Er unge nu også så slemme?
Amerika’s mest populære kabel-tv nyhedsvært er forarget, oprørt. “Brug af marihuana, videospil og texting skaber store sociale problemer,” siger Bill O’Reilly. “Dette er en epidemi der vil føre til en svagere nation.”
Styr dig lige!
Knarvorne gamle gnavpotter klager altid over “de unge.” Boston Globe udbreder sig om “luddovne trofæ-unger.” The New York Post spørger om de der er født efter årtusindskiftet er “den værste generation.” Ældre mennesker (min alder) klager over at unge mennesker bruger så megen tid på texting til hinanden at de ikke kan kommunikere. Og fordi de bruger timer på at spille videospil, stiger volden.
Pladder!
Det er sandt at unge i dag spiller utroligt voldelige spil som “Halo” og “Grand Theft Auto,” men samtidig med at spillenes popularitet er i kraftig øgning (over de sidste 20 år), er vold udført af unge faldet med 55%.
I Japan bruger børnene endnu mere tid på voldelige spil, og der er alligevel mindre vold. Og i Amerika, trods mediernes hype, er der færre skoleskyderier nu - ikke flere.
Børn “kan ikke kommunikere” fordi de texter hele tiden? I de seneste år er det ‘unge’ der har opfundet Facebook, YouTube, Firefox, Groupon, Instagram, Tumblr, Pinterest og så videre. Der kommunikeres altså noget.
Det er nærmest uundgåeligt at vi ældre misforstår de nye måder unge mennesker gør tingene på - vi frygter risici og ser bort fra goderne.
Hvis O’Reilly havde været på TV i 1950’erne ville han have klaget over at tegneserier førte til forfald hos ungdommen. Senatet holdt faktisk netop høringer hvor offentligheden blev instrueret i at Superman “var legemliggørelsen af sadistiske fantasier .....skadende for børn.”
I dag gør O’Reilly sig til talsmand for at “Cyberspace afhængighedstallet blandt amerikanske børn eksploderer ....de lærer ingen brugbare ting!....I Kina opmuntres de unge til at konkurrere, være disciplinerede, leve i den virkelige verden. Ikke hos os.”
Selvom der muligvis kunne være en vis sandhed i dette, hvad har så unge kinesere opfundet? Nogen virksomheder? Hvilken musik og kunst har de skabt, komponeret?
O’Reilly er bekymret for at “Amerika ryger på ‘potten’ ....Hvis du benytter nogen berusende midler, så er dit formål at forlade virkeligheden. Du er ikke tilfreds med din nuværende tilstand. Du ønsker at blive ‘høj’ beruset, osv.”
Dertil siger jeg - Og hvad så?
Nogle mennesker kan godt lide følelsen af at være “overrislet.” Nogle er ikke tilfredse med deres nuværende sindstilstand. Fint nok. Således lærer man nye ting.
At få lov til at lave om på sin tankegang er en meget vigtig ret. Vi ændrer os - oftest til det bedre - hver gang vi læser en bog, bliver forelsket, eller ser et godt TV show, herunder O’Reillys.
Men ældre mennesker bekymrer sig for at unge udsættes for en seksuel fantasiverden. Det er sandt at nettet har masser af pronografi, og den kultur er ofte barsk. Når Miley skaber sig, så krymper jeg mig.
Men igen, og hvad så? Som journalisten Michael Moynihan vil påpege i mit TV show, “I løbet af de sidste 20 år eller deromkring, er sex slynget direkte i ansigtet på alle teenagere, dog er antallet af teeenagegraviditeter faldet med 50%.”
Jeg ville ønske at oprørte ældre ville erindre, hvordan vi engang lo af de som var rædselsslagne over Elvis Presley.
I 1956 skrev the New York Times, at Elvis “ikke ejede nogen særlig sangevne.” The New York Daily News kaldte hans optræden “animalisme der burde fordrives til bordeller og rigmænd.” Endog Frank Sinatra sagde Elvis’ form for musik er “afskyelig, et fordærvet stinkende afrodisiakum der fostrer destruktive handlinger hos unge.”
På forunderlig vis overlevede Amerika Elvis Presley.
“At gå i moralsk panik er noget vi virkelig holder af,” siger Moynihan. “Hvis der ikke er noget at gå i panik over, hvad kan der så skrives om?” At være forarget, oprørt er en del af mediecirkusset.
Faren er at vreden underminerer perspektivet. Den skaber et falsk indtryk af, hvor risikofyldt nutiden er og den giver unødigt brændstof til frihedskvælende regulativer og love.
Ældre mennesker taler altid om de gode gamle dage. Men de gode gamle dage var slet ikke så gode. Da jeg var ung, var børn mere intolerante, racistiske, sexistiske og homofobiske. De havde kun lidt viden om livet udover deres eget område. I dag takket være nettet og andre innovationer er livet bedre - ikke værre.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar