and cartoonists, visit the Creators Syndicate Web page at www.creators.com.
Læs del 1 her: http://synopsis-olsen.blogspot.dk/2014/01/fakta-hos-venstrefljen-ingen-betydning.html
Læs del 3 her:
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar