Min bokselektion med en global opvarmningstilhænger
David Lawrence
Min elev Bill er en fornøjelse. Han smiler over hele hovedet. Han er energisk, nærmest som etanol.
Jeg holder af at diskutere global opvarmning med Bill, når vi bokser; jeg har trods alt en hjerneskade, og skal ikke rammes i hovedet. Vi sparrer kun med kropsslag. Jeg forsøger at gøre hans ribben ømme, men jeg har ikke længere slagkraften.
Bill er så naiv om au courant politisk korrekthed, at jeg meget gerne ville skade ham så han kommer til at indse at universet er større end en kulmine - at mennesket er bonden, ikke kongen, her på skakbrættet i spillet om menneskets egen nedtur.
Jeg ville så gerne fortælle ham at global opvarmning muligvis ikke er menneskeskabt og at vor frygt for den smadrer landet, hvad med nedlukningen af kulminer og opførelsen af meget dyre solkraftanlæg, vindmøller og elendige elektriske biler. Global opvarmning afleder vor opmærksomhed fra nødvendigheden af fracking (se denne) olieboringer og udviklingen af kernekraft (se disse på synopsis).
Bill jagter ‘grøn energi’ - et dyrt alternativ til ingenting udover en forfejlet drøm. Farven Grøn er det samme som jalousi overfor energiformer der virkelig er brugbare. Han går ind for etanol, der reducerer forsyningerne til mad, får prisen på kød til at stige, og forøger kulilteudledninger mere end olien gør. Bill føler at han har så inderlig ret med alt - det er forkert.
“Det er ikke den globale opvarmning der er så dårlig,” siger jeg. “Det er pengene vi spilder på at hindre den - det kan ruinere os, forårsage en revolution og ødelægge vort land.” En uppercut til Bill.
Han grynter og fyrer en lige højre af mod mit bryst. Jeg når at blokere. “De fleste videnskabsforskere tror på global opvarmning.”
“ De fleste videnskabsforskere sent i 60’erne troede på Befolkningsbomben.” Jeg holder igen med uppercutten lige før den rammer hans næse.
“Jeg har små børn, og jeg bekymrer mig om at den globale opvarmning vil slå dem ihjel.” Her bryder Bill reglerne og forsøger at ramme mig i hovedet. Det kunne slå mig ihjel. Han rammer ved siden af.
“Du burde være mere bekymret over at Obama vil ruinere landet og vi vil få en revolution,” siger jeg. “Obama svækker vort forsvar gennem konfiskation således at Kina eller Rusland ødelægger os.”
Jeg rammer ham i mellemgulvet. Han tænker nu midt i sin appetit for politisk korrekthed. Alt fordøjet gennem venstrefløjspolitiske briller.
Jeg kan se at Bill er fristet til at ramme mig i hovedet igen. Sådan er liberale. De spiller efter reglerne medmindre disse regler går imod deres ideologier. De er som fastlåst i deres synspunkter som tommelfingre i utætte rør.
“Kan du da ikke se at du støtter Exxon og oleiselskaberne?” spørger han.
“Exxon tjener forholdsvist mindre end en butik der sælger sportsudstyr. Og hvad med Al Gore, der da han stoppede som vicerpæsident var fallit, og nu har tjenet over 200 millioner dollars? Hvad med Solyndra og elle de solkraftvirksomheder der har brug skatteydernes sure penge? Hvad med biobrændstoffer og alger der nærmest ruinerer Flåden? Mandskabet på ‘Global Opvarmning’ er sælgere af mirakelmedicin. De stjæler fra os og lover os evig sikkerhed. De afleder os fra farerne ved kernekrig og ægte problemer.
"Obama bekymrer sig om miljøet,” siger Bill.
“Det er hans problem. Han blev valgt for at gøre noget ved økonomien og skaffe arbejdspladser. I stedet koncentrerede han sig om fallerende biobrændstoffer. Han kunne have skabt tusinder af jobs ved Keystone XL rørledningen, men han var mere optaget af de falske miljøbekymringer.”
Nu lander Bill et slag på mit hoved. Han kan ikke udstå en intelligent modargumentation eller dialog. Jeg lod det passere. Sådan set er jeg ligeglad. Selvom jeg blev hjernedød, så ville jeg dog have mere kreativitet end Bill. Han er så fastlåst i sin ideologi som en ‘tosse’ der gentager den samme sætning hele tiden. Bill sselvretfærdighed, selvbevidsthed er blot en anden måde at beskrive hans manglende vilje til at have et åbent sind. Han er stereotypen på den liberale apatiske bløde indstilling. Han er pseudo-godgørende, den der ender med at få slag. Dog holder jeg af ham.
Obama har ikke levet op til sit løfte om at opfatte landet som rødt, hvidt og blåt. Han har smadret prismen og ladet glassplinterne skære alle omkring sig. Vi bløder økonomisk og kulturelt. Hans løgne frelser os ikke. Fattigdom og Obamas genindførelse af racismen skader os. Ku Klux Klan har ikke medført sort racisme; Obama, halvt sort, har bragt os dens opsplitning.
Da Bill og jeg forlader ringen går vi til mit kontor og han siger, “Jeg vil sende dig en mail om en global opvarmningsbenægter - der nu tror på det.”
“Jeg vil sende en mail om en præsident der troede så meget på sig selv at han fejlede,” siger jeg.
Bill klukler. “Hvem skrev den?”
"Ærlighed, dit navn er David,” siger jeg. “Vi ses på fredag kl. 1400.”
“Jeg aner ikke hvorfor jeg får lektioner at sådan en højrefløjser,” siger Bill.
“Måske fordi jeg kæmper professionelt. Eller måske fordi du i hjertet føler at jeg måske kunne have ret.”
“Aldrig.”
“Vi ses på fredag.”
Read more: http://www.americanthinker.com/blog/2012/08/my_boxing_lesson_with_global_warming_bill.html#ixzz232NsqMdS
Ingen kommentarer:
Send en kommentar