Taiwan afviser Kinas edderkoppeinvitation
Siden Beijing holdt inde med at rasle med sablen for ti år siden har de fleste amerikanere glemt alt om Taiwan. Det er højst uheldigt, da det drama der udspiller sig i Hong Kong viser vigtigheden af Taiwan som en model for kinesisk demokrati.
Studenterdemonstrationerne i Hong Kong viser at de ønsker det som taiwaneserne har haft i 20 år -- folkelig suverænitet. Taiwan beviser at demokrati ikke er fremmed for den kinesiske folkekarakter, og at en stat kan udvikles økonomisk og politisk på samme tid.
De demonstrerende i Hong Kong kræver at Leung Chun-ying skal gå af og et direkte valg af hans efterfølger. Leung siger han bliver til hans embedsperiode udløber i 2017. Hans efterfølger vil blive valgt, men kun ud fra en liste som er godkendt af Beijing -- demokrati a la kommunist stilen.
Kommentarer på Kinas website People’s Daily kommer med anklage om at protesterne er iværksat af “anti-kinesiske kræfter i Vesten,” og de demonstrerende er “en bande mennesker hvis hjerter tilhører det koloniale styre, og som er besudlet med Vestens Demokrati” - en besættelse der vil føre til “kaos” hvis den får lov at fortsætte.
Hvis det er tilfældet har befolkningen på Taiwan været lykkeligt forgiftet i snart to årtier. Taiwan fik sit første direkte valg til præsident i 1996.
Selvom præsidenten er skiftet ud tre gange, mellem Det Progressive Folkepartis (DPP) og præsident Ma Ying-jeou’s Nationalister (KMT), er Taiwan ikke forfaldet til kaos, men er blevet langt mere velstående, innovativt og tilfreds, trods folkerepublikkens ofte noget barske politik.
I 2012 var Taiwans BNP 475 milliarder dollars den 27. største i verden - ikke dårligt for en nation med blot 23 millioner mennesker (sådan cirka 3 gange så stor som Hong Kongs) med ikke særlig meget opdyrkelig jord og kun få naturlige ressourcer. Det er også USA’s 12. største handelspartner. Livslængden (79,5 år) og en årlig indkomst på 20936 dollars (Ifølge 2013, IMF), lader landet være lige under Grækenland, men foran Portugal og hele Østeuropa.
Taiwan har en stortrivende international handel og er førende inden for højteknologi -- 89% af notebooks, 70% af tablets, og 84% af alle motherboards fremstilles på Taiwan. Det er lykkedes at opnå alt dette uden brug af tanks mod ubevæbnede demonstranter i gaderne i hovedstaden.
Med tilbageslaget ved tumulten i Hong Kong afviste præsident Ma i et interview den 28. september Hovedlandets seneste opfordring til “genforening” -- under “Eet land, To Systemer” modellen, et tilbud Taiwan har afvist siden tidlige i 1980’erne.
Det Folkerepublikken Kina mener med denne formel er: “Overgiv Jer til vore kærlige favntag nu, og I kan beholde visse elementer af Jeres lille demokrati lige så længe det passer os.”
Og det vil ikke vare længe.
Modsvaret på Hong Kongs protester og krav viser Folkerepublikken Kinas gennemførte frygt for demokrati uanset hvor det skulle være i dets enorme territorium. Hvis indbyggerne i Hong Kong kan vælge deres ledere, hvorfor så ikke også i Shanghai eller Beijing? Et sådant eksempel er utåleligt for Kommunist Partiet, hvis styre opretholdes ved at benytte politi eller tropper på gaderne for at bekæmpe de svageste tegn på utilfredshed - støttet af censur og gulags.
Det ville eventuelt være realiteten ved det politiske liv på Taiwan dersom Taiwan accepterede tilbuddet om Eet Land, To Systemer fælden, hvilket er derfor præsident Maj, har udtrykt sympati for de demonstrerende i Hong Kong: “Folkerepublikken Kina er meget anderledes end Hong Kong ligesom vi er et suverænt land.” Trods Beijing opfordring til “genforening” har Taiwan aldrig været en del af Folkerepublikken Kina, og er blevet ledet af Hovedlandet i blot fire år i de sidste 100.
Da Nationalisterne vendte tilbage til magten i 2008, har Taiwan anstrengt sig hårdt på at mildne spændingerne med den gigantiske nabo. Man søger ikke længere medlemskab af råd som FN (engang et af landets store målsætninger). Handel og investeringer de to Kinaer indbyrdes er blomstret op. Hver uge er der 828 flyvninger mellem Taiwan og Hovedlandet og over 2 millioner turister fra Folkerepublikken har besøgt Taiwan.
Alligevel, for at lade Taiwan vide at man holder alle muligheder åbne, vurderer Beijing af og til at man ikke vil tillade at “løsrivelsesprovinsen kan gå egne veje i en uendelighed, selvom Folkerepublikken aldrig har erklæret dets uafhængighed.
Mildningen af spændingerne mellem de to Kinas har haft en bagside. I 1990’erne, da Taiwan var godt på vej mod demokrati, placerede Folkerepublikken hundreder af missiler lige over på den anden side af Taiwan Strædet, og den amerikanske offentlighed fulgte faktisk udviklingen og havde sympati med det lille, modige Taiwan, Nogle sagde endog at dets fald ville være lige så skæbnesvangert som da Tjekkoslovakiet faldt i 1930’erne til Nazityskland.
I dag er det eneste demokrati i 5000 år med kinesisk historie faldet udenfor vores radar. Måske regner det radioaktive spindelvæv i Beijing med, at dersom man fortsætter med at invitere Taiwan ind i sin “stue” samtidig med at Hong Kong kæmper hårdt for at undgå at blive fanget ind i spindet at vi stadig glemmer det.
http://americanthinker.com/2014/10/taiwanese_fly_declines_chinese_spiders_invitation.html#ixzz3FLR25EWT
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar