Ukrainsk anti-semitisme - redskab for at skræmme russerne på Krim
Kender du joken: Stil to jøder et spørgsmål og du får tre svar. Den er godt nok gammel, men den beskriver udmærket og præcist det svar som Ukraines jødiske samfund har på kollapset af landets regering i sidste uge. Meget forståeligt for livet for landets jøder, og sådan set alle andre, bliver mere og mere kompliceret.
Den nye regering i Kiev, støttet af Maidan bevægelsen er rig på løfter og rider på en bølge af folkelig popularitet - men nogle, både i Ukraine og udenfor insisterer på, at det konglomerat af grupper der styrtede præsident Viktor Yanokovych og nu har ledelse af landet er ukrainske etniske overherredømme tilhængere og anti-semiter.
Ruslands præsident Vladimir Putin har grebet ind på grund af bekymring over mulig vold mod blandt andre ukrainske jøder som en slags erstatning for det budskab han gerne vil give.
Russiske statsmedier, der i udpræget grad benyttes af de russisk talende ukrainere har gjort meget ud af den nye regerings bånd til historiske hændelser med ekstremisme og nationalisme. Derfor undrer folk sig: Kan de stole på deres erfaringer fra gaderne, rygterne de hører, eller hvad de ser på TV? Hvad skal de tro og på hvem?
Beskyldningerne om udpræget anti-semitisme har delt landets jødiske samfund, der menes at udgøre en smule over 100000. I de sidste to uger er rabbier og samfundets ledere begyndt at vælge side i den akkumulerende konflikt - måske er det med til at gøre forvirringen større, frem for at dæmpe den.
Den dag Ukraines pro-russiske præsident Viktor Yanukovych blev styrtet bad Rabbi Moshe Reuven Azman - Chabads chefrabbi i Kiev - sin menighed om at forlade byen på grund af de “konstante advarsler der gik ud på intentioner om at angribe jødiske institutioner.” Hans advarsel synes af være båret af bekymring over det seneste angeb på en synagoge i den sydøstligt beliggende by Zaporizhiya og graffti malet på Reform Synagogen i byen Simferopol på Krim.
Men Kreml er kendt for at benytte anklager om anti-semitisme til fremme af egne politiske mål, og mange i Ukraine mistænker simpelthen Azman for at følge den russiske linje på grund af den nære forhold mellem Ruslands chefrabbi Berel Lazar - en Chabad udsending - og Putin.
Jøder bliver forulempet mens politiet ser til ca. 1880 - Kiev (Bettmann/Corbis /AP Images)
Det omfatter Ukraines ortodokse chefrabbi Yakov Dov Bleich, der omtalte angrebene på ukrainske jøder i denne uge som “provokationer” - ikke af neo-nazister, men af russiske partisaner, fortalte Bleich journalister tirsdag. Han bemærkede at de russiske statsmediers udsendelser har omfattet utallige rapporter om banderovtsi - tilhængere af den ukrainske nationalisthelt Stepan Bandera der samarbejde med Nazisterne i 2. Verdenskrig - ved at angribe synagoger. “Der er intet der tyder på det,” fremhævee Bleich. “Enhver kan klæde sig ud som en ukrainsk nationalist og begynde at slå jøder.”
I denne uge dukkede ledende medlemmer af Ukraines jødiske samfund op med et åbent brev til Vladimir Putin med en afvisning af anklagerne om vold mod jøder og minoriteter: “Jo, vi er klar over at den politiske modstand og kræfterne i de sociale protester der har sikret forandringer til det bedre udgøres af forskellige grupper. De omfatter nationalistiske grupper, men selv de mest ultra tør ikke vise anti-semitisme eller anden xenofobisk opførsel. Vi ved helt sikkert at vore meget få nationalister er under fuld kontrol af det civile samfund og den nye regering i Ukraine - hvilket er mere end der kan siges om de russiske neo-nazister, der får tilskyndelser af Ruslands sikkerhedstjenester.”
Jøderne og andre minoriterer har fremstående pladser i det nye regime. Oligarken Ihor Kolomoisky er en af de bedst kendte medlemmer af Ukraines jødiske samfund og var netop udnævnt som guvernør for Dniepropetrovsk regionen i den sydcentrale del af Ukraine. Vladimir Groisman, en ung lovende politiker med familiebånd til Israel blev forfremmet fra succesrig borgmester i byen Vinnytsaa til minister for regional udvikling. Den siddende præsident Oleksandr Turchynov er baptistpræst i et overvejende ortodoks og katolsk land, og indenrigsminister Arsen Avakov er af armensk oprindelse. Det nye kabinet består af adskillige russisk fødte medlemmer. Mest påfaldende, er måske at deres religiøse og etniske hisotire knap nævnes i pressen i Ukraine.
Ukraines etniske minoriteter var meget synlige i demonstrationerne på Kevs Uafhængigheds Plads - der som Timothy Snyder har påpeget blev igangsat af en muslimsk journalist født i Afghanistan. De demonstrerende i Maidan bevægelsen skabte en “Jødisk Division” af selvforsvarsstyrker. Blandt de døde var en armenier, georgiere, en hviderusser og jøder.
Den konstante fremmen og tale om etniske, sproglige og kulturelle forskelle, skriver den ukrainske fotojournalist Maia Mikhakuk “ er for at overbevise ukrainerne om at vi er en splittet, nation ikke et land, og den sikreste kurs for de russisk talende områder er at bryde ud og slutte sig til Rusland.” Det er selvfølgelig ikke nødvendigvis sandt for ikke-russere der lever i russisk talende dele af landet: På Krim der lige for tiden er besat af russiske styrker har de tyrkisk talende muslimske krimtatater stillet sig på de ukrainske myndigheder i Kievs side, bekymrede som de er for at falde under russisk kontrol hvor de vil blive forfulgt som under Sovjettiden.
Mens mange i Ukraine ikke tror at det påståede fjendskab fra ukrainsktalende over for russiskstalende (eller jøder og armeniere for den sags skyld) er ægte, så har andre indtaget det standpunkt at være imod det som de anser som en massiv russisk misinformationskampagne. En gruppe ukrainske journalister og journalistikstuderende lancerede fornylig et russisk sproget website stopfake.org for at få sat en stopper for nogle af de splittende beskyldninger og styrken i udtalelser som denne fra Ruslands præsident: “Vi ser denne en opblomstring af reaktionære kræfter i visse dele af Ukraine, herunder Kiev.”
De kræfter findes jovist, og den retorik der udspys af medlemmer af højrefløjs nationalistiske grupper som Praviy Sektor (Højre Sektor) og det politiske parti Svoboda (Frihed) er yderst bekymrende. Men mens Svoboda i de senere år er blevet mere og mere populært er antallet af anti-semitiske hændelser i Ukraine faldet. Da præsidenten for det ukrainske Vaad, Josef Zissels, blev spurgt om russernes fokus på anti-semitiske hændelser i Ukraine sagde han til Daily Beasts Eli Lade, “Der er flere neo-nazistiske grupper i Rusland end der er i Ukraine.”
Alligevel er Krims russere, der hovedsagligt får russisk massemedieinformation rædselsslagne over den uorden de så i Kiev under månederne med demonstrationer og er sikre på at de ukrainske nationalister kun vil dem ondt. De tror at Kiev bliver kontrolleret af radikale fascistiske kræfter. De er taknemmelige for “selvforsvars” styrkerne der er kommet fra Kreml for at beskytte dem - en mobilisering der i sig selv er del af en informationskrig - fordi de er kommet til at tro på at ukrainere fra den vestlige del vil tvinge dem til at tale ukrainsk fremfor russisk.
Sædvanligvis er det udmærket at have en minoritetsgruppe der kan identificere sig med en anden. Men at forene et så splittet land, og ikke mindst Ukraines konkurrerende jødiske fraktioner er en kæmpeopgave, særlig i betragtning af den eksterne indblanding.
Hvordan ukrainerne reagerer, og hvorvidt de kan forsone deres splittelser - ægte som påførte - vil afgøre hvordan og hvorvidt Ukraine overlever.
Hannah Thoburn, a former resident of the Crimean Peninsula, is a Eurasia Analyst at the Foreign Policy Initiative. Her Twitter feed is @HannahThoburn.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar