Endnu et ‘uforklarligt’ flystyrt - og så dog!
For 3 uger siden skrev jeg på disse sider at vi måske aldrig vil få sandheden at vide om MH 370, det forsvundne fly fra Malaysia.
“Det eneste sikre vi kan sige på nuværende tidspunkt om det “ubegribelige mysterium” der er Malyasia Airlines MH 370,” skrev jeg, “er at myndighederne ikke deler det de ved og muligvis aldrig vil gøre det.”
Som eksempel på, hvordan regeringsmyndigheder kan korrumpere en efterforskning nævnte jeg sagen med TWA Flight 800, et fly der blev ødelagt blot 20 kilometer uden for Long Islands kyst i juli 1996. (læs denne af samme skribent på synopsis http://synopsis-olsen.blogspot.dk/2013/02/to-terrorangreb-to-prsidentvalg.html)
Enhver der gerne ville vide mere om denne ulykke, især de optimistiske patrioter, hvis skepsis falder i dvale under Demokratiske præsidentskaber, kunne måske ønske at se dokumentaren om “TWA Flight 800” på Netflix.
I det samme turbulente år, 1996, og vel af samme årsag, korrumperede myndighederne endnu en efterforskning af et flystyrt, nemlig CT-43A, militærversionen af et Boeing 737, med kendetegnet IFO-21, der forlod Tuzla i Bosnien på vej til Dubrovnik i Kroatien - nu for 18 år siden.
Blandt de 35 passagerer og besætning ombord på flyet var Ron Brown, Bill Clintons, noget omdiskuterede Handelsminister. Hverken han eller de 34 andre overlevede. At de skulle dø var der ingen grund til.
I Dubrovnik, kontaktede den kroatiske chefpilot Amir Sehic det indgående USAF fly og fortalte flyets pilot af vejret var, med hans ord, “on the minima” der betyder over minimumskravene for at lande.
Hvis der blev behov, dersom en landing i første omgang ikke var mulig, anbefalede han imidlertid en rute over Adriaterhavet til højre. “Det er ganske let,” fortalte han USAF efterforskerne. “Jeg var ikke bekymret.”
Fem minutter senere kontaktede flyets besætning tårnet - “Vi er i området, på vej til landing” - og blev clearet til at lande. Derpå foretog de “uforklarligt” en perfekt kontrolleret landing ind i en bjergside - til venstre for lufthavnen.
Timer senere, efter det som forekom at have været en fejlrettet søgning over Adriaterhavet drog Bill og Hillary Clinton over til Handelsministeriet for at give “mindeord” for Ron Brown og de andre ofre, hvoraf den ene, USAF’s Shelly Kelly i den grad var i live. (Døde senere på hospitalet under mystiske omstændigheder - synopsis info).
Den 4. april gik hele spinmaskinen i omdrejninger. “Vejret i går, som flyet fløj i, var frygteligt,” sagde Peter Galbraith, ambassadør til Kroatien. “Faktisk siger folk i Dubrovnik, at dette var den værste storm i et årti.”
Det var der overhovedet ikke tale om. Sandheden er, at det var holdt op med at regne, og solen kunne skimtes gennem skyerne da Browns fly nærmede sig lufthavnen.
To dage senere ved U.S. Army basen ved Dover, Delaware, bemærkede Armed Forces Institute of Pathology (AFIP) fotograf hos U.S. Navy Kathleen Janoski et cirkelrundt hul i toppen af Browns hoved. Det målte cirka .45 af en tomme i diameter.
“Jamen det ligner et hul fra en kugle,” sagde Janoski.
U.S. Army Oberstløjtnant David Hause, en erfaren retsmediciner så nærmere på det. “Ja, den er god nok,” husker han, “jeg synes også det ligner også et skudsår.”
Deres forbehold blev ignoreret. Ved pres fra Det Hvide Hus, kontaktede myndighederne ikke FBI, og man bad heller ikke Brown familie om tilladelse til en obduktion, eller benyttede lejligheden til at se nærmere på udgangshullet eller søgte efter rester fra krudt.
Selvsamme dag rapporterede de kroatiske myndigheder at Niko Jerkuis, den hovedansvarlige for lufthavnens systemer, havde skudt sig selv i brystet og var død. USAF skulle netop interviewe ham næste dag.
En dag senere ankom Oberstløjtnant Steve Cogswell, læge og retsmediciner til St. Johns Peak i Kroatien. Han havde til opgave at lede efter en genstand der kunne han lavet et “.45 (tommer) nindadgående cirkelrundt hul i toppen af Browns hoved.” .
For Cogswell var søgningen efter en genstand - andet skridt. Det første var så helt åbenbart. “Åben ham,” fortalte han sin chef på Dover. “Denne mand skal obduceres. Hele sagen stinker.” De vidste begge at det som var blevet beskrevet angiveligt lød som et skudsår fra en .45 kaliber.
Endnu mere mistænkeligt er det at Brown var den eneste ombord på flyet med et hul i hovedet.
Der var så meget der var mistænkeligt ved dette styrt syntes Cogswell. Til en begyndelse havde Air Force valgt at se bort fra “Safety Board” fasen i efterforskningen og gået direkte til “Accident Board” fasen.
Eller med andre ord, så udelod myndighederne terrorisme, sabotage eller beskydning fra jorden, uden man vidste det mindste om styrtet. Dette var første gang i Cogswell karriere at der ikke var nogen “Safety Board.”
Endnu en interessant unormalitet: Da ambassadør Galbraith blev udspurgt af Air Force, nævntes at man havde observeret en kroatisk-amerikansk kvinde ved navn Zdenka Gast der skulle være fløjet med Brown, men fortrød.
Zdenka Gast
Sagde Galbraith: “Der var problemer i - i - i dette - i af få afsluttet den aftale, hvor de ønskede en underskrift på et samtykkebrev, og således, fremfor - at rejse med på Browns tur, blev hun med Inron folkene for at være med til de endelige forhandlinger.”
Åh, ja, Brown var sendt ud for at få en ‘kæresteaftale’ i stand mellem Enron Corporation og neo-fascisterne der styrede Kroatien. Enron lederne fløj i deres eget fly.
Da jeg spurgte nærmere ind til Gast faldt jeg over et foto i et kroatisk sproget tidsskrift. I midten af tre kvinder, alle arm i arm, stod Gast. På hendes venstre side var Alexis Herman, der havde sendt Brown ud på hans skæbnesvangre tur. På højre side var ingen anden end Hillary Clinton. Begivenheden var Hermans bryllup i Det Hvide Hus. Kun 40 personer var tilstede.
Medierne ønskede åbenbart ikke at få mere at vide om dette. Så vidt jeg ved, var jeg den eneste i medierne der har krævet USAF’s 22 binds rapport om styrtet.
Der skulle ikke være nogen efterforskning om “Safety Board” ingen overvejelse om et missilangreb, ingen spekulationer om et blændende laserlys, ingen spørgsmål til Niko Jerkuic, intet interview med Gast, ingen obduktion, ingen brugbare X-rays, ingen advarsel til Brown familien, ingen snak om Enron forbindelsen og ingen udforskning af nogen anden mulighed en en “ulykke.”
Dette var dog et amerikansk fly. CNN kan sludre om MH370 indtil den næste større katastrofe, men seeren kan være ganske sikker på, at ikke vil lære noget af betydning, udover det han ved nu.
Jack Cashill is an Emmy-award winning independent writer and producer with a Ph.D. in American Studies from Purdue. His latest book is "If I Had a Son: Race, Guns, and the Railroading of George Zimmerman." 
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar