Muslimsk voldtægtskultur
Ingen kender navnet på Port Hills Befamleren, den muslimske flygtning der stalkede og angreb over et dusin kvinder på løbetur i Port Hills, selvom han blev arresteret, dømt og kom i fængsel. I stedet gav domstolen på New Zealand ham “permanent navnebeskyttelse” for at beskytte hans status i hans muslimske samfund.
Dommer Jane Farish, der fik en Maori voldtægtsmand, der har narret en australsk turist ind i en mørk gyde, slog hende og forsøhte at flå hendes tøj af, sagde til forbryderen, “Hvis det skulle gå som jeg helst så det, ville jeg løslade dig i dag,” og lod ham slippe med en straf om samfundstjeneste, fordi hans handlinger var forårsaget af “kulturelle opfattelsesnormer.”
Den muslimske befamler gav som årsag til hans række af angreb “en misforståelse af kulturforskelle,” og hævder han blot forsøgt at være venlig. I hans Mellemøstlige kultur består venlighed åbenbart i med tvang at befamle kvidelige joggere samtidig med man ønsker dem “Godt Nytår.”
I nabolandet Australien er muslimske kulturelle misforståelser blevet et stort problem for kvinder.
Esmatullah Sharifi, en afghansk flygtning, tilbød en australsk kvinde at køre hende hjem og lagde derpå sin højre arm om halsen på hende, lukkede hendes mund med den venstre hånd og voldtog hende. Sharifis advokat hævdede det skyldtes kulturelle forskelle, og han dermed var forvirret over samtykkets indhold. Dette var ikke Sharifis første misforståelse af forskellen mellem sex og voldtægt. Han har allerede haft en dom på 7 års fængsel for at voldtage en australsk teenager Juledag 2008.
Dommeren afviste Sharifis forklaring, men en appeldomstol fandt at det at hævde de kulturelle forskelle var en valid basis for appel.
Dette var ikke første sag om muslimsk kulturel misforståelse og overfald i Australien.
Sidste år blev en Egyptisk muslimsk gejstlig arresteret for at befamle kvinder på en strand. Talsmanden for Dee Why Mosque sagde at ved at befamle en bedstemor med et gangstativ og en lille pige havde Ahmed Alkahly “udvist kærlighed og medfølelse, men havde misforstået den kulturelle forskel mellem Australien og Egypten.”
I det muslimske Egypten er 99,3% af kvinder og piger blevet seksuelt forulempet. Det som er en almindelig opførsel i egyptisk muslimsk kultur er en forbrydelse i Australien hvor kvinder betragtes som - mennesker.
Almahde Ahmad Atagore manifesterede sine forsøg på at vise kærlighed og medfølelse ved seksuelt at overfalde 7 piger og kvinder. Det yngste offer var blot 13. Bagefter lo han.
Atagore’s advokater henviste til de kulturelle forskelle og Dommer Margaret Rizkalla var enig, og sagde til den libyske voldtægtsmand, “Det synes af være tilfældet at du er meget dårligt forberedt til at forstå kultur forskelle.”
Det er 3 år siden og Atagore vil blive løsladt i år.
I Ashfield voldtægterne, voldtog fire pakistanske brødre 18 kvinder og piger. Deres far opfordrede til at hans sønner skulle benådes fordi de “ikke kender kulturen i denne kultur.”
Den ene af brødrene appellerede sin dom med argumentationen om at han havde begået voldtægterne med baggrund i kulturelle forskelle på hvordan pakistanske piger opfører sig. Den ældste sagde i rette at først nu har han fået “en bedre forståelse af den australske kultur,” og indså nu at voldtægt er forkert.
Som forklaring på hvorfor han voldtog en pige, sagde han, “Hun var ikke i slægt med os og hun var ikke iført nogen Purdah, hun var ikke ....tildækket sit ansigt, hun havde ikke hovedtørklæde.”
Purdah henviser til praksis med at holde kvinder isolerede og låst inde i hjemme. Hijab og Burka er en slags mobil Purdah; tøj der tjener som en symbolsk “adskillelse” der holder kvinder “indhegnet” selv i det offentlige rum.
Voldtægtsbrødrenes far sagde om ofrene, “Hvad forventer de der skulle ske med dem? Piger fra Pakistan går ikke ud om aftenen.”
Når tilstrækkeligt med pakistanske indvandrere kommer til deres land vil australske piger heller ikke kunne gå ud om aftenen; især ikke nu da mindst en af brødrene allerede er blevet løsladt.
Kulturforskellene mellem den muslimske verden og Vesten bag disse sager blev sat i fokus da Australiens Stormufti den berygtede Sheikh Hilaly, havde sagt, som svar på en tidligere muslimsk massevoldtægssag, at i seksuelle henseender “er det i 90% kvindernes ansvar.”
Stormuftien sagde, idet han citerede al-Rafihi, “Hvis jeg møder en voldtægtsforbryder så ville jeg irettesætte manden og beordre at kvinden blev arresteret og får livstidsfængsel.”
Så gik Stormuftien videre med at sammenligne voldtægtsofre med utildækket kød. “Når man bringer utildækket kød på gaden, på fortovet, i en have, en park eller i en baggård og kattene spiser af det er det så kattens fejl eller det utildækkedes køds? Det er det utildækkede kød der er problemet.”
“Hvis kvinden er på sit værelse, i sit hjem og hvis hun er iført sløret, og hvis hun udviser beskedenhed, sker katastrofer ikke.”
Det kan ikke undre at pakistanske piger ikke gør ud om aftenen.
I muslimsk kultur står kvinder overfor et valg mellem Purdah og voldtægt. Det gør kvinder i Vestens lande også når det står ansigt til ansigt med muslimsk voldtægtskultur.
I Storbritannien er de muslimske kulturforskelle også ved at blive et problem for kvinder og en undskyldning for multikulturelle dommere.
En Muslimsk pædofil i Nottingham fik en betinget dom efter han påstod at han var gået på en muslimsk skole, hvor han blev undervist at kvinder var uden værdi. Adil Rashid fortalte en psykolog at hans muslimsk skole havde lært ham “Kvinder er ikke mere værd end en slikkepind, der er blevet tabt på gulvet.”
Slikkepinden er et almindeligt værktøj i den muslimske kultur. Muslimske piger får at vide at de skal være iført en Hijab, fordi ingen ønsker en ikke indpakket slikkepind. En reklamekampagne i Egypten om seksuel forulempelse sammenlignede en fromt indpakket slikkepind med en utildækket hvor fluerne sværmede.
Slikkepind kan være noget nyt, men ideen i Islam er oldgammel. Hijab og Burka har intet at gøre med kvindelig beskedenhed eller værdighed. Ikke ifølge Koranen.
“O Profet! Sig til dine hustruer og døtre og de troendes kvinder at de skal trække deres klædning over hele kroppen så man således kan se dem skille sig ud og ikke blive misbrugt.” fortæller Allah Mohammed.
Konteksten af Koran kapitel 33 vers 59 er endnu grummere hvis det sætter det i kontekst med vers 50 der tillod Mohammed hær at slavegøre og voldtage tilfangetagne kvinder og brugen af Burka til at skelne mellem hustruer og slaver.
Qadri’s Irfan-ul-Quran oversættelsen kommenterer på 33:59 at “det er mere sandsynligt at på denne måde kan de godtages (som fromme, frie kvinder) og må ikke skades (ved en fejl antages som en tilfældige slavepiger.)”
Da Mohammed fangede Safiyya bint Huyayy, en jødisk teenager under sit felttog med etnisk udrensning af den jødiske befolkning sagde han til sine følgere, “I morgen vil I se hende tildækket med et slør, for da er hun min hustru; hvis I ser hende uden slør er hun en slavepige.” Det er kulturforskellen mellem den muslimske verden og Vesten.
Der er ingen “frie kvinder” i Islam. Der er kvinder der tilhører en mand, og der er kvinder der tilhører alle mænd. Der er hustruer og døtre, eller kvinder der kan holdes som slave af enhver mand.
Kvinder kan være dækket eller tildækket kød, men man kan ikke betragte dem som mennesker. Når de voldtages er det afgørende spørgsmål om de var hjemme eller udenfor hjemme, om de var tildækket eller ikke tildækket ‘kød’, om de opførte sig som gode pakistanske kvinder eller de slemme kvinder i Vesten.
Taliban er længere blot i Afghanistan og Pakistan, de er overalt i Vesten hvor pakistanske, afghanske og andre muslimske indvandrere slår sig ned. At forvente at de skulle respektere Vestens kvinders rettigheder er at bede vende ryggen til deres kultur og religion og det vil med stor sandsynlighed ikke ske i muslimske befolkningsområder i Storbritannien, Frankrig og Australien.....som det er i Afghanistan.
Taliban og deres syn på kvinder er kommet til Vesten. Dommere i Vesten vælger at respektere den muslimske voldtægtskultur fremfor kvinders rettigheder.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar