Historiens Hellige Køer afklædes. Den Kolde Krig. 2. Del.
Wes Vernon
Læserne
var advaret ved udgivelsen af vor opsummering om begivenhederne der
førte til Den Kolde Krig at denne i sig selv ville kræve en hel bog -
frem for en klumme - for at være retfærdig overfor en så stor svøbe i
historien. (læs første klumme her på synopsis)
Vi skriver dog endnu ikke en bog, men for de som på ærlig vis søger
flere (om end godt indkapslede) forklaringer - så fortsættes der:
Versailles
Traktaten gik længere end Woodrow Wilson oprindeligt ønskede. Ikke
desto mindre, efter at Italien og Japan forlod forhandlingerne efter 1.
Verdenskrig var de “Tre Store” (Storbritannien, Frankrig og USA)
overladt til at sammenfatte det som viste sig at være en række
indholdsmæssigt stridbare møder. Men Wilson underskrev til sidst det som
han beskrev som et “ulykkeligt kompromis.”
Udgør
hr. Wilson forslag en “større kontrolleret” del af den endelige
deltagelse i dette efterkrigsprodukt? Det tror jeg, og jeg står derfor
bag den beskrivelse af påvirkningen som hans indblanden havde på
traktatens oprettelse. .
Bemærk
også at da han fik manøvreret os ind i krigen da sagde præsident Wilson
at vort mål var “at gøre verden sikker for demokratiet.” Han tilføjede
ikke “hvis blot vi er enige om at overdrage vor suverænitet til et
verdensråd (f.eks. FN) efter krigen en forbi.”!
Taft I
Før
2. Verdenskrig var Robert Taft faktisk imod vor deltagelse i en ny
europæisk konflikt. Han mente, som flertallet af amerikanere på den tid,
at vi var blevet lokket ind i 1. Verdenskrig på anledning af det
britiske imperium og at det ikke var ofrene i skatter eller det
ultimative offer med blodet af amerikanere der forsvandt værd.
Den
dybfølte overbevisning gjorde ikke Taft eller flertallet af amerikanere
til “pro-nazister.” Der var rædselsberetninger om Nazisternes vilje og
evne til ekstreme handlinger (selv før overgrebene i Holocaust), men de
med en god lang hukommelse huskede historier om tyske overgreb i 1.
Verdenskrig, der ved nærmere efterforskning viste sig forkerte. Således
blev nyhedshistorierne af mange opfattet som drengen der hele tiden
råbte “ulven kommer.”
Jovist så var der pro-Nazi grupper (såsom Silver Shirts
f.eks.) men de fleste amerikanere var blot “isolationister.” Man kunne
tro - med bagklogskabens gode vilje - at de var fordrejede. Men de var
ærværdige, patriotiske borgere, der blot havde lige så megen ret til
deres meninger som de der mente noget helt andet.
Hvad
mente Taft da ved udsigten til Den Kolde Krig. Han blev oprørt over at
udsigten til endnu en krig (som beskrevet af Winston Churchill i
“Jerntæppetalen”) ville styrke Velfærdsstaten.
En større krig skaber megen omvæltning. Borgernes liv forstyrres på mange måder, hvoraf den militære indsats kun er et af dem.
Ved
afslutningen af 2. Verdenskrig var der en bekymring for at nedgangen i
en oppustet krigstidsøkonomi ville efterlade millioner uden
beskæftigelse og at “vi ønsker ikke at vore drenge skal stå på
gadehjørnerne og sælge æbler.” Det førte til lovgivning som “GI Bill “
og 'veteranydelser’. Hermed ikke sagt at disse ydelser var ufortjente,
men de udgør et udfald mod en udvidelse af regeringen også på andre
områder.
Den
kritiske punkt på vejen kan give opmuntring til en følelse af
rettigheder der fremmes af politikere der er på stemmefangst, og derfor
tilbyder den brede befolkning (ikke-militær) “gratis ting” mod mere magt
i deres ‘valgte’ hænder. Det er sjældent at et problem med lethed kan
løses uden man skaber et andet.
Højrefløjen
2.
Verdenskrig fører igen til en diskussion hos de der definerer Nazismen
som “højrefløjen.” Først og fremmest er det på sin plads at huske ,at
det officielle navn for Nazi-Partiet var Det National Socialistiske
Tyske Arbejder Parti. Som kontrast betegnes højrefløjen, som anvendt
sent i det 20. tidligt 21. århundrede, på de amerikanere, hvis
fundamentale tro er på en begrænset regering. Enhver der hævder at
nazismen var en filosofi med “begrænset regering” risikerer at blive
leet ud af teatret.
Venstrefløjen
På
den anden side, i en anden facet af vor diskussion, så førte
anti-anti-kommunisterne - uanset deres motiver - sagen for kommunisterne
i efterkrigstidens Amerika.
Der
er god grund til at spørge, hvorfor efterkrigstidens liberale var så
djævleblændt forhippet på at forsvare Alger Hiss, den dømte spion.
Whittaker Chambers, der afslørede Hiss skriver i Wittness, at New Deal
var “en koalition af divergerende interesser (herunder, men ikke kun
udelukkende direkte kommunistiske)” en skjulen af “en drift der var i al
væsentlighed mod socialismen.”(læs denne på synopsis)
“Enhver
anklage for kommunisme,” tilføjede Chambers, “ophidser dem netop, fordi
de ikke kunne skelne forskellene mellem sig selv og de som de blev
fremsat mod.”
Konklusion
De
som argumenterer for, retrospektivt, at der var en bedre sag historisk
set mod U.S. indblandingen i 1. Verdenskrig end i 2. Verdenskrig har
ikke forstået pointen: 2. Verdenskrig ville ikke have fundet sted om
ikke det havde været for den katastrofale tidligere “Store Krig.”
Ydermere,
havde det ikke været for Hitler-Stalin pagten der igangsatte 2.
Verdenskrig da ville Stalin ikke have fremstået styrket i
verdensforholdene og som igen medførte Den Kolde Krig.
General
George Patton forsøgte forgæves at advare sine overordnede om at det
stalinistiske Rusland ville være årsag til ballade i efterkrigstiden.
Forfatteren/journalisten/manuskriptforfatteren Robert K. Wilcox har skrevet bogen fra 2008 volume Target: Patton. The Plot to Assassinate General George S. Patton.
Du
kan selv regne det ud du vil af forfatterens tro på at General Pattons
skæbnesvangre “ulykke” midt i ruinerne af den tyske besættelse mest af
alt ligner et snigmord. Men ikke før du har læst de stærke
omstændighedsbeviser han præsenterer. (her er en kortfattet gennemgang
at Pattons død http://forums.gearboxsoftware.com/showthread.php?t=65159)
Alle
disse forkerte handlinger førte til årtier med udenrigspolitiske
katastrofer som Præsident Reagan da måtte konfrontere da han indtog Det
Hvide Hus i 1981, fast besluttet på at få det selvsamme Sovjetimperium
på knæ.
Wes Vernon is a Washington-based writer and veteran broadcast journalist.
http://www.renewamerica.com/columns/vernon/120611
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar