Selektiv nyhedsdækning af Islamisk terrorisme

Selektiv nyhedsdækning af Islamisk terrorisme

WILLIAM KILPATRICK                                             

Ifølge Reporters Without Borders,  er USA faldet ned på en 46. plads med hensyn til pressefrihed. Den lavere placering var baseret på dommen af Wikileaks informanten, forsøgene på at straffe NSA lækkeren Edward Snowden, og Justitsministeriet overvågning af journalister

De som imidlertid ikke nævnes i rapporten er en ligeså stor, og alvorlig grund til bekymring. Det meste af pressecensuren i USA er selvpåført. Mediernes mestre er ganske så villige til at undertrykke visse nyhedshistorier uden at regeringen har opmuntret dem til det. Dette kan gøres på adskillige måder: Ved ikke at fortælle historien, ved at komme med en minimal dækning, eller ved at skabe en historie der passer til en eksisterende narrativ.

Der kan meget vel være “otte millioner historier i den nøgne by,” som de gamle TV serier fortalte os, men nyhedsproducenterne er de som bestemmer, hvilke historier du vil komme til at se og høre og hvilken drejning de skal have.

Tag for eksempel problemet med Islamisk terrorisme. Medierne har i det store og hele købt den ‘fortælling’ at Islam er en fredens religion. Således har de en tendens til at underrapportere om islamisk terrorisme eller de omformer historien så den passer til narrativet om at Islam og vold intet har med hinanden at gøre.  

Vidste du for eksempel at gruppen af  angribere forsynet med knive, der huggede 29 mennesker ihjel og sårede 140 på en kinesisk travl jernbanestation den 1. marts 2014 var muslimske jihadister? Kendsgerningen af drabsmændene var muslimer er med i nogle rapporter, dog sædvanligvis først til sidst i historie, men det overordnede indtryk der fremgår af de fleste af rapporterne er, at de var “separatister” der kom med en “politisk” manifestation om “undertrykkelse” af etniske minoriteter. Ordene “jihad” eller “jihadister er det værd at lægge mærk til mangler fra de fleste beretninger. 

 

Vidste du at Michael Adebolajo og Michael Adebowale, morderne af den britiske soldat Lee Rigby havde muslimske navne? Efter deres konversion til Islam tog de navnene Mujaahid Abu Hamza og Ismail bin Abdullah. I dette tilfælde, som i mange andre, afholdt medierne sig fra at benytte de muslimske navne. Efter drabet tvang Abu Hamza en forbipasserede til at videooptage hans budskab til offentligheden. Mens adskillige TV stationer bragte budskabet, så undlod de fleste det ved at redigere i den del, hvor han oplæste dele af Koranen som retfærdiggørelse af sin handling. Der blev heller ikke fortalt den kendsgerning, at Abu Hamza overrakte en blodbestænkt note med Koran citater til en forbipasserende. I næsten alle nyhedsmedierne lykkedes det at give en masse tid til premierminister David Cameron der forsikrede at drabet intet med Islam havde at gøre.

Cameron ytrede i bund og grund det samme som reaktion på terrorhandlingen i Nairobi Mall, med over 60 døde.

“De repræsenterer ikke Islam eller muslimer i Storbritannien eller andre steder i verden,” sagde han.

Medierne kan meget vel blot ikke lade som om, at massakren intet med Islam havde at skaffe, da terroristerne sparede muslimer der var i stand til at citere fra Koranen.

Dog blev der ikke berettet detaljer om, f.eks. den kendsgerning at terroristerne selv tog sig tid til at bede, midt under deres dødbringende angreb.

Hvor er det heldigt at noget sådant aldrig ville kunne ske her. Eller kunne det?

http://www.familysecuritymatters.org/publications/detail/selective-news-coverage-of-islamic-terrorism?f=must_reads#ixzz2xvPLaoos