Fra Andropov til Putin: De sidste spasmer ved et nedbrudt diktatur
Kremlologi er tilbage på den daglige agenda. Det kan næppe anses som gode nyheder. Jeg husker krystalklart:
Året var 1983 og Yuri Vladimirovich Andropov – tidligere formand for Komitten for Statens Sikkerhed, en institution kendt under det rædselsvækkende akronym KGB - herskede som den suveræne leder af CPSU og USSR. I dag er Den Russiske Federation under kommando af ingen anden end Andropovs tidligere underordnede, den tidligere KGB oberstløjtnant og vicechef for Dresden området (i det som blev kaldt - dengang og i endnu fire årtier derefter - DDR), Vladimir Vladimirovich Putin.
Den 1. september 1983 nedskød en Sovjet jager et South Korean Air Lines rutefly (Flight 007), der var lettet fra Kennedy Airport i New York City og var på vej til Seoul efter en mellemlanding i Anchorage, Alaska. Den tragedie vi har oplevet med passagerflyet fra Malyasia Airlines der også blev skudt ned over Ukraine er direkte forbundet med Putins intervention mod den demokratiske revolution i Ukraine, og viser at Putin regimet anvender og forfiner den Bolshevik-inspirerede internationale terrorisme.
Vesten har bare at anerkende denne kendsgerning før det er alt for sent.
For år tilbage diagnosticerede Sovjet dissident Yuri Glazov, en af de mest skarpseende fortolkere af Sovjets handlinger Andropovs neo-stalinisme, som er mere sofistikeret men absolut ikke mindre undertrykkende end Leonid Brezhnevs, som var det sidste ‘hik’ af nomenklaturets ækle styre. Det samme kan siges om Putinismen, nutidens inkarnation af Andropov modellen. Jeg vil snart skrive om arven efter Andropov og Putins bestræbelser på at gøre denne levende.
Andropovs propaganda hævdede at Sovjet lederen ikke havde været klar over beslutningen om at angribe det sydkoreanske passagerfly. Andropov blev Født for 100 år siden i 1914, og døde 1984. Han blev efterfulgt af en uduelig Konstantin Tjernenko - og derpå - med sine styrker og svagheder, hans velkendte troværdigheder og utroværdigheder - af Mikhail Gorbachev.
September 1983 betragtes som værende en af de helt store øjeblikke i den sidste periode af Den Kolde Krig, et øjeblik med en i bogstavelig talt eksplosiv spænding. USSR kollapsede i december 1991. Så fulgte kapitlet med Boris Jeltsin.
For Putin var opløsningen af Sovjetunionen “den største geopolitiske katastrofe i det tyvende århundrede.” Putinismen er det samme som et diktatur i forklædning med KGB’s efterfølger, det nye/gamle hemmelige politik kendt som FSB. Organisationens “etos” er med dybe rødder i traditionen der begyndte med Cheka’en og den indsatte polsk/russer og Bolshevik, Feliks Edmundovich Dzerzhinsky.
Den 17. juli 2014 blev et missil affyret af separatister i Østukraine - bevæbnet af Putins Rusland og med militær ledelse af russiske statsborgere, Putins direkte udsendinge - mod et fly fra Malaysia Airlines flight MH17, 298 passagerer ombord faldt til jorden. Ingen overlevede.
Katstrofen var fuldkommen. Kun ud af til var dette en absurd og afvigende aktion. Faktisk, som så mange af de handlinger foranlediget af Rusland (dengang Sovjet, nu igen Russisk) imperialisme handler det hele om en paranoid opførsel der hele tiden optrædes med, uden tøven eller skrupler. Den er en tro kopi af den serbiske stærke mand Slobodan Milosevics nederdrægtige numre i hans forbindelse med massemordere som General Ratko Mladic, og den psykopatiske nationalist Radovan Karadzic.
Faktisk har Putin - enten helt bevidst eller underfundigt - opmuntret de separatiske rebeller. Putins propaganda er gået over til en tilstand af hysteri, og igen ligner det på chokerende vis de metoder som Slobodan Milosevic benyttede, især på serbisk TV, under borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien. Løgnene vælter frem uden hindringer, skamløse og følelsesladede.
.
Opdraget i KGBs atmosæfre med falske fremstillinger, legender og mystificeringer idoliserer Putin - Andropov. Det som sker lige for tiden i Rusland er knyttet til måske den sidste større spasme i det totalitære hemmelige politi. Fastlåst og stivnet som den er hører Putins verden fortiden til.
Andrew Nagorski, en af de bedste eksperter om Sovejetunionen og post-Sovjet verden skriver følgende:
Da det autoritære regimes facade begynder at krakelere og dets sande ansigt åbenbares, bryder det som regel sammen på et eller andet tidspunkt. Det behøver ikke ske straks eller hurtigt. Men verden som hele og russerne selv vil meget snart komme til erkendelse af at Kejseren i Kreml ikke har noget tøj på.
Historikere i fremtiden vil sandsynligvis se på nedskydningen af Malaysia Flight 17 som et afgørende øjeblik i den proces.
Jeg finder det unødvendigt at betone at den britiske historiker og journalist Timothy Garton Ash’s kompetence. I “The New York Times” behandler Garton Ash - forfatter til klassikeren “The Use of Adversity,” en anerkendt connoisseur af Europas politiske omvæltninger i de sidste 50 år og ydermere ekspert i relationerne mellem Tyskland - Rusland, og historien om det som var Sovjetblokken - den ildevarslende Putin doktrin. Det er en doktrin der på aggressiv vis omfatter Ruslands ret til at intervenere når Kreml beslutter at rettighederne hos befolkningsgrupper af russisk oprindelse i andre lande trues.
Det russiske kriterium kunne sammenlignes med det som blev benyttet af Nazi Tyskland i 30’erne for at definere det som blev kendt som “Deutschtum” der betyder et folks oprindelse - “volk.” Garton Ash har ret, dette er en krænkelsens ideologi, et konglomerat af autoritær-imperial og yderst nationalistiske fantasier, med katastrofale konsekvenser for den internationale situation.
Putinismen som en mental formel, blev ikke født i gør. Det er bare at læse eller genlæse skriverierne af beundrede individer som , Andrei Sakharov, Yelena Bonner, Yuri Glazov, Sergey Kovalev, Yuri Orlov for at fatte de barbariske, totalitære rødder i det man kan kalde Putin Doktrinen.
About Vladimir Tismaneanu
Vladimir Tismaneanu is professor of politics at the University of Maryland (College Park) and author most recently of "The Devil in History: Communism, Fascism, and Some Lessons of the Twentieth Century" (University of California Press, 2012).
http://www.frontpagemag.com/2014/vladimir-tismaneanu/from-andropov-to-putin-the-last-spasm-of-a-decrepit-dictatorship/
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar