onsdag den 30. april 2014

Cowboy kunstnerens liv og værker

Cowboy kunstneren


Charles Marion Russell's liv og værker.


Charles Marion Russell (1864-1926) kunne fejre sin 170 årsdag den 19. marts, og denne kendsgerning er så at sige ikke kendt af Amerikas dekadente kulturelle klasse.

Som en kreativ ‘arbejdshest’ skabte denne kunstner over 4000 værker i løbet af 40 år: Malerier, tegninger, skulpturer og illustrationsopgaver til bøger og tidsskrifter. Han morede endog korrespondenter med underfundige illustrerede brev og postkort der havde hans ‘varemærke’ logo - et kranium af en ko - lige ved siden af hans underskrift,  ret værdifulde i dag.

Russels fødselsdag er i den helt lille skala. C.M. Rusel Museet i Great Falls, Montana har planlagt nogle ting. Lige for tiden er han med i “The American West in Bronze: 1850-1925” ved the Metropolitan Museum of Art i New York, en udstilling, der viser nogle værker der er repræsentative for den disciplin der for Russel var en livsstil.

“Charlie” Russell blev født i St. Louis af Charles og Mary Russell, hans far var en velhavende købmand i kulbranchen. Grundskolen viste at han havde talent for at tegne og var stærkt optaget af at læse om Amerikas West, og Russell drog som 16 årig ud i landskabet i det centrale Montana, hvor han fik arbejde på en fårefarm.  

Han var vokset op ridende på heste i St. Louis, derfor kunne han med lethed gå fra fårehyrde til cowboy, da han i 1880 blev ansat på en kvægfarm i Judith Basin, ejet af en rancher ved navn Jack Hoover, der blev en livslang ven, og sandsynligvis gav ham kælenavnet “Kid.” I sin fritid morede Kid Russell sig med at tegne skitser at livet på ranchen som blev prototypen for fremtidige malerier.

Som kunster fik Russell aldrig undervisning. Han kom aldrig til at studere i Europa, eller fik den store tur til Europas museer og kultursteder, som mange andre af hans mere sofistikerede og velstående samtidige gjorde, såsom den Yale uddannede Remington. Han kendte knap til nogle museer før senere i livet da han var på forretningsrejser til New York og London, hvilket var en plage, da Russell afskyede byer. Selv på højdepunktet af hans berømmelse, var det han nød lige så meget som at male, at ride på Monte, hans yndlingshest eller få et glas whiskey med gamle cowboyvenner.

Det var under den frygtelige vinter 1886-87 på de nordlige slettet at Russells ry blev befæstet. Mange kvægavlere mistede store dele af deres hjorde. Russell malede en lille akvarel af en skelettynd, udhungret stud stående i sneen, som langsomt blev omringet af ulve. Den hvide sne, den grå himmel og dyrenes ånde gjorde det til en dystert scene. Billedet blev udstillet i et butiksvindue i Helena, hvor det opnåede avisens opmærksomhed, og således kom der gang i den unge kunstners karriere. Han fortsatte senere hen sceneriet i et af sine mest betydende værker, “Waiting for Chinook,” under underteksten “Den sidste af 5000.”
                                                   

I 1869 giftede Russell sig med Nancy Cooper, en indtagende 18 årig - han en moden mand på 32. Parret slog sig ned i Great Falls, hvor kunstneren oprettede et atelier og indledte et sparsomt liv, der gradvist forbedredes da Nancy var rigtig god til at gøre hans arbejde kendt.

Hun var en barsk forretningskvinde der synes at forstå, hvad hvert lærred var værd. Hun fik alle de dollars ud af dem hun kunne. Russell sagde engang: “Jeg maler dem; hun sælger dem.”

Nancy Russell tog sig af hans karriere lige til det sidste, og fortsatte at højne hans arbejde som hans eksekutor efter han var død. Hun stod for den posthume publikation af “Trails Plowed Under” (1927) en samling af hans western fortællinger. Russell var nemlig også en glimrende skribent, der lejlighedsvis bidrog med historier til aviser og tidsskrifter, og “Good Medicine,” et rigt udvalg af hans breve blev udgivet i 1939. Begge bøger indeholdt illustrationer fra hans arbejde.

Russells karriere var sammenfaldende med mytologiseringen af Vesten. William F. Cody, der blev den første nationale berømthed som - “Buffalo Bill” - havde egenhåndigt opfundet tendensen ved at skabe et skuespil til scenen kaldet “The Scouts of the Plains,” det som gav næring til Cody’s berømte Wild West Show.

Det Vesten som Russell og Cody kendte som unge var forbi. Cody syntes mere og mere at tro på sin egen eventyrfortælling des ældre han blev. Russell blandede sin romantisme med realisme. Han var “cowboy kunstneren” og hans encyklopædiske viden om dagliglivet som cowboy kunne tydeligt ses i hans værker.

“Bronc to Breakfast” (1908) skildrer en cowboy på en fuldstændig vild hest der tramper på en lejr på kvægturen. Realismen og det romantiske præsenteres i billedet, herunder et primitivt lejrbål, som kunne være hentet fra en John Wayne western. På samme vis med “A Quiet Day in Utica” (1907) der viser en gruppe skydegale cowboys på sjov på gaden i en by i Montana på lønningsdagen.
 

Gennem det han læste blev Russell fascineret af det historiske West, og Lewis og Clark ekspeditionen blev emnet for et antal værker. Det mest berømte af disse er det store oliemaleri “Lewis and Clark Meeting the Flathead Indians at Ross Hole” (1912), der som dets titel antyder skildrer mødet der fandt sted i Bitterroot Valley september 1805. I dag hænger maleriet på muren bag Speakers Chair i the Montana House og Representatives i Capitol bygningen i Helena. Endnu et var “Lewis and Clark on the Lower Columbia” 81905). “The Custer Fight” (1903) er et dramatisk røgfyldt krigsbillede set fra indianernes side. Maleriet var blandt de første af deres slagdsl og har givet inspiration til mange andre kunstnere.


Russell var fascineret af de indfødte amerikaneres kultur. Som ung mand havde han besøgt og boet i Blackfoot Reservation i et stykke tid. Et maleri som “Buffalo Hunt” (1919) skildrede de oprindelige amerikanere i al deres majestætiske fremtoning. Det skadede ikke at Russell var stærkt optaget af at tegne heste i bevægelse. Værker som “When Blackfeet [sic] and Sioux Meet” (1904) og “The Medicine Man” (1908) vises hans opmærksomhed på detaljen; førstnævnte viser hans dygtighed i at skildre de groteske kropsvridninger som en nærkamps kaos medfører.

Som skulptør skabte Russell små værker i bronze. “When the Best Riders Quit” (1921) skildrer en cowboy der bliver smidt af en stejlende hest. . “Meat for Wild Men” (1924), en buffalo jagt i højt tempo. Disse og snesevis af andre både intense som omhyggelige værker var det han var beskæftiget med i sine sidste år som kunstner.   
  
Da Russell døde i 1926 modtog han det der kunne svare til en statsbegravelse i Great Falls. Hans kiste blev trukket af seks sorte heste og tusinder stod ved vejkanten. Kid Russell drog hjem, måske på Monte, mens han red turen med et pragtfuld syn over bjergene.
About the Author
Bill Croke, formerly of Cody, Wyoming, is a writer in Salmon, Idaho.

http://spectator.org/articles/58379/cowboy-artist

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails