Black Lives Matters: Den sortes KKK
"The Shadow" - et populær radioprogram fra1930’erne - begyndte og sluttede med værten der sagde: “Hvem aner hvilken ondskab der lurer i menneskenes hjerter? Det ved The Shadow.”
En retssag, der indledtes den 7. november mod Black Lives Matter kan meget snart åbenbare den ondskab der lurer i hjerterne hos gruppens grundlæggere, de som fremmer den og deres finansielle støtter. Blandt andre nævner sagen lederne af Nation of Islam (louis Farrakhan) og New Black Panthers (Malik Zulu Shabazz) sammen med Rev. Al Sharpton, the National Action Network (NAM) og forretningsmagnaten George Soros.
Sagsøgeren er faderen til Dallas politibetjenten Åatrick Zamarippa, 32 der døde den 7. juli 2016, da han beskyttede demonstrerende under en anti-politi brutalitet demonstration, der så blev overfaldet og han blev dræbt af en snigskytte.
Zamarippa - en mexikansk-amerikansk veteran der havde overlevet tre ture i Irak - blev myrdet sammen med fire andre betjente af afrikansk-amerikaneren Micah Johnson, 25, som en hævnakt mod politiet. Johnsons Facebook side viste hans støtte til en gruppe der går ind for vold mod hvide og jøder - the New Black Panther Party.
Zamarippa's fader, Enrique, har i et 43 sider langt søgsmål krævet $550 millioner i erstatning og fastslog: “samtidig med at den anklagede Black Lives Matters hævder at bekæmpe anti-sort racisme har bevægelsen faktisk opildnet til og begået yderligere vold. Den har på alvorligste vis påført kropsskader og død på politibetjente af alle racer og etniciteter, jøder og kaukasiere, den sagsøte Black Lives Matters er faktisk en voldelig og revolutionær kriminel bande.”
De andre navngivne anklagede er med for enten at have hjulpet med til at organisere og/eller finansiere protester, der som der anklages, var baggrunden for snigskytten der “handlede som en agent for og under deres ledelse....”
Et år tidligere, august 2015, kaldte Houston Sheriff Ron Hickman, at det var “kujonagtigt” at en sort drabsmand skød en uniformeret hvid politibetjent der var ved at tanke og føjede til,, "Vi har hørt at black lives matters, alle liv har betyding,også politibetjents liv har betydning. Så hold inde med denne frase og sig liv har betydning.”
Leder af Black Lives Matters, DeRay Mckesson afviste dette og anklagede sheriffen for at politisere drabet ved “på falsk vis at anklage bevægelsen for politibetjentens død når bevægelsen faktisk søger at få volden til at høre op.”
Mckesson føjede til, "der er ingen undskyldning for ‘all lives matter’ ....jeg kan ikke komme i tanke om nogen undskyldning der giver ... mening.”
Der er en kæmpe juridisk udfordring, og fejl, i at støtte Black Lives Matters lovlighed. Helt uden forbehold og meget svær at undskylde støtter politikere gruppen - især Hillary Clinton der som tidligere udenrigsminister jo burde kende til denne fejl og udfordring.
I 1948 underskrev U.S. - sammen med alle de andre United Nations medlemmer, undtagen et, Menneskerettighedserklæringen.
Artikel 1 i denne fastslår helt klart. Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd.
Trods det at Black Lives Matter krænker international lov, så inviterede ikke desto mindre, i juli 2016, præsident Barack Obama deres ledere - herunder Mckesson - til Det Hvide Hus.
Lige så foragteligt Ku Klux Klan er, ja så er Black Lives Matters faktisk intet andet end en sort mands Ku Klux Klan - de fostrer begge racemæssigt had, de har blot forskellige målgrupper. Og tragisk, så appellerer hver gruppe til medlemmernes laveste fællesnævner - det vil sige de som gennem deres vold hævder at det kun er deres medlemmers liv der betyder noget.
Black Lives Matters ideologi tager ikke hensyn til sandheden om vort land. Dr. Martin Luther King's niece udtrykte bekymringer over at San Francisco 49er quarterback Colin Kaepernick's nægtede at rejse sig for nationalhymnen. Hun bemærkede, "Amerika er ikke racistisk. Der er racisme i Amerika.” På samme tid fordømmer Black Lives Matters alle ikke sorte.
FNs erklæring om at alle menneskers liv har samme værdi fremstod ved Holocaust. Amerikas oplevelse med et lignende had fra Ku Klux Klan mod sorte førte til at det hvide flertal gik i modaktion.
Mellem 1920-1950 da statsregeringen ikke kunne forbyde Ku Klux Klans hadtale på grund af 1. Amendment årsager, dog handlede man for at forbyde symboler på deres had, vedtog anti-maskerings love for at kriminalisere det at være iført kutter i offentligheden.
Alligevel så flages der med et Black Lives Matter symbol på had mod hvide fra universiteter såsom University of Vermont og Illinois State University.
Skønt dette søgsmål mod Black Lives Matters og deres medslyngler sandsynligvis ikke vil få succes med at holde lederne ansvarlige for deres handlinger der forårsager vold, så kan vi dog håbe at det gør dem sensitive overfor problemet så de anerkender det, som FN deklarationen siger “alle liv” betyder noget.
Skulle de nægte at gøre det, så ved vi “hvilken ondskab der er indlejret i mænds (nogle mænds) hjerter.
A version of this piece also appeared on http://www.wnd.com/
Lt. Colonel James G. Zumwalt, USMC (Ret.), is a retired Marine infantry officer who served in the Vietnam war, the U.S. invasion of Panama and the first Gulf war. He is the author of "Bare Feet, Iron Will--Stories from the Other Side of Vietnam's Battlefields," "Living the Juche Lie: North Korea's Kim Dynasty" and "Doomsday: Iran--The Clock is Ticking." He frequently writes on foreign policy and defense issues.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar