Atombomber tabt fra fly - hvad blev der af dem?

Bomber mistet!!

   

The Mark 15 hydrogen bomb, som kan ses på billedet er en termo kernebombe der er relativ let, cirka 3.310 kg. Den er omkring 3,65 meter lang og 0,91 meter tre fod i diameter. Ligesom de fleste andre kernevåben kan den gøre enorm skade. Og det lykkedes os at miste en af dem.

Den 5. februar 1958 lettede et B-47 bombefly, der medførte en Mark 15 fra Homestead Air Force Base på Floridas sydkyst. B-47’eren var på en øvelsesflyvning uden for kysten af Tybee Island, i nærheden af Savannah, Georgia. Men missionen gik galt, da bombemaskinen kolliderede med en F-86 jagermaskine, der også var med i øvelsen. F-86’eren faldt til jorden og piloten blev skudt ud med katapultsæde og overlevede. Det lykkedes B-47’eren at holde sig svævende, trods store skader. Da man ikke kunne lande sikkert - særdeles kritisk situation når man tager maskinens last i betragtning - foreslog piloten Oberst Howard Richardson en løsning: At smide bomben i havet.

Det gjorde man så. Richardson fik tilladelse fra overkommandoen og smed bomben fra cirka 3,5 kilometer højde over havoverfladen mens han fløj med over 400 kilometer i timen. Bomben landede i havet lige ud for Tybee Island og, ifølge Richardson, eksploderede den ikke. B-47’eren foretog en nødlanding ved Hunter Army Air Field, og ingen, helt mirakuløst, kom til skade eller døde. Richardson fik en medalje for sin behandling af denne stress situation i luften.

Men hvad skete der egentlig med bomben? Ingen aner det. Dagen efter hændelsen påbegyndte  Air Force og Naval eftersøgningshold at se nærmere på havområdet for at finde brintbomben, men efter ni ugers søgning - intet spor af den.

I 2001 foretog man endnu en eftersøgning, - resultatløs. I 2004, vurderede en Air Force oberst at han havde fået indsnævret området til en størrelse af sådan cirka en fodboldbanes størrelse, ved at måle på forhøjet radioaktivitet i området. Men til .d.d. ligger bomben stadig på havets bund.

Dette kan være helt bevidst. The Air Force vurderer at bomben er sikrere på bunden end den vil være dersom den bjærges, og som de siger våbnet mangler en plutoniumudløser, der skal til for at lave en eksplosion. Imidlertid har tidligere vidneudsagn fra W.J. Howard, en Assistant Secretary of State antydet at dette er ukorrekt, og at den mistede Mark 15, er med Howards ord, en “funktionsdygtig bombe.”

Bonus fakta: En måned efter ovennævnte hændelse havde det amerikanske militær endnu en ulykke. Den 11. marts 1958 lettede en anden B-47 bombemaskine fra Hunter Army Air Field, medførende en atombombe, (i dette tilfælde en Mark 6) på vej til United Kingdom.

Under flyvningen signalerede flyets system at bomben ikke var ordentligt sikret, og navigatøren begav sig til at undersøge det. Da han gjorde det gled han og kom til at gribe fat i nødudløsersnoren, og bomben faldt mod jorden i et landbrugsområde i Georgia.

Bomben havde heldigvis ingen plutonium indbygget - og kernedelene af bomben var på sikker vis pakket hver for sig - dog havde den tilstrækkeligt med sprængstof til at skabe en stor paddehattesky da den ramte jorden og detonerede. Den efterlod sig et hul på 22 meter i diameter og 9 meter dybt, og ødelagde et hus hos en lokal beboer. Åbenbart døde ingen direkte ved sprængningen, hvorimod andre rapporter lader antyde at der var et dødsfald. 

Synopsis-Bonus: I 1968 styrtede et B-52 bombefly ned i Grønland ved Thule. 4 brintbomber var ombord. Man har med sikkerhed fundet de tre. Den fjerde??? 
http://jyllands-posten.dk/indland/ECE3294399/brintbombe-under-thule/
og
http://da.wikipedia.org/wiki/Thule-konspirationen