Ebola og forvirringen om sygdommen
Det første man skal forstå om Ebola er, at vi ikke forstår særlig meget om Ebola. Virus blev første gang identificeret i 1976 i blodet hos en belgisk nonne der døde af sygdommen, og hvis job var, ganske tilfældigt at give indsprøjtninger til gravide kvinder i Congo, og således spredtes sygdommen med døden til følge for mange. Siden da, har der været sporadiske udbrud, men aktiv forskning har været sparsom og tilfældig, gjort kompliceret ved det ekstreme postyr som en forberedelse mod en virus repræsenterer, læg dertil de meget dyre og besværlige forhold der er baggrunden for en forskning.
Den første Ebola infektion hos et menneske sker når der personen er i kontakt med virus, enten hos værtsorganismen, frugtflagermus, eller ved at berøre eller indtage inficeret kød.
Desværre er mange ældre bygninger i Afrika inficeret med flagermus, og således viser det sig at flagermusesuppe betragtes som en delikatesse af nogle. Bushmeat, kødet af vilde dyr der er blevet skudt og solgt er også en potentiel smittekilde. I forgangne tider kunne Ebola sagtens udslette en lille landsby, og så forsvinde igen. Med den hurtige befolkningstilvækst og urbanisering i Afrika blev potentialet for en omfattende epidemi voksende - og er nu en kendsgerning.
De første tilfælde af den nuværende Ebola epidemi fandt sted i et område i Guinea (Guekedou) nær grænserne til Sierra Leone og Liberia. Efterfølgende har epidemien spredt sig over grænserne og gennem de tre lande, på grund af, at smittede personer har flyttet sig. Praksis i kulturen, herunder af familierne vasker de dødes kroppe, og at man rejser til begravelsen i deres hjemlandsbyer, har bidraget til spredningen af sygdommen, der nu har ramt adskillige tusinder af personer.
Således har transport af smittede personer, sammen med transport af lig, spredt sygdommen til store områder - meget hurtigt. I denne forbindelse er det bemærkelsesværdigt, at tilfældet i United States var netop fra en rejsende fra Liberia, der udmærket vidste han var en risiko, og de to efterfølgende sager omfatter en person der rejste fra Dallas til Cleveland og retur, og således kom i kontakt med 800 personer. Og en tredje Duncan kontakt er netop vendt hjem fra et krydstogt i Caribien.
Er du klar over det Obama, men mennesker rejser altså en hel del?
Fup eller fakta om Ebola.
Maximum inkubationsperioden er 21 dage: FUP.
Perioden på 21 dage repræsenterer en statistisk grænse, hvorunder 95% af infektionerne vil blive sporet. Man har observeret faktiske infektionstilfælde efter over 40 dage. (næsten dobbelt 21 dages intervallet) efter den første kontakt.
Hvis du ikke udvikler symptomer, er du ikke smittet: FUP.
En undersøgelse af personer der har været i nærkontakt med smittede udgivet i Lancet i 2000, viste antistoffer til Ebola virus hos 11 af 24 (46%). Dette er en indikation af, at enten A) er disse personer blevet smittet, men deres legemer har udviklet modstandsstoffer mod sygdommen, og dermed immunitet, eller B) disse personer har allerede immunitet fra en tidligere udsættelse for virus. Der er uheldigvis ingen information om, hvorvidt en smittet, dog uden symptomer, kan være viderebringer af virus til andre. Der er heller ingen information om, hvorvidt nogle personer kan være uden symptomer og “bærere” i en længere periode. Vi ved at virus kan ‘overleve’ i de naturlige værtsorganismer - frugtflagermus.
Så er der gjort klar til delikatessen
Ebola virus findes kun i kropsvæsker. FUP.
Levedygtig og smittende Ebola virus kan findes på overflader, afhængig af temperatur, luftfugtighed og Ph i op til 2 dage (ifølge et specifikt svar fra CDC på min forespørgsel). Der er spekulationer om det er muligt den kan eksisteret i helt op til 6 dage, hvilket vil udgøre en ægte udfordring for rutefly der kunne betjene smittede personer.
Frivillig karantæne er sådan set ikke nok. SANDT.
Dette gælder især USA. Duncans familie forlod deres lejlighed adskillige gange, og sendte deres børn i skole. En sygeplejerske med mulig smitte fløj fra Cleveland og retur, og en læge Nancy Snyderman brød karantænen for at hente en portion af sin yndlingssuppe.
Hunde kan bære og videreføre Ebola. SANDT.
Hunde der har været udsat for Ebola virus kan blive smittede, dog uden at blive syge. En undersøgelse af hunde i Afrika der har været udsat viste en høj rate af antistoffer til virus, hvilket indikerer at de har haft virus førhen. Ingen af dyrene man undersøgte havde en levende virus i sig, men en frisk inficeret hund kunne være vært for virus i kropsvæskerne, og en dermed være en mulig smittebærer i længere tid - noget man ikke har undersøgt endnu. Primater, som gorillaer, chimpanser og aber kan være smittebærer og med en stor dødelighed til følge.
Lige for tiden er risikoen for beboere i USA (der ikke rejser til epidemi områderne) forsvindende lille, og burde sådan set ikke give anledning til bekymring for den individuelle persons sikkerhed.
Krisementaliteten der er kommet har været udelukkende konsekvensen af en, i den grad forbløffende mangel på ansvarsfølelse hos CDC, (sundhedsstyrelsen i USA) det indgående kendskab (eller fraværet af samme) til sygdommen eller indsatsen for forebyggende foranstaltninger, og fraværet af en intelligent og informeret ledelse, i kombination med de arrogante politiske udgydelser af vor ‘Noble Leder.’
Netop i disse dage udnævnes en “Ebola Zar,” en stilling der skal varetages af en helt åbenlys politisk embedsmand uden nogen lægelig viden eller baggrund. Hvad kan ikke gå galt?
Dr. Clark is a retired surgeon in the San Diego area.
References:
Ebola Virus Antibody Prevalence in Dogs and Human Risk
Emerging Infectious Diseases • www.cdc.gov/eid • Vol. 11, No. 3, March 2005
http://americanthinker.com/2014/10/ebola_and_the_centers_for_dissimulation_and_confusion.html#ixzz3Ga3Sfe8T
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar