Min fjendes fjende er min ven - politik og terrorbekæmpelse

Min fjendes fjende er min ven

Bernie Planck

Tilbage i 1982 betalte jeg en diamanthandler på 47th Street, lad mig kalde ham Shmuel, med en check på $32,000 for en pakke med diamanter. Dette var en transaktion blandt dusinvis andre og dusinvis lignende i løbet af få måneder som løb op på mere end en million dollars. Så skete der noget i løbet af sommeren, for Shmuel ringede til mig for at meddele at han havde gennemgået sine regnskaber og at  de $32,000 stadig ikke var betalt.

Jeg svarede, at jeg havde betalt fakturaen, og ville sende ham en kopi af den indløste check, med dato og dokumentation. Jeg har indtil nu ikke kunnet regne ud hvad der stak Shmuel, men han ville ikke høre på mig, og sendte så to ‘gorillaer’ for at få pengene. .

Ind træder så disse to grumme fyre, lad mig kalde dem Tony Bagodonuts and Vinnie Notfuhnuthin, og viser mig en regning på $32,000 og truer med jeg har 24 timer til at betale. Da jeg viste dem den indløste check gjorde det ikke indtryk på dem, og de sagde de kom efter pengene ikke en indløst check.

Derfor kontaktede jeg Sal A., en lokal fyr for at hjælpe mig med at uddanne disse tåber i den videnskab der hedder civiliseret forretningspraksis. Sal og de to pengeopkrævere havde så et møde, hvor Sal talte for min version af handlen. Resultatet? Fakturaen på de $32,000 blev revet i stykker, men jeg måtte hoste op med et gebyr for den tid Tony og Vinnie havde brugt på deres besøg hos mig. Hvis ikke jeg havde haft en fyr som Sal som ‘assistent’ ville de to gorillaer have kunnet gøre noget særdeles ubehageligt med mig for at få de 32000.

Hvis jeg ikke har nævnt det så var Sal engang en Mafia lånehaj der selv plejede at brække ben og knogler når han kradsede penge ind hos skyldnere, nu var han ‘pensioneret’ og tidligere forretningskollega. Nuvel, hvorfor skulle jeg dog søge at få hjælp af en person, der mildt sagt ikke var et rart, anstændigt menneske?

Svaret? Ganske enkelt - Sal kunne klare mit problem netop fordi han var en led karl. Jeg formoder jeg kunne være gået til en præst ved kirken på Mulberry Street og bedt ham bede for mig om at mine modstandere skulle modtage en åbenbaring og forståelse, således at de ville indse jeg ikke skyldte de penge. OK - jeg laver sjov.  

I den virkelige verden gør regeringer det samme som jeg gjorde. Under 2. Verdenskrig støttede De allierede for eksempel Josip Broz Tito, partisanernes leder i Jugoslavien der hjalp med til at kæmpe mod Aksemagterne. Tito var ikke nogen rar fyr og var med til voldsomme krænkelser af menneskerettighederne. Men hvad skulle De Allierede have gjort, hyret buddhister for at udgøre en mandala til Hitlers militær og hjælpe med til at påføre dem en fredstrance?

Closing the Hevajra empowerment mandala,

HH Dagchen Rinpoche at Tharlam

Monastery, Boudha, Kathmandu, Nepal

Flickr-User: Wonderlane

Der er nogle mennesker der mener at man kun bør indgå aftaler med helgener. Problemet er imidlertid at helgener ikke slår dine fjender ihjel.

Som svar på min hyldest til Ronald Reagan, var læser John Luddell skuffet over at jeg kunne skrive pæne ord om en person der støttede en terrorgruppe. Her følger lige den kommentar han kom med:

Hallo! Den fyr der støttede, finansierede og optrænede en gruppe terrorister i Centralamerika, der stod for tortur og mord på tusinder af kvinder og børn. Hallo!!!!

Jeg svarede:

Hvis Amerika i 1930’erne havde haft en Ronald Reagan så ville han have været med til at understøtte Widerstand eller anti-Hitler udgaven af Contras. Ville flere tyskere, herunder kvinder og børn været død som resultat af en sådan støtte? Jovist. Ville der færre allierede tropper dø? Jo, også det. Dog er det sådan at personer som dig, år senere ville kritisere sådanne handlinger som støtte til terror.

Mr. Luddell tager naturligvis fejl. Ronald Reagan støttede ikke Contras fordi han ønskede de skulle torturere og myrde kvinder og børn. Han støttede Contras som del af hans strategi mod Sovjetunionen. Det vil sige at give militær hjælp til enhver gruppe der kunne bringe de Sovjet supporterede, de Cuba inspirerede kommunistiske regeringer til fald.

På den tid var det amerikansk politik at stå op imod enhver bevægelse der kunne destabilsere Centra- og Sydamerika.

Nogle få år senere manifesterede denne støtte, sammen med andre dele af strategien, sig i at Sovjetunionen kollapsede og dermed Jerntæppet. Det har kun gavnet verden.

Mr. Luddell ville gerne give os det indtryk at Sandinista regeringen dengang bestod af uskyldige, lovholdende Fransikaner munke, og i andre kommentarer skrev han: '[Hvordan kunne et land med 3 millioner mennesker have destabiliseret Central- og Sydamerika”?

Min kære Mr. Luddell, læser du ikke aviser? Indser du ikke at ISIS en gruppe på færre end 40000 (ikke 3 millioner) har destabiliseret hele Mellemøsten og næsten hele EU vil at påtvinge en migration af millioner af syriske flygtninge?