Læren af Ruslands venden tilbage til sine historiske rødder
Alt på deres vej har de fejet til side i Vestens samfund der er præget at ‘uden mål’ og LGBTIQ (Organisationen: Lesbiske, Bøsser, Transseksuelle, mv.) flokken er nu i raseri over Ruslands pro-familie bevægelse, fordi denne ikke vil bøje sig for deres agenda om bøsseægteskab.
De opfordrer til en offentlig undersøgelse af amerikanere der deltog i det som skulle have været en ikke kontroversiel international pro-familie fejring, til ære for den institution der har været selve rygraden i så at sige alle samfund i tusinder af år.
The International Family Forum, der mødtes i Moskva den 10. september ved Kreml Paladset og den 11. i rækken ved Kristus Frelser Katedralen havde flere end 1000 deltagere fra hele verden (herunder cirka et dusin personer fra United States).
Mange af Vestens nationer har bøjet sig for presset fra LGBTIQ bevægelsen der søger at ødelægge ytringsfriheden, religiøs frihed, ægteskab og familien. Opmuntret af deres politiske sejre i USA (som oftes ved uvalgte dommeres medvirken) har de protesterende skabt overskrifter i hele verden ved at forsøge at få lukket World Congress of Families pro-familie sammenkomst i Australien.
Det lykkedes dem at forhindre at amerikanske organisationer -- især World Congress of Families -- i at deltage i det netop afsluttede International Family Forum i Moskva; de lagde hindringer i vejen og truede med diverse sanktioner, men de formåede ikke at få forhindret hver den australske eller den russiske sammenkomst.
Det de kunne gøre var at kræve at de amerikanere der hjalp med til at planlægge konferencen i Rusland skulle undersøges, men de kunne ikke hindre at frie borgere deltog på eget initiativ.
Det russiske forum identificerede i sit “Hoved Formål” på fineste vis de skader der er sket som følge af “følelses kulturen” (et udtryk fra Pitirim Sorokin, en berømt russisk sociolog der udmærket kendte til de skadelige virkninger af et menneskecentreret, ateistisk syn på verden), en moderne post-kristen dimension i verdenshistorien: “Ødelæggelsen af de moralske standard, såsom Godhed, Sandhed og Skønhed og udslettelsen af troen på en skabt naturlig orden der netop adskiller det gode fra det onde.”
Sådanne holdninger -- “denne moderne tiders dobbeltydighed, relativitet og ubesutsomhed vedrørende familien” -- “skaber truslen mod de civiliserede samfunds eksistens.” Russerne erklærer, at “det er på høje tid at tale, ikke kun om den rolle familieinstitutionen har i videreførelsen af menneskeheden som en biologisk art, men også om den vitale rolle den naturlige familie har i bevarelse af det civiliserede samfund og fasttømret frihed.” Denne transformation er “livsvigtig i betragtning af den årtusind år lange kamp mellem det civile samfund og barbarismen, hvor sidstnævnte synes at forekomme i meget teknologiske og skjulte udgaver i progressive former, hvilket bidrager til det stadig større moralske kaos.”
Russerne der har oplevet 70 år med rædsler og “moralsk kaos” påført dem ved det marxistisk-leninistiske eksperiment og skabelsen af “Det Nye Menneske” vil ikke sådan lige opgive deres hårdt tilkæmpede greb om virkeligheden, der er opnået ved at vende tilbage til deres Ortodokse rødder.
Deres krystalklare vision af deres nylige fortid under kommunismen gør dem i stand til at se progressivismen som “et nyt værktøj hos verdslige post-moderne humanister og seksuelle radikale der søger deres økonomiske interesser, men også ideologiske, filosofiske og politiske interesser.”
Russiske pro-familie ledere anerkender at truslerne mod “familiens betydning i konteksten med global ideologisk konkurrence fra egensindige post-moderne humansiter og udfordringerne for at sikre overlevelsen og suveræniteten af moderne stater øges til sådan en grad at beskyttelse af de klassiske holdninger med normativ opførsel, det civiliserede menneske, den menneskelige familie og definitionen af ægteskab må indskrives i de nationale forfatninger.” Uanset hvad kritikken af Putins udenrigspolitik kan være, er Rusland pro-familie bevægelse noget ægte og dybfølt, uden sammenhæng med udenrigspolitiske forhold.
Intellektuelt fordærv har gjort Vestens intellektuelle modtagelige over for ethvert skørt påfund -- neo-Marxismen, feminismen, humanismen, miljømismen mv. .... der har resulteret idekonstruktivismenn.
Intet sted er det mere åbenbart end ved deres manglende evne til adskille de biologiske realiteter, såsom forskellen mellem mand og kvinde. Som russerne bemærkede, “Kun præcise og utvetydelige definitioner kan lade os forstå, at bag de uklare forventninger til den moderne humanisme og dens jargon skjuler der sig spor af degradation og bedrag der kunne føre til menneskehedens død.” Sådan tænkning forhånes selvfølgelig af de elitære der har skabt vores forvrængede intellektuelle tilstand.
Ved at have valgt vrøvlet med moralsk relativisme og multikulturalisme frem for det langt mere seriøse og noget strengere og mere krævende jødisk-kristne syn på verden har lederne på de store universiteter, i medierne med det enorme udvalg af kommunikationsteknologier til deres rådighed, lederne af virksomheder og Vesten regeringsledere fra Washington til London til Paris til Frankfurt og Wien, alle blevet så snedigt forført og endelig har de underlagt sig først den ene bevægelse, så den anden - herunder feminismens skøre krav om at mænd og kvinder kan ‘ombyttes,’ LGBTIQ’s påstande at at køn er en social konstruktion og således skal vi opgive alt fra den traditionelle/virkelig verdens tildeling af baderum for mænd og kvinder til angivelsen af far og mor på fødselsattester.
Vi i Vesten har læst en smule om russisk historie, men ved kun lidt om, hvad der ligger i russernes DNA fra førstehåndserfaringer generation efter generation hos de som kæmpede for at overleve den ene tragedie efter den anden. Napoleons hær på 500000 mand nåede helt frem til Moskva, men gik et nederlag i møde ved realiternes flammer der opslugte byen og så den dødeligt kolde russiske vinter. Hitler lærte absolut intet af Napoleons tåbelighed. Han havde intet begreb om, hvor ihærdigt og vedholdende russerne ville forsvare deres Moderland uanset, hvor mange millioner det skulle lykkes Hitler at dræbe med de avancerede tyske våben.
Nu kommer så Obama, Kerry, Clinton og resten af LGBTIQ klakørerne der forhåner, bagtaler og forsøger at hæmme pro-familie ledere i Rusland; disse er imidlertid mennesker der ser og forstår den ægte trussel mod deres fædreland og ved affolkningen og den demografiske ‘vinter’ der følger når den naturlige familie ikke får lov at blomstre. Nu kommer Menneskerettigheds Kampagnen og de som dæmoniserer og taler hårdt til enhver der vover at sige sandheden om disse fundamentale problemer.
Samtidig har radikale islamiske jihadister taget mål af det dekadente Vesten med den store teknologiske overlegenhed, (men moralsk og åndelig fallit) og har besluttet at de kan slå os med selvmordsbomber. Og så længe vi er under ledelse af tænkere der ikke vil anerkende vigtigheden af (men aktivt kæmper imod) noget så elementært og fundamentalt som nødvendigheden af at have et samfund der besidder styrken ved familier med mødre og fædre, så har jihadisterne måske ret.
Det Vestens elitære nægter at begribe, ifølge den russiske taxichauffør der kørte os til lufthavnen, og uden betænkning slog fast (ud af praktisk livserfaring) er vigtigheden af familien og af troskab. Vi samtalede selvom hans engelsk havde nogen begrænsninger i ordforråd. Som svar på mit spørgsmål om hans familie fortalte han, at han har to børn - en dreng på 21 og en pige på 3. Så da han indså vi var amerikanere slog han helt klart fast, at han var gift, kun havde haft en hustru -- kun havde elsket en kvinde - selvom han kun var 17 år da han “avlede” sin søn. Familien var helt sikkert særdeles vigtig for ham som mand, og han ønskede at vi skulle forstå at han var trofast over for de løfter han har givet sin hustru.
I dag efter 80 år med livets rædsler under kommunismen arbejder Rusland på at genopbygge familien og ortodoksien som grundlaget for kulturen og som middel til overlevelse som nation. Nu står der så tilbage at se hvor meget mod Vesten har tilbage i kampen for overlevelse.
Måske vil vi blot, endnu engang, kapitulere til Jihadismen ligesom vi har kapituleret til LGBTIQ’ismen, og så mange andre tomme “ismer.”
Men efter at have været vidne til Rusland helt klare afvisning af de sørgelige resultater af deres eget marxistiske eksperiment, så vil jeg ikke holde mine penge på at russerne kapitulerer over for LGBTIQ fascisterne uden en hård kamp.
Janice Shaw Crouse, Ph.D., was winner of the 2013 Global Leadership Award by the Leadership Institute and The World Congress of Families. She was one of about a dozen American participants in the International Family Forum in Moscow, September 10-11, 2014.
http://americanthinker.com/2014/09/learning_from_russias_return_to_its_historical_roots.html#ixzz3DkMDGqrb
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar