torsdag den 13. marts 2014

Hvordan ville Nixon have set på Rusland i dag?

Hvordan ville Nixon have handlet?



Uanset hvad man kunne mene om Richard Nixon, så må selv hans mest ihærdige kritikere samtykke i at han var et udenrigspolitisk geni. Ved at åbne til Kina, fik han omringet Sovjetunionen, og han gjorde det muligt at der blev fred mellem Israel og Egypten, han fik underskrevet den første betydningsfulde nedrustningsaftale med Sovjet, og fik afsluttet krigen i Vietnam. Nixon gjorde verden til et mere fredeligt sted. Han ønskede en “generation af fred,” som vi Nixon taleskrivere blev bedt om at kalde det - og det fik han.

Hvad ville Nixon have gjort nu i dag? Hvad ville han stille op med en genopstået militant Rusland under ledelse af en snu imperiebygger - i toppen for en stat der ellers var nede?
 
Nixon og Breznev.

Hvad ville han gøre med den russiske invasion af Ukraine og annektionen af Krim ved en folkeafstemning for enden af en bajonet?

Jeg ved det ikke og han kan ikke længere tale. Men med baggrund i et livslangt studium af Richard Nixon tillader jeg mig at komme med disse formodninger om hvad han ville gøre:

1. Han ville holde inde med at komme med tomme trusler om omkostninger og sanktioner. Med Rusland som kilde til det meste af Vesteuropas gas og meget af olien er der ikke meget Vesten kan gøre mod Rusland, der blot kan lukke ned for forsyningerne af energi til Europa. Lige nu sidder Rusland med alle de gode kort.

2. Han ville indse at vi har afrustet alt for meget i en farlig verden. Nixon var fan af et stærkt militær og var heller ikke bange for at skulle betale for det. Han ville bede om 10% forøgelse af indkomstskatten i de næste fem år med det formål at få militæret helt up to date. Dette er den form for signal verden venter på, og som Putin forstår. RN ville vide at lige nu i øjeblikket er det værst tænkelige øjeblik at overveje nedskæringer i forsvaret.

3. Nixon ville gå ind for at det var slut med at bøje sig for Rusland på missilforsvarsområdet. Det er helt tydeligt nu at russerne kan man ikke regne med vil leve op til de løfter de traktatmæssigt har indgået. Trods alt lovede de ikke at blande sig i Ukraine. Det er på tide at sende amerikansk teknologi for at beskytte Europa og Amerika fra missilangreb fra Rusland, eller Iran eller andre.

4. Nixon ville gøre op med æraen af ‘ønsketænkning’ i udenrigspolitiske forhold og forsvarsforhold. Ingen lempelse af sanktionerne mod Iran før de skrotter deres kerneprogram. Ikke flere indrømmelser eller bestikkelser til Nordkorea. Ingen provokerende udtalelse, men heller ikke længere tro på eventyr.

5. Ingen udvidelse mod øst af NATO. Vi har helt klart ingen plan om at kæmpe for noget tidligere USSR land. Så hvorfor lade som om? Hvorfor selv sætte snubletråden når vi selv vil komme til at falde over den i fremtiden?

6. Nixon ville vide at russerne allerede har tabt. De får intet ud af deres invasion. De skal nu være optaget af endnu en tilfangetagen befolkning der hader dem. De skal nu være optaget af en verden der ved man ikke kan stole på dem. Udover en eller anden flygtig psykisk glæde Putin kunne få ud af sit show i Sevastopol, så opnår han absolut intet for sig selv eller det russiske folk, men har indledt en nedtur, endnu engang, for imperiet. Nixon ville lade Putin stege i eget fedt.

Eller måske ikke. Men dette er hvad jeg tror han ville gøre - og jeg kendte ham.
 
About the Author
Ben Stein is a writer, actor, economist, and lawyer living in Beverly Hills and Malibu. He writes "Ben Stein's Diary" for every issue of The American Spectator.

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails