Europæerne har fundet etnonationalismen
Viceudenrigsminister Victoria Nuland har undskyldt sin udiplomatiske (“bleep) EU bemærkning opfanget på hendes telefonopringning til U.S. ambassadøren til Ukraine.
Det kan dog se ud til at mange, mange millioner europæere deler hendes indstilling til EU, som de mener overstyrer dem.
Den 9. februar hørte Eurokraterne en brandklokke om natten.
I en folkeafstemning støttet af Schweiz’ Folke Parti, stemte et flertal for at indføre kvoter på al indvandring, selv fra andre europæiske nationer.
Selvom Schweiz ikke er medlem af EU har man underskrevet Schengen Aftalen om frihed til at rejser over grænserne i Europa. Nu ønsker man at blive fri af Schengen - og endnu mere indvandring.
Afstemningen var ikke kun et chock for fortalerne for “eet Europa.” Den har givet et gevaldigt løft til kontinentets populistpartier. Mange der hylder den schweiziskee afstemning kræver nu lignende folkeafstemninger i deres egne lande.
Nigel Farage, leder af U.K. Independence Party, der ønsker en folkeafstemning om at forlade EU helt og aldeles og presser Tory lederen David Cameron, hyldede folkeafstemningen.
Marine Le Pen, leder af Frankrigs Front National roser “det store mod” hos Schweiz og har iværksat en ansøgning for at få en folkeafstemning i Frankrig.
“Lignende røster er kommet fra lederen af Hollands Friheds Parti Geert Wilders, der fører i adskillige meningsundersøgelser; Friheds Partiet i Østrig, der blev styrket ved landets valg i september; Dansk Folkeparti ...og Sverigedemokraterne,” skriver Financial Times.
I Norge kræver Fremskridtspartiet, der er med i regeringen, en folkeafstemning om indvandring.
Det som gør afgørelsen i Schweiz så eksplosiv er, at den kommer blot tre måneder før EU Parlamentsvalget i maj måned, hvor anti-EU partierne allerede forventer at få stor fremgang.
Hvis disse euroskeptiske partier kan få succes i deres valgkampagner til EU valget og samtidig presse på for nationale afstemninger for at begrænse indvandring, vil det sende en chockbølge over Europa og et budskab til verden om at europæerne forkaster den fremtid der er planlagt for dem.
Skønt de patriotiske, populistiske og nationalistiske højrefløjspartier som bekendt har været uafhængige af hinanden, så sluttede Le Pen’s Front Naitonal og Wilder’s Friheds Parti kræfterne sammen forud for valget i maj måned. De har inviteret allierede med de samme synspunkter, såsom Belgiens Vlaams Belang, og Italien Liga Norte til at være med.
Faktisk har hver nation i Europa nu et parti der som programpunkt har at sætte en stopper for immigration eller forlade EU. Skønt de alle er blevet dæmoniseret med de samme politiske udbrud - ekstremistiske, ultranationalistiske, xenofobiske, neofascistiske - så er forskellene mellem dem ligeså stor som afstanden mellem Schweizisk Folke Parti og Grækenlands Gyldne Daggry.
Men for næsten alle disse partier gælder visse fakta. De har alle opnået styrke på bekostning af de gamle centrum-højre partier. De bliver alle foragtet af Davos Elite. De får alle deres styrke fra arbejder- og middelklassen.
Samlet mangler de magten til at bryde med EU. Men deres styrke er således at EU muligvis ikke kan afholde en folkeafstemning om nogen ændring i dens forfatning, ude risiko for at blive nedstemt af et halvt dusin medlemslande.
Kan et EU der er så splittet, stadig være oprejst?
Hvad driver disse partier?
For det første er der ønsket i hvert land om at fastholde deres egen etniske kultur og nationale identitet og at begrænse indvandringen der ville ændre deres karakter, især indvandring fra den islamiske verden og Den Tredje Verden.
For det andet er der ønsket om suverænitet og frihed som vi amerikanere, frem for alt burde forstå. Franskmændene, hollænderne, briterne, italienerne og tyskerne ønsker ikke at blive regeret af Europakommissionen i Bruxelles ligeså lidt som Thomas Jefferson generationen ønskede at blive regeret af kongen på den anden side af havet, som Jefferson skrev i sin deklaration i Philadelphia.
For det tredje, ulig transnationalister og multikulturalister holder de patriotiske partier deres lande som de enheder de kan vise kærlighed og loyalitet. Og de tilbeder ikke ved den økonomiske effektivitets alter eller måler lykke i bruttonationalproduktet.
Davos Mennesket kan have vanskeligt ved at forstå dem. Ikke det 20. århundredets Menneske.
I 1919 var irerne de fattigste på de britiske øer, og de rejste sig i oprør, fordi de foretrak deres eget land, deres egen kultur og deres eget ophav til at være del af det største Imperium siden Rom.
Hvad betyder alt dette for os?
Etnonationalismen der ‘forstyrrer’ Europa er ikke unik for Europa. Den ruller hen over verden. Den er ejheller helt fraværende for amerikanerne.
Hvis valget i maj måned til EU Parlamentet bliver en overvældende forkastelse af EU, så vil det resultat komme til at give ekko hos os.
Hvordan ville amerikanerne stemme om en pause for al immigration? Hvordan ville amerikanerne stemme, hvis de fik chancen, for at forkaste hele vor politiske elite?
Pat Buchanan was twice a candidate for the Republican presidential nomination and the Reform Party's candidate in 2000. He is also a founder and editor of The American Conservative. Buchanan served three presidents in the White House, was a founding panelist of three national TV shows, and is the author of nine books. His latest book is "Suicide of a Superpower: Will America Survive to 2025?"
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar