En luftens jagt på Røde Oktober?
Jeffrey Lord
Er mysteriet om Malaysia Flight 370 som taget direkte ud af en berømt thriller der blev til en umådelig populær Hollywood film?
Resume:
En splinterny high-tech Sovjet atomubåd, forsvinder med officerer og hele mandskabet ombord. En ihærdig eftersøgning går i gang, selvom det foruroligede Kreml er fuldstændig tavs om den kendsgerning. at man er blevet informeret om, at kaptajnen har intentioner om at hoppe af og overdrage ubåden til amerikanerne. Officererne - men ikke besætningen - er med på planen.
Israels regering er foruroliget over at det forsvunde fly fra Malaysia faktisk kunne være bortført af Iran for at angribe Israel med et masseødelæggelsevåben, og New York Times rapporterer at “den første ændring der fik det savnede malaysiske fly ud af kurs stammede fra et computersystem, og sandsynligvis iværksat af en person i flyets cockpit.”
Også i afdøde Tom Clancys thriller er der en voldsom debat på højeste plan over, hvad de ombord på den forsvundne ubåd har til hensigt. Vil det lægge sig ved U.SD. kysten og affyre sine atommissiler - som Kreml falskeligt fortæller amerikanske embedsmænd? Eller er det en afledning, et forsøg, med ordene af en amerikansk embedsmand, fra kaptajnens side på at overdrage for “adskillige milliarder dollars” sovjetisk statsejendom?
Ovenstående uddrag er fra Clancys berømte roman The Hunt for Red October, der senere kom som en Hollywood film med Sean Connery som Red Octobers kaptajn Marko Ramius og Alec Baldwin som CIA analytikeren Jack Ryan.
Men hvor langt borte fra virkeligeheden er egentlig Clancys historie når man ser på den omfattende eftersøgning af Malaysia Flight 370, et Boing 777? Svarer det måske til den civile luftfarts high-tech ubåd Red October?
Formodninger vælter nu frem fra alle steder om at dette ikke var en ulykke, men snarere en konspiration om at stjæle 777’eren, og de formodninger får mere og mere ørenlyd for hver time der går. Uanset hvad sandheden så viser sig at være - pilot selvmord, en ulykke, eller en plan om fremtidig terrorrædsel - så er hele hændelsen en stærk påmindelse om at 9/11 faktisk er blevet det som militær strateger altid har advaret mod at udkæmpe: Den sidste krig. Der er alle mulige gode grunde til at tro at terrorister er i stand til omfattende planlægning og - som med Osama bin Laden selv - kan opnå ressourcer til at udføre deres planer.
En af spidsfindighederne ved Clancys Dr. Ryan var, at hvis Kaptajn Ramius faktisk var i færd med et forsøg på at hoppe af med Red October, så ville han formodentlig have fået voldsom modstand fra dusinvis af sin Sovjet besætning. Hvis Ramius’ medofficerer, ganske vidst få i antal, var med på planen, forsøgte Ryan at regne ud, hvad planen så var med resten af besætningen. Det svar Ryan, helt korrekt gætter på, er at Ramius vil fingere en ulykke med atomreaktoren, der nødvendiggør en uddykning og evakuering af besætningen der ikke ville mistænke noget.
En af de uforglemmelige hændelser ved 9/11 var passagererne på United Flight 93’s oprør. Da de erfarede om de andre flybortførelser den morgen gennem deres mobiltelefoner og opkald fra familien - og angrebene på World Trade Center og Pentagon - tog passagererne på Flight 93 sagen i egne hænder og kæmpede. Flyet styrtede ned på en mark i det vestlige Pennsylvania, og det er kendt at passagernes heltemodige indsats forhindrede et angreb på enten U.S. Capitol eller Det Hvide Hus.
Hvis intentionen på Malaysia Airlines Flight 370 faktisk var at udføre en version af det Kaptajn Ramius gjorde med Red October - stjæle 777’eren - og med forståelse af den trussel som tapre passagerer ville kunne udgøre, ja så måtte der gøres noget ved de 239 ombord.
Ramius havde ingen hensigt om at slå sin besætning ihjel, derfor benyttede han fupnummeret med reaktoruheldet for at få dem ud af ubåden. En bortfører på en 777’er med passagerer ville have samme objektiv, især for at undgå et passagereroprør. Desværre er i virkelighedens verden terrorister langt mindre medfølende end Clancys Ramius.
Det som i luften svarer til en uddykning - en landing - kunne potentielt resultere i at flyet aldrig ville kunne lette igen for at fuldføre sin planlagte mission. Hvordan uskadeliggør man så passagererne i luften? Fører flyet op i en højde af 45000 fod (13 kilometer), hvilket præcis var det man gjorde. Ved denne manøvre, siger alle eksperter, falder trykket i kabinen og passagerne bliver først døsige, og derpå dør de. Uden at en eneste mistænksom passager forlader sit sæde. Nu ville kun bortførerne være levende tilbage ombord på 777’eren, ligesom kun Ramius og han medsammensvorne officerer blev tilbage på Red October (Der var den ene KGB mand tilbage - kokken - men han blev elimineret af Ryan.)
I Clancys roman får en jagtende russisk ubåd ordre til at dræbe Ramius og sprænge Red October, og som følge af dårlig sømandsskab ender det med at dens egen torpedo rammer den jagtende ubåd.
Red October kommer til overfladen langt uden for Sovjet spion satellitternes rækkevidde, i sikkerhed på en flod i Maine, hvor U.S. formelt, i al hemmelighed, overtager kontrollen.
Er 777 på samme måde nu forsvundet fra satellitternes målfelt, i en hangar godt ude af syne? Vil den der blive malet om, og på dødbringende vis udstyres med en eller anden form for masseødelæggelsesvåben? Fløjet som trafikfly, der ligner hundreder af større flyselskaber i verden? United? American? British Airways? Air France? Lige for tiden aner vi det ikke. Men det vi ved med sikkerhed er, at denne hændelse vil omdefinere, og sætte en helt ny fokus på luftsikkerheden
Spørgsmålet om pilotselvmord har åbenbart været et ikke godt nok efterforsket emne, som fortalt af CBS:
Mike Glynn, komitemedlem af Australian and International Pilots Association, sagde han betragter et pilotselvmord som den mest sandsynlige forklaring på at flyet er borte, som det var tilfældet og blev mistænkt med et SilkAir styrt under en flyvning fra Singapore til Djakarta i 1997, og et EgyptAir fly fra Los Angeles til Cairo i 1999.
“En pilot frem for en bortfører er sandsynligvis bedre i stand til at afbryde kommunikationsudstyret,” sagde Glynn. “Det sidste jeg som pilot ønsker er at mistænkeliggøre besætningen, men det er hændt to gange før.”
Glynn sagde at en pilot kunne have søgt at føre flyet ud over Det Indiske Ocean for at reducere chancerne for at finde dataoptagerne og skjule årsagen til katastrofen.
Selvom sådant er sket førhen, er selve hovedproblemet altid næsten et tabu, med efterforskere og embedsmænd der er tøvende overfor at konkludere at en pilot helt bevidst har ladet et flyt styrte for at begå selvmord selvom beviserne synes rigelige.
Kunne det være en mekanisk fejl? Et fald i trykket var tilfældet da golfspilleren Payne Stewart styrtede? Så erfarede vi efter et stykke tid.
WASHINGTON (CNN) -- Forbunds efterforskere sagde tirsdag at stemmeoptagelser fra cockpittet med golfspilleren Payne Stewarts Learjet 35, også havde en alarm for lavt tryk - svarende til mistanken om at flyet mistede trykket under flyvningen...
.
Flyet med Stewart og fem andre styrtede den 25 oktober nær Aberdeen, South Dakota efter at have fløjet 1500 miles, det meste af tiden mens piloten, medpilot og passagerer åbenbart var bevidstløse eller døde.
Se her er så indholdet til en roman. Et fly fuld af passagerer og besætning - alle døde. Faktisk var det sådan forfatteren Nelson DeMille indledte sin storsælger i år 2000 The Lion’s Game. Mere skal ikke fortælles her udover at DeMille ved, hvordan man skriver en fremragende thriller, men indledningen i bogen er inciterende.
En 747 med 310 passagerer og besætning er lettet fra Paris og har pludselig NORAD som i “ingen radioforbindelse.” Blandt passagererne er en berygtet libysk terrorisk kendt som “The Lion,” der er på vej til New York for at hoppe af til Vesten. Agenter fra FBI og CIA følger med og sidder i gruppen på business class afdelingen. Underligt er det at i en fiktion skrevet for 14 år siden - udgivet et år før 9/11 - skaber DeMille lige præcis den udbredte spekulation der er fakta i dag, mens verden venter på at få opklaret skæbnen for 370. Er det en radiofejl? Antennefejl? Var der brand ombord? Er det en bortførelse? Gik det på samme måde som med Payne Stewarts fly i 1999, året før DeMilles bog udkom? I så fald blev der sendt F-16 flyt i luften for at få øjenkontakt med Stewarts fly, og som rapporterede at ruderne var iset til og besætningen ikke svarede. Militærflyene var hjælpeløse, kunne intet gøre, og Stewarts fly og alle ombord, der havde været døde i lang tid, styrtede så ned i South Dakota.
DeMille’s fiktions 747’er med afhoppende terrorister, FBI og CIA agenter og resten af de 310 passagerer og besætning landede helt perfekt. En nødhjælps Service Crew Chief Sergeant kommer ombord og finder at alle ombord er døde. En fredelig død. Alle sidder i deres sæder, skriver DeMille, med “afslappede ansguiter - ingen spyt, ingen opkast, ingen tårer, ingen forpinte ansigtsudtryk ... en fredelig søvnagtig ubevidsthed - efterfulgt af døden.”
Så går historien rigtig igang, og så skal ikke nævnes mere. Pointen? Er der terrorister derude der studerer thrillere og Hollywood succesfilm for snedige måder at udføre deres live terror? Er alle passagerer på Malaysia 370 blevet dræbt, således at når flyet lander og kan overdrages til en terrorgruppe, som i DeMilles roman, er der kun konspiratorerne og de døde ombord?
Et af ‘drivhusene’ for global terrorisme er Pakistan. Det er berygtet som stedet, hvor Osama bin Laden uforstyrret boede i et fæstningspalæ få kilometer fra det som svarer til Pakistans West Point. Husk at i missionen med Navy Seal Team Six der skulle ind i denne fæstning for at ramme bin Laden besluttede U.S. regeringen helt bevidst ikke at informere, og så meget mindre samarbejde med regeringen i Pakistan? Hvorfor? Her forklarer, chefen dengang for CIA, Leon Panetta til Time:
I sit første interview siden havde han kommandoen over missionen for at dræbe bin Laden fortæller CIA chefen Leon Panetta at U.S. embedsmænd frygtede at Pakistan ville have ødelagt missionen ved at lække om dens mål. Længe før Panetta beordrede Viceadmiral William McRaven, chef for Joint Special Forces Command, om at indlede missionen kl. 1:22 p.m. fredag, havde CIA beregnet, hvordan raidet skulle gennemføres. Måneder før, havde U.S. overvejet at udvide operationen til at omfatte koordinering med andre lande, især Pakistan. Men CIA udelod tidligt deltagelse af sin Sydøstasiatiske allierede fordi “det blev besluttet, at enhver bestræbelse på at samarbejde med pakistanerne kunne sætte missionen i fare. De kunne varsko målet,” siger Panetta.
Forstået? At involvere Pakistan i bin Laden missionen kunne altså betyde at nogen i den pakistanske regering “ville kunne varsko målet.” Hmmmm.
Malaysia's Transportminister sagde søndag at både de nordlige som sydlige korridorer behandles med lige stor vigtighed. Malaysiske mebedsmænd arbejder med 25 lande, mange af dem langs korridorerne. De omfatter Kazakhstan, Uzbekistan, Kyrgyzstan, Turkmenistan, Pakistan, Bangladesh, Inden, Kina, Myanmar, Laos, Vietnam, Thailand, Indonesien, Australien, Frankrig, United Kingdom og United States.
For at benytte Leon Panettas udsagn så er det muligt at der er folk i regeringen i Pakistan - eller andre regeringer der hjælper med i efterforskningen - der er sympatisk indstillet over for terrorisme. Ved således at lække detaljerne om hvad eller hvad der ikke forskes i holdes flyet så flyet i en slags flod i Maine? Vi mangler svarene. Vil de komme? Eller vil de komme for sent?
Eller er dette et fuldkomment eksempel på Occams Razor? Princippet opkaldt efter William af Occam der lancerer den enkleste forklaring på hændelser som værende de mest sandsynlige. Hvilket betyder at Malaysia 370 muligvis styrtede - ved en ulykke eller beregnet - og slog alle ombord ihjel.
Vi skal nok komme til at finde ud af det på en eller anden vis. Men tag ikke fejl: Luftsikkerheden som vi har kendt den siden 9/11 vil komme under forandring. Det er ikke fiktion.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar