De priviligerede og alle os andre
Politikere siger “Vi er alle lige,” og lader som om de er repræsentanter for enhver. Faktisk så vælger de konstant vindere og tabere. Som Wall Street Journals Kim Strassel påpeger så er det faktisk ligesom det sted der beskrives i George Orwells bog “Animal Farm”:
“Alle dyr er lige,” men nogle er “mere lige end andre.”
“Animal Farm handler om kommunismen, men i dag kan allegorien også anvendes om vort opblæste demokrati
Under forhandlingerne “om budgettet” som Kongressen og medierne fik til at lyde som noget barsk og uforsonligt - som om hver femøre blev vendt og drejet - lykkedes det dog Kongressen af lave en masse særaftaler til særinteresser slippe med ind.
- NASCAR fik $70 millioner til nye racerbaner.
- Algedyrkere fik $60 millioner.
- Hollywood filmproducenter fik en skatteudsættelse på $430 millioner.
Når Amerika går fallit, hvordan klarer filmselskaberne så en særaftale? Ved at lobbye for den. Film er en sexet beskæftigelse, derfor tilbyder 42 stater filmproducenterne “gode forhold,” til at filme der. (Staternes lovgivning er lige så kortsigtet som Kongressens).
Michigan tilbød de mest ‘lækre’ håndsrækninger indtil staten løb tør for skatteydernes penge. Nu tilbyder Ohio, Louisiana og Georgia (derfor den seneste “Hunger Games” film blev skudt i Georgia) de største håndsrækninger. Los Angeles borgmesteren erklærede forleden en “nødtilstand” - ikke på grund af en orkan eller jordskælv, men fordi så mange film nu har forladt Californien til fordel for stater med større subsidier.
USA der plejede at være stolt over at være mere frimarkedsorienteret end Europa kan nu knap skelnes fra Frankrig der har forkrøblet sin økonomi ved at subsidiere alle slags gamle industrier, og endog giver penge til producenter af amerikanske film der nævner Frankrig.
Overalt er politikere altid ivrige efter at hjælpe mennesker der hjalp dem til magten, eller blive valgt. I USA var fagforeningerne store støtter af præsident Barack Obama og - presto - fik fagforeningerne 451 dispensationer fra Obamacare.
Også Kongressens personale får en sær undtagelse. Pudsigt hvor mange af disse love der formodes at være et gode for os alle, men når de først er vedtaget ikke lige er de smukkeste for den privilegerede klasse. Derfor en undtagelse for dem selv.
Selv ‘Korstoget’ for at redde jorden er indfanget af de “særlige” mennesker. Subsidier for “grøn energi” formodes at skulle gå til de bedste ideer. Dog gik nogle af dine penge på besynderlig vis til selskaber som Solyndra, hvis største aktieindehaver sådan ret tilfældigvis var en Obama støtte der indsamlede penge til præsidenten.
Og pudsigt nok høstede Al Gore, der havde en beskeden indkomst da han gik ind i politik, 200 millioner dollars fra glimrende investeringer da han holdt op. Han må virkelig have været klog.
På mit TV show siger den progressive kommentator Ellis Henican at denne ‘særbehandling’ er “uundgåelig,” og faktisk ikke bekymrer ham:
“Hvis vi ønsker at veje og broer og fængsler bliver bygget, og at have et militær og et sikkerhedsnet, så er der nogen, et eller andet sted der får gavn af det. Men man kan ikke bruge det som en undskyldning for ikke at gøre vigtige ting for vort samfund.”
Jeg siger det er blot endnu en grund til at holde regeringen lille.
Politikere der uddeler ‘gaver’ skifter stille og roligt til de steder, hvor samfundets ressourcer flyder, hvem der skal ansættes, hvis ideer der skal følges op på.
Det forvrider økonomien og kulturen - og det gør os til en nation af personer der går efter fordele i stedet for at være innovative og produktive.
Hvad med alle de nye virksomheder der ellers ville have fået investeringsmidler, men ikke har Gore med i bestyrelsen? Hvad med alle de nye ideer der ville have kunnet stortrivedes, om ikke de blev forbigået? Vi aner det ikke. Vi vil aldrig få kendskab til storheden i det som kunne have været bygget op om ikke staten have drænet ilten ud af kuvøsen.
På grund af regerings særydelser er Washington D.C. nu det sted, hvor de med gode forbindelser drager til for at blive rig. For første gang i historien er de rigeste seks kommuner i USA i nærheden af D.C. Når en lille gruppe mennesker får lov til at fordele 3,6 billioner dollars og fastlægge regler der kan hjælpe eller dræbe din ide, ja, så ønsker du at fedte for dem.
Så længe regeringen har magten til at give særydelser, da vil fupmagere og deres lobbyister søge disse som sultne spædbørn.
De privilegerede vinder. Folket taber.
John Stossel is a longtime award-winning broadcast journalist who hosts "Stossel" on the Fox Business Network. His newest book is "No, They Can't: Why Government Fails, but Individuals Succeed." To find out more about John Stossel, visit the Creators Syndicate webpage.
Read more at http://www.wnd.com/2014/02/the-privileged-people/#bFOBgzdcb6XYT36d.99
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar