Fortællingen om en pynteæske, eller hvordan vi tabte kampen om Fort Dearborn
Fort Dearborn var et vigtig symbol for de første indbyggere i Chicago. Fortet symboliserede noget af det samme om Romulus og Remus i det gamle Rom. Derfor blev det besluttet at bygge en kopi af fortet ved udstillingen i 1933 Century of Progress i Chicago. was an important symbol for early Chicagoans.
120 årsdagen for Fort Dearborn Massakren blev holdt ved det genopbyggede fort. Et foto viser at et 15 stjernet amerikansk flag blev hejst i fortet samtidig med at et rygende lokomotiv med godsvogne ved Illinois Central Railroad kunne ses på jernbanesporene fra udstillingsområdet.
Nogle få år senere, i 1939, blev den første stjerne på Chicagos bys flag tilføjet. Den skulle repræsentere Fort Dearborn. De seks takker på stjernen symboliserer, transport, arbejde, handel, finans, befolkningstæthed og gode forhold.
1933 Century of Progress Postkort med det rekonstruerede Fort Dearborn
I nogen tid efter Century of Progress fandtes der billeder af Fort Dearborn på frimærker og trykte postkort, tændstiksæsker, på skeer, Carson Pirie Scott og Marshal Field tallerkener, og souveniræsker. I 1930’erne blev Fort Dearborn synonym med City of Chicago. Der var et Fort Dearborn Hotel og selv under Forbudstiden en Fort Dearborn øl.
En souveniræske
Her er så et billede af en souvenir fra Century of Progress i 1933. Det er en lille æske der måler 3,25 tommer gange 2,5 tommer. På bunden af æsken, uden antydning af hvad der skulle se den 7. december otte år senere er trykt “Made in Japan.”
1933 Trinket Box fra the Chicago's Century of Progress
Forsiden af æsken viser skyskrabere i Chicago på den tid. For neden er et billede af Fort Dearborn, første gang bygget i 1803 på bredden af Chicago River, hvor floden løber ud i Lake Michigan.
Se nøje efter i øverste venstre hjørne. Der kan du se et luftskib. Der er luftskibe på mange kunstgenstsande fra 1930’erne. Disse store luftskibe hang på himlen med en teknologi der aldrig rigtig blev forfinet, en maskine der aldrig klarede at komme ind i det 21. århundrede.
Ikke flere Republikanere
Den sidste republikanske borgmester i Chicago var William Hale Thompson. Han var borgmester to gange fra 1915-23 og 1927-31. “Han blev valgt på et ‘fromt’ ønske om at rense ud i korruptionen. Ud af en velstående familie med rødder i Chicago, betragtes Thompson som en af Chicagos mest korrupte og bizarre politiske personligheder.
Efter borgmester Thompsons exit har alle efterfølgende borgmestre i Chicago været Demokrater. Chicagos mest berømte borgmester, Richard J. Daley, blev valgt første gang i 1955. Efter det valg forsvandt gradvist skildringer af Fort Dearborn fra Chicagos kollektive erindring.
Statuen der mindedes Fort Dearborgn Massakren (skabt af den danske billedhugger Carl Rohl Smidt læs denne på synopsis http://synopsis-olsen.blogspot.dk/2014/01/en-glemt-dansk-mestervrk-i-chicago-og.html) blev flyttet til lobbyen i Chicago Historical Society, dog ikke marmorsoklen. Alligevel, selv dengang blev børn ikke hindret i at se den dramatiske vold som skulpturen beskriver. Heller ikke det at man ønsker at beskytte børn mod vold blev benyttet som undskyldning for at omskrive historien, som dette billede, sat til salg på Ebay, skildrer.
På et eller andet tidspunkt efter 1945 undlod United Daughters of 1812 at nedlægge kranse ved Fort Dearborn mindesmærket for at mindes War of 1812, og Fort Dearborn Massakren. I 1947 sank tankskibet SS Fort Dearborn, på vej fra San Francisco til Shanghai under en storm og gik midt over. 32 af de 44 mænd om bord blev reddet. men 12 i redningsbåde blev aldrig fundet. Efter det forlis er intet andet skib i U.S. Navy blev opkaldt efter Fort Dearborn.
Fort Dearborn huskes kun i Chicago. The Marx Toy Company lavede et Fort Dearborn Play Set til drenge i 1952 som solgtes over hele landet. Opstillingen havde mange detaljerige miniaturefigurer og belv dengang beskrevet som et dukkehus for drenge. I 1957 holdt Marx inde med produktionen af legetøjet. Det er nu et eftertragtet samlerobjekt på eBay.
Box for Fort Dearborn Play Set, c. 1952
Efter 1957 har demografien ændret sig, de sociale opstande i 60’erne, og Borgerrettighedsbevægelsen ændrede på offentlig uddannelse i Chicao. I stedet for at uddanne immigranter og minoritetsbørn til at blive amerikanere, holdt det offentlige skolesystem de studerende i adskilte skoler der betonede identifikations politik.
I 1970 brød der en kontrovers ud i Chicago om Fort Dearborn Massakre skulpturen og fortolkningen af de begivenheder der fandt sted i Chicagos første tid som by. At skulle glemme disse hændelser blev mere politisk korrekt end at huske på dem.
Midt i den sociale uro med byområder og ideologier under forandring blev freds tomahawken der var blevet begravet ved Century of Progress af John Manson - efterkommer af Kaptajn John Whistler, der byggede det oprindelige fort, og Høvding Rød Sol fra Pottawatomie - helt ignoreret. Mindet om Fort Dearborn var blevet en politisk farlig erindring.
Nu kender mange indbyggere i Chicago ikke til den rolle Chicagos fort havde i vor tidlige historie. Selvom nogle enheder ved Illinois National Guard stadig har et billede af Fort Dearborn i deres enheds våbenskjold, så kan de fleste der bor i Chicago i dag ikke sige, hvor det første fort blev bygget.
Ikke assimilerede minoriteter og senere ankomne immigranter til byen har ingen føling med eller forbindelse til historien om Fort Dearborn For andre i Chicago nu om stunder, der betragter USA som et udnyttende imperium bestående af hvide overherredømme mennesker kunne Fort Dearborn ligeså godt være blevet bygget på Månen.
Uddannelse er Revolution
I Chicagos Ashburn-Gresham kvarter er der en Fort Dearborn grundskole, ved 9025S Throop Street. Besøg deres hjemmeside, og du vil opdage at der ikke nævnes noget om fortet som skolen altså er opkaldt efter, eller om begivenhederne der berørte Chicagos historie.
Der er imidlertid nævnt noget om karakterudvikling. “De ting der lægges vægt på er: Venlighed, Respekt for andre, Selvbeherskelse, Sundhed, Sikkerhed, Høflighed, Flid, Loyalitet, Ærlighed, Påpasselighed.” Der er ingen sund forklaring på, hvorfor der skal undervises i disse karaktertræk i skolen, når de burde læres hjemmefra.
Ved år 1900 havde lærerne og eleverne førstehåndskendskab til Chicagos historie. Således ikke i dag. På et tidspunkt beskrev en lærer pensum: Understrege Chicagos historie og vigtigheden af Fort Dearborn. “For at forstå massakren ved Fort Dearborn i 1812 var det nødvendigt at fortælle historien om krigen mellem England og United States på den tid, og den kendsgerning at indianeren stillede sig på Englands side. Børnene blev taget med hen for at se monumentet over massakren på Eighteenth Street, og var i stand til at fortolke billeder på bas-reliefferne på siden. De kunne finde personerne Mrs. Helm, Kaptajn Wells og Black Partridge ud fra skildringerne og den rolle de hver især spillede i den vigtige begivenhed.”
Synet på historien udvikler sig
Hvis en lærer nu, over 100 år senere kunne ønske sig at gentage denne udflugt, så kan det ikke ske. Statuen som eleverne besøgte på Eighteent Street er blevet fjernet. Carl Rohl-Smiths mesterværk betragtes nu som værende politiske ukorrekt
De Demokratiske politikere der guider Chicago frem mod og ad en progressiv 21 århundredes fremtid holder statuen skjult fra offentligheden og opbevaret i et mørkt lagerlokale i Chicago. Fort Dearborn Massakren er blevet udrenset og blevet til det neutrale Slag ved Fort Dearborn. .
Den Demokratiske Oldermand fra Chicagos 2. Ward, Bob Fioretti, sagde statuen der mindes Fort Dearborn Massakren “ikke symboliserer hvordan mennesker kan komme sammen,” og at den “skildrer de indfødte amerikanere i et forkert lys.” Oldermand Fioretti synes meget belejligt at se bort fra den kendsgerning af over 500 indfødte amerikanere virkelig kom sammen. De kom sammen for at begå et snigangreb og en massakre ved højlys dag, efter en aftale ellers var indgået om en sikker passage til Fort Wayne.
Udover det skriver Miriam Y. Clintron, “Skiftet fra at kalde begivenheden en ‘massakre’ til et ‘slag’ vil helt sikkert give anledning til kontrovers.....men historiens udvikling møder ofte modstand før den accepteres.” Med andre ord, så tager det tid at forvrænge den historiske beretning således at begivenhederne kan fremstå mere gunstig for Chicagos Demokrater.
Motivet til at den originale beretning om Fort Dearborn bør bevares - er at den henviser til en tid hvor pionerer, mænd som kvinder udlevede frihedsidealerne der blev fremmet ved Den Amerikanske Revolution - og som er blevet undergravet af den enparti orienterede progressive regering der dominerer Chicago.
Det er derfor så mange elever i dagens Chicago betragter en souvenir fra Century of Progress som blot en gammel æske der burde kasseres nu. De nye indbyggere i Chicago føler ikke noget slægtskab med dette symbol på byens fortid. Betydningen af Fort Dearborn og begivenhederne der fandt sted der har aldrig overlevet ‘historiens udvikling’ og det tyvende århundredes kulturelle revolution.
Betragt igen låget til Century of Progress souveniræsken. Ligesom med luftskibet præget på metallet bliver historien om Fort Dearborn stadig svævende over Chicago, fanget i 1930’erne. Under luftskibet er de opstigende strømme med multikulturalismen, den politiske korrekthed og det Demokratiske Partis politik der koger løs og slipper damp ud.
http://www.americanthinker.com/2014/02/the_tale_of_a_trinket_box_or_how_we_lost_the_battle_of_fort_dearborn.html#ixzz2u9oQ5ZXB
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar