Demokratiske kvinder og deres besættelse af kropsåbninger
Ilana Mercer
Husker du “Vagina Monologerne,” et teaterstykke der havde premiere i 1996, hvor en ‘kropsmunding’ indtog scenen.
Manuskriptforfatteren
der var ansvarlig for disse ‘enetaler’ fra ‘forneden’ var Eve Ensler.
Fr. Ensler insisterede på, at dersom kvindeligheden skulle overleve da
afhang det af, at der var en vulgær dialog med og om “denne meget
tys-tys del af kroppen.”
2012 Democratic National Convention viste mens det kørte der ud af at have denne følelse af en genkomst af “Vagina Monologerne.”
Dog med undtagelser.
De
grædkvalte kvinder der dominerede begivenheden beviser at Demokraternes
spindeside er kommet langt siden Enslers trup indtog scenen for at
sable Priapus
ned. (græsk mandlig frugtbarhedsgud med en enorm svaber
synopsis-kommentar) Ikke længere tilfreds med at samtale med en
‘kropsmunding’ i teatrets rammer ønsker disse kvinder at påtvinge
samtalen på hele landet, på en bedragerisk hyklerisk facon.
Feministen fra Florida, Democratic National Committee forkvinden Debbie Wasserman Schultz, demonstrerede at hun er allergisk overfor sandheden, behændigt hjulpet af vennerne i medierne med kvindelist.
Debbie Wasserman Schultz
En
“alternativ virkelighed” er den postmoderne snak, hvormed Wasserman
Schultzs lumpne opførsel blev blødgjort af hendes kæmpende medsøstre i
medierne (y-kromosombærerne inkluderet).
Wasserman
Schultz blev fanget på kamera i en af de mange “åbenlyse løgne” hun
fortæller med åbent ansigt for at betjene præsident Obamas
centralplanlægning.
Ulig den stakkels Hr. Todd Akin,
der er gennemristet over sagte ild, vil den nederdrægtige Wasserman
fortsætte med at benytte sin fløjsstemme og påtrængende personlighed i
en hensynløshed fremme af alt der er Obama.
Når
vi nu nævner en suveræn foragt for sandheden - så må vi nævne Bill
Clinton - den eneste hvide mand ved Charlotte Convention Center -
kvinderne (y-kromosom kommentaren foroven gælder også her) i en tale der
sendte kuldegysninger op ad Chris Matthews brunstige ben. Her
forleden dag, havde Clinton forsvaret Mitt Romneys indsats for jobs i
den private sektor. “Dette er flot arbejde,” sagde den tidligere U.S.
præsident om den Republikanske kandidat. “Jeg mener ikke vi bør gå ind
på en holdning, hvor vi siger dette var dårligt arbejde,” skældte han.
Men nu havde Bill Clinton siruppen klar. .
Pligtskyldigt
kanoniserede den Demokratiske præsident, der (på en måde) reformerede
velfærden nu Obama ved at hylde ham for de 5,4 billioner dollars - for
det er så meget Barack Obama har føjet til den nationale gæld mellem 20.
januar 2009 og 3. september 2012 - og som derpå har tilbagerullet de
selvsamme reformer. I sine forberedte bemærkninger for Democratic National Convention for 5. september sagde
Clinton om Obama: Han var et økonomisk vidunderbarn, der vogtede landet
som en god hyrde gennem en mirakuløs, dog usynlig, økonomisk
genopbygning.
“I de sidste 29 måneder har økonomien skabt cirka 4,5 millioner jobs i den private sektor,” tordnede
Bill Clionton, selvom Pinocchios berømte ‘snabel’ begyndte at vokse.
Denne ‘kendsgerning’ var tidligere på dagen blevet totalt afvist på CNN.
“Om de 4,5 millioner jobs,”
fremførte CNN Fack Checker følgende: “....overordnet set, er der stadig
færre mennesker der arbejder nu end da Obama overtog embedet på toppen
af recessionen.”
Som om de havde brug for at blive overbevist forsikrede den mand, der har fortjent på ærefuld vis at blive kaldt “den første sorte præsident”,
(således er Clinton blevet omtalt - synopsis-kommentar) en mængde der
bestod først og fremmest af minoriteter, meget mere sandsynligt er det,
at de er modtagere af skatteydernes ‘gavmildhed,’ at Det Demokratiske
Parti var lige sagen for dem, og at “Præsident Obamas tilgang” var
indbegrebet af dyderne fra Amerikas grundlæggelse.
Barske ord havde Clinton til den Republikanske sag med “ophæv og udskift statismen,” men ikke så langt borte fra sandheden. Faktisk kan der på den anden siden ses en lignende uærlighed med trommeriet for skattenedsættelser som bydende nødvendigt for at man skal glemme at udgifterne til militæret øges.
Til dessert var der så Sandra Fluke (hvilket forklarer hvorfor NBC valgte at afslutte den anden dag af konventet med NFL fodbold). Den vaginacentrerede aktivist anses som endnu en pil i Demokraternes pilekogger.
Sandra kræver at Bolsche-far-Sam tvinger amerkerikanerne der strides med forsikringsverdenen om at give hende antikonceptionsmidler.
Barske ord havde Clinton til den Republikanske sag med “ophæv og udskift statismen,” men ikke så langt borte fra sandheden. Faktisk kan der på den anden siden ses en lignende uærlighed med trommeriet for skattenedsættelser som bydende nødvendigt for at man skal glemme at udgifterne til militæret øges.
Til dessert var der så Sandra Fluke (hvilket forklarer hvorfor NBC valgte at afslutte den anden dag af konventet med NFL fodbold). Den vaginacentrerede aktivist anses som endnu en pil i Demokraternes pilekogger.
Sandra kræver at Bolsche-far-Sam tvinger amerkerikanerne der strides med forsikringsverdenen om at give hende antikonceptionsmidler.
Det kunne se ud som at Georgetown Law School ikke har oplæst damen hendes forfatningsmæssige naturlige rettigheder. Fluke har enhver ret til at arbejde for at købe sine egne Trojans (eller er det Trivora?). Hun har ingen ret til at lassoe andre amerikanere for at de skal betale for hendes forsyninger af disse forebyggelsesmidler.
“Vagina Monologerne” var tilbage med fuld styrke. Men denne sidste solipsistiske søster var Democratic Convention nu blevet til en perfekt cirkel.
is a classical liberal (libertarian) writer and a fellow at the "Jerusalem Institute for Market Studies." She is the author of "Into the Cannibal's Pot: Lessons For America From Post-Apartheid South Africa." "The titular tease," explains Ilana in the book, "is meant as a metaphor and is inspired by Ayn Rand's wise counsel against prostrating civilization to savagery." Ilana's website is IlanaMercer.com.. She blogs at www.barelyablog.com
http://www.wnd.com/2012/09/democratic-women-and-their-orificial-obsession/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar