ISRAEL er med på legen
I sidste uge meddelte Israels forsvarsminister Avigdor Lieberman, at Israel arbejdede utrætteligt på at hindre at våben fra Iran kom til Hezbollah via Syrien. For første gang antydede Lieberman, at sammen med sofitiskerede våben søger Hezbollah at få Masseødelæggelsesvåben. Forsvarsministeren bemærkede også at Israel ville arbejde på at skærme sine interesser, “uden at tage andre omstændigheder eller restriktioner i betragtning.” Åbenbart betyder dette at uanset udsigter for Hezbollah-Iran gengældelse eller en tilstedeværelse af en russisk antiluftskyts skærm vil Israel fortsætte med at agere når landets interesser er truet.
Liebermans kontante tale blev fulgt op af en serie af israelske angreb mod militære mål inden i Syrien. Det første mål var en Hezbollah våbenkonvoj på Beirut-Damaskus hovedvejen, og et andet angreb ramte en syrisk militærforlægning udenfor Damaskus, hvor dele af Syriens 4. Divison holder til. Et tredje angreb den 7. december havde som mål Mezzeh Air Base i det vestlige Damaskus. Et antal sekundære eksplosioner fulgte efter angrebet hvilket indikerer at målet blev ramt.
Assad’s propaganda kanal, Sana, sammen med den Hezbollah tilknyttede Al Mayadeen TV kanal lagde skylden på Israel for angrebet på Mezzeh skønt Sana hævdede angrebet blev udført af jord til jord missiler, mens sidstnævnte vurderede at det blev udført af kampfly der var fløjet over “libanesisk luftrum.”
Efter angrebene meddelte arabiske medier at Rusland havde advaret Hezbollah, og dermed Iram, om ikke at gøre gengæld. Ruslands interesse i Syrien er at sikre at deres luft- og flådebaser i nærheden af Latakia og Tartus kan opretholdes. Putin har ingen interesse i at være imod israelerne og enhver form for gengældelse af Iran eller Hezbollah tjener ikke Ruslands interesser og kan faktisk underminere de mål Moskva har.
Hezbollah var hurtigt ude og benægte de arabiske medierapporter og kaldte disse “ukorrekte og opdigtede.” Trods den kendsgerning af Hezbollah benytter i langt overvejende grad russiske våben og er fuldstændig underlagt Irans interesser, så fortæstter man med at opretholde en facade af uafhængighed og af at være en “folkets modstands” gorganisation. Det er derfor de arabiske medierapporter om Ruslands advarsler til terrorgruppen provokerede et øjeblikkeligt temperamentsfuldt svar, men mediernes fortælling er højst sandsynlig sandfærdig.
I Syrien trækker Putin i trådene og hvis det ikke var for Moskvas intervention ville Assad stå meget dårligt. Det er derfor sandsynligt at Rusland lægger dæmper på enhver tanke om gengæld fra Hezbollah da en sådan handling ville gøre israel vred og være imod Ruslands interesser.
I søndags på et 60 Minutes interview med Leslie Stahl, omtalte premierminister Benjamin Nethanyahu Israels relationer med Rusland som “på elskværdige.” Den beskrivelse kunne være noget af en underdrivelse. Ved en nylig konference holdt the Moscow State Institute of International Relations, Russia’s envoy to the Middle East and Africa, omtalte viceudenrigsminister Mikhail Bogdanov relationerne mellem Moskva og Jerusalem som “på deres ypperste punkt nogensinde.”
Dette diplomatiske gennembrud kan direkte knyttes til Nethanyahus utrættelige internationale indsats for bredere og dybere relationer med Israels ikke tradtionelle allierede. Skønt USA aldrig vil kunne erstattes som Israels vigtigste allierede så har otte år med Obama lært Israel at landet ikke kun kan satse på USA som støtte.
For at nå det mål har Israel under Nethanyahus ledelse søgt diplomatiske gennembrud med andre nationer og den anstrengelse har virkeligt betalt sig, især med Israel-Rusland forholdet. På grund af disse anstrengelser kan Israel nu frit operere når det er nødvendigt i Syrien for at bevare sine interesser trods det der mange russiske styrker med i spillet. Begge sider har politiske og militære konsultationer for at undgå uheld. Arabiske rapporter bekræfter at Rusland har lagt en løkke om halsen på Iran og dets Shia proxy.
Uanset Ruslands tøjlen af Hezbollah og organisationens dybe indblanding i Syriens ‘kviksand’ leder terrrogruppen hele tiden efter nye måder at ramme Israel på en måde så spillets regler ikke brydes. Hezbollahs celler opererer i Europa, Afrika, Latinamerika, Sydøstasien og det asiatiske subkontinent og leder efter svage punkter for at lave uro. Burgas bus bombningen,i 2012, hvor seks civile blev myrdet i Bulgarien repræsenterer et godt eksempel på den type reaktion vi kan forvente fra den iranske proxygruppe.
I sidste uge frigav det israelske militær et detaljeret kort, der viser i hvilken udstrækning Hezbollah har forvandlet den sydlige del af Libanon - til et gigantisk ammunitionsdepot og hvordan man har infiltreret sig med civilbefolkningen i en fræk krænkelse af U.N. Security Council Resolution 1701. Forsynet med iranske kontanter, delvist modtaget fra Obama administrationen under en gidseludveksling,har Hezbollah betalt fattige beboere i Sydlibanon for at opbevare deres ammunition i disse huse.
IDF (Israel Defense Forces) har identificeret over 10000 bygninger, og ammunitions siloer under jorden bygget af Hezbollah i eller tæt på civile områder. En sådan bevidst handling der gør brug af menneskelige skjolde udgør en krigsforbrydelse. Men Hezbollah føler sig ikke forpligtet af meningsløse FN resolutioner der er mere ‘gøen’ end ‘bid.’ Israel vil ikke være forpligtet af Hezbollahs kyniske udnyttelse af civilbefolkningen. I den næste krig er det meget sandsynligt at Libanons civile befolkning vil komme til at betale en dyr pris og skylden kan udelukkende pålægges Iran og Hezbollah.
Ari Lieberman is an attorney and former prosecutor who has authored numerous articles and publications on matters concerning the Middle East and is considered an authority on geo-political and military developments affecting the region.
http://www.frontpagemag.com/fpm/265127/israel-walks-walk-ari-lieberman
Ingen kommentarer:
Send en kommentar