Vil Amerika lade Israel i stikken?
Giulio Meotti
Bill
Clintons forsoningspolitik har været en tragedie for det jødiske folk,
da han pressede på for Oslo konferencen og opmuntrede til dens
gennemførelse, og bærer et historisk ansvar for blodudgydelserne i
Intifadaen, hvor 2000 israelere betalte med deres liv.
I 1981 bombede den jødiske stat Iraks reaktor ved Osirak. Dokumenter der fornylig er blevet frigivet af UK National Archives afslører at Storbritanniens ambassadør til Washington, Sir Nicholas Hendersen var hos US Forsvarsminister Caspar Weinberger da nyheden rullede ind
“Weinberger siger at han tror af Begin må have været blevet gal. Han er meget foruroliget over den israelske reaktion og de mulige konsekvenser,” telegraferede Nicholas til London. Alexander Haig var Udenrigsminister dengang. “Jeg argumenterede for,” husker han, “at selvom der skal indledes en form for aktion for at vise amerikansk misbilligelse, da ville vore strategiske interesser ikke være tjent med en politik der ydmygede og svækkede Israel.”
De som husker Ronald Reagan som venlig overfor Israel vil måske være forundret over at huske heftigheden af hans reaktion overfor Israel. Reagan administrationens øjeblikkelige svar var at indføre sanktioner mod den jødiske stat, og Reagan suspenderede leveringer af F-16 kampfly og gjorde dermed noget som selv Jimmy Carter nægtede at gøre: Benytte våbenleverancer som modvægt mod Israel. Washington har også bevæbnet Israels fjender til tænderne. Den egyptiske hær er nu i betragtelig grad mere moderne, end da egypterne udførte deres, i begyndelsen succesrige, angreb mod Israel i 1973 Yom Kippur Krigen.
Kan vi glemme, hvordan US har behandlet Jonathan Pollard, den eneste amerikaner der har modtaget en dødsdom for at spionere for en allieret? Trods den kendsgerning, at ingen er fremkommet med et eneste specifikt eksempel på, hvordan Pollards skulle have skadet US er israeleren stadig fængslet i isolation i en celle under jorden. Pollard har været i fængsel længere end nogen anden dømt i US for at overdrage fortroligt materiale til en venligsindet fremmed nation (gennemnsitsdommen for nogen der har spioneret for en ikke Sovjet-magt har været mindre end tre år). (Pollard blev fængslet i 1987 -synopsis-kommentar)
På grund af sit bidrag til Israels sikkerhed og hans lange lidelser i fængsel er Pollard en israelsk helt. Han er kilden til de israelske forberedelsesforanstalninger overfor de irakiske raketangreb under Gulf Krigen, da Saddams raketter begyndte at falde over Tel Aviv, og israelerne måtte iføre sig gasmasker.
I 1981 bombede den jødiske stat Iraks reaktor ved Osirak. Dokumenter der fornylig er blevet frigivet af UK National Archives afslører at Storbritanniens ambassadør til Washington, Sir Nicholas Hendersen var hos US Forsvarsminister Caspar Weinberger da nyheden rullede ind
“Weinberger siger at han tror af Begin må have været blevet gal. Han er meget foruroliget over den israelske reaktion og de mulige konsekvenser,” telegraferede Nicholas til London. Alexander Haig var Udenrigsminister dengang. “Jeg argumenterede for,” husker han, “at selvom der skal indledes en form for aktion for at vise amerikansk misbilligelse, da ville vore strategiske interesser ikke være tjent med en politik der ydmygede og svækkede Israel.”
De som husker Ronald Reagan som venlig overfor Israel vil måske være forundret over at huske heftigheden af hans reaktion overfor Israel. Reagan administrationens øjeblikkelige svar var at indføre sanktioner mod den jødiske stat, og Reagan suspenderede leveringer af F-16 kampfly og gjorde dermed noget som selv Jimmy Carter nægtede at gøre: Benytte våbenleverancer som modvægt mod Israel. Washington har også bevæbnet Israels fjender til tænderne. Den egyptiske hær er nu i betragtelig grad mere moderne, end da egypterne udførte deres, i begyndelsen succesrige, angreb mod Israel i 1973 Yom Kippur Krigen.
Kan vi glemme, hvordan US har behandlet Jonathan Pollard, den eneste amerikaner der har modtaget en dødsdom for at spionere for en allieret? Trods den kendsgerning, at ingen er fremkommet med et eneste specifikt eksempel på, hvordan Pollards skulle have skadet US er israeleren stadig fængslet i isolation i en celle under jorden. Pollard har været i fængsel længere end nogen anden dømt i US for at overdrage fortroligt materiale til en venligsindet fremmed nation (gennemnsitsdommen for nogen der har spioneret for en ikke Sovjet-magt har været mindre end tre år). (Pollard blev fængslet i 1987 -synopsis-kommentar)
På grund af sit bidrag til Israels sikkerhed og hans lange lidelser i fængsel er Pollard en israelsk helt. Han er kilden til de israelske forberedelsesforanstalninger overfor de irakiske raketangreb under Gulf Krigen, da Saddams raketter begyndte at falde over Tel Aviv, og israelerne måtte iføre sig gasmasker.
Pollard advarede Israel om Iraks krigeriske intentioner, og om at Syriens Assad ophobede mængder af kemiske våben.
Ved den aftale USA har med Israel da burde denne information være
overdraget Jerusalem. Men Weinberger blokerede helt bevidst for det.
I dag kan Israel rette ryggen med stolthed overfor sin vigtige allierede, fordi man aldrig har bedt amerikanske soldater om at bløde for Israels forsvar. Det er Washington der skal bønfalde om en alliance med Israel og beskytte jøderne, da man ikke har råd til at skille sig ud fra det eneste demokrati i en region domineret af Islam
Vil USA med tiden blive tvunget til at ofre Israel på “realismens” alter og for prisen på olie, når Irans sværd falder mod jøderne? Og vil den jødiske stats ledelse være behjælpelig med at binde Israel til det alter?
Som Charles Krauthammer udtrykte det, “for Israel er indsatserne en del højere: Selve eksistensen af den levende nation og dens 6 millioner jøder.” Hvis Israel ikke vil være i stand til at ændre USAs røde linje over for Iran, og Jerusalem kapitulerer til Washingtons inddæmning, vil iranernes dæmoniske utopia snart være bevæbnet med atombomber. Og jøderne? De vil være psykologisk svagere og fuldstændig afhængig af andres hjælp. Ligesom det var før og under Holocaust.
I dag kan Israel rette ryggen med stolthed overfor sin vigtige allierede, fordi man aldrig har bedt amerikanske soldater om at bløde for Israels forsvar. Det er Washington der skal bønfalde om en alliance med Israel og beskytte jøderne, da man ikke har råd til at skille sig ud fra det eneste demokrati i en region domineret af Islam
Vil USA med tiden blive tvunget til at ofre Israel på “realismens” alter og for prisen på olie, når Irans sværd falder mod jøderne? Og vil den jødiske stats ledelse være behjælpelig med at binde Israel til det alter?
Som Charles Krauthammer udtrykte det, “for Israel er indsatserne en del højere: Selve eksistensen af den levende nation og dens 6 millioner jøder.” Hvis Israel ikke vil være i stand til at ændre USAs røde linje over for Iran, og Jerusalem kapitulerer til Washingtons inddæmning, vil iranernes dæmoniske utopia snart være bevæbnet med atombomber. Og jøderne? De vil være psykologisk svagere og fuldstændig afhængig af andres hjælp. Ligesom det var før og under Holocaust.
Giulio Meotti
Giulio Meotti, a journalist with Il Foglio, is the author of the book, "A New Shoah: The Untold Story of Israel's Victims of Terrorism."http://frontpagemag.com/2012/giulio-meotti/will-america-forsake-israel/2/
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar