Europas år med jihadister - 2014
Der var så mange tendenser i 2014 som synes at være overset. Det synes dog at have været et særdeles godt år for islamisk jihad.Ikke mindst gjaldt det kampfelterne i Syrien og Pakistans byer og landsbyer, på en mere underfundig vis gjaldt det også over hele Vesten - og især i Europa. Det var f.eks. året, med Mehdi Nemmouches slagtning af fire jøder i det jødiske museum i Bruxelles.
Det var året hvor Belgien blev betegnet som et “terrorist rekrutterings center” af Wall Street Journal. Og i Tyskland, Frankrig, England og Nederlandene viste pro-Islamisk Stat demonstrationer en stadig større støtte til terrorisme og islamisk jihad blandt Europas stadig større muslimske befolkning - alt imens politikerne enten stod passive eller endog bidrog til hyldesten.
Igennem hele 2014 stod europæerne med pro-IS, antijødiske demonstrationer i Paris, Hamburg, Amsterdam, London og Haag, og oprettelsen af “Sharia zoner” i London, Wuppertal og andre steder. Sandt nok behøver sådanne zoner ikke nødvendigvis betegne områder, hvor sharia lov, frem for landets lov anvendes. Men udtrykket hjælper til med at vise de store muslimske kvarterer, hvor beboerne synes at være mere radikale og ofte støtter jihadist bevægelser både hjemme som ude. at
Tilsammen viser disse hændelser en stadig større succes for islamister der arbejder på at lave Europa om indefra - undertiden gennem vold, men langt oftere gennem strategier kendt som “skjult jihad” - en metode hvor der anvendes socialt og politisk pres for at ændre på den bestående kultur.
Tag for eks., svaret fra Josias van Aartsen, borgmester i Haag til radikale muslimer der opfordrede til død over hollanske ikke-muslimer og jøder under pro-IS optøjer i august måned. Dengang var Van Aaartsen på ferie og nægtede at komme hjem, og ignorerede selv stenkasterier mod ikke-muslimer og politiet. Kun da en moddemonstration mod IS blev planlagt i det selvsamme kvarter med muslimsk flertal gik Van Aartsen i aktion: Han forbød den. “For provokerende,” sagde han.
Eller de helt friske lækkede efterretningsoplysninger i Frankrig som, berettet af Gladstone Institute om, at “muslimske studerende på effektiv vis opretter et parallelt islamisk samfund hvor man helt afskærer sig ikke-muslimske studerende,” mens “flere end 1000 franske supermarkeder herunder større kæder som Carrefour, har solgt islamiske bøger der helt åbenlyst går ind for jihad og drab på ikke-muslimer.”
I England blotlagde en “Operation Trojansk Hest” planer om at islamisere skoler i muslimske kvarterer. Ifølge Guardian fandt en regeringsundersøgelse af programmet sidste sommer en “vedholdende, koordineret dagsorden om at indføre segrationsholdninger og praksis med en benhård politiseret udgave af Sunni Islam, rettet mod børn i et antal skoler i Birmingham.”
Blandt de som er ansvarlige for “Opersationen” var Foreningen af Muslimske Skoler - UK og Muslimernes Råd i Storbritannien - den samme organisation der i 2011 erklærede at kvinder der ikke bærer slør “kunne dømmes skyldige i at forkaste Islam.”
Ironisk er det at det kan se ud til at have været Storbritanniens egen kultur der tillod fremkomst af islamisk undervisning i skolerne fra begyndelsen. Selv Storbritannien undervisningsminister Nicky Morgan indrømmede over for New York Times, at meget af operationens succes kunne tilegnes offentlighedens “frygt for at blive anklaget for racisme og anti-islamiske synspunkter.” Ikke for ingenting erklærer tidligere Obama rådgiver Lawrence Krauss at briterne er “for høflige” og “bange for at krænke højrøstede og aggressive muslimer.”
Regeringens afsløring af “Operation Trojansk Hest” og øjeblikkelige indsatser for at afmontere den er rosværdigt, men det er vanskeligt at vurdere den skade der allerede er sket med muslimske børn i britiske skoler. Efter nogles fortællinger har så mange som 2000 briter sluttet sig til Sunni-ledet jihad i Syrien og Irak. Det omfatter manden kendt som “Jihadi John” der halshuggede journalisterne James Foley og Steven Sotloff.
Eksperter advarer om, at antallet af såkaldte “junior jihadister” - børn under 10 år der er blevet radikaliseret - er i øgning.
Det er ikke særlig sandsynligt at sådanne advarsler virker. Storbritannien har, indtil for nylig, brugt enorme ressourcer på programmer rettet mod at forhindre unge muslimer i at slutte sig til militante grupper, men det er i det store og hele mislykket. “Ved at have indført det ‘mest omfattende hjemlige program hos noget land i Vesten for at få en moderat udgave af islam og forhindre radikalisering, har UK nærmest opgivet at forsøge at hindre at der skabes jihadister,” fortalte James Brondon, den tidligere leder af et sådan program til Reuters.
Trods disse tendenser har de europæiske lovgivere det meget svært ved at regne ud, hvordan man skal betragte muslimske radikale især de som kommer hjem fra Syrien og Irak. England er næppe det eneste sted, hvor politikerne er bange for at “krænke” muslimske gruppers følelser. Selvom anslået 450 tyskere har sluttet sig til jihad i Syrien siger Tysklands Grønne Partis ekspert om hjemlige forhold tidsskriftet Irene Mihalic, til Der Spiegel i september at strengere modterror love ikke er nødvendige fordi “der allerede er tilstrækkeligt med metoder til at indføre forbud og begrænsninger mod terrorister og deres støtter.”
Flertalspartierne er åbenbart ikke enige. Senere samme måned blev Tyskland det første land der fuldstændig forbød IS, sammen med alle udtryk for støtte til terroristgruppen, fra plakater og graffiti til offentlige demonstrationer og støtteerklæringer i lokale moskeer.
Sådan har det næppe været tilfældet i Danmark, da uvilligheden mod at “krænke” eller “provokere” landets muslimske samfund er blevet til et program der søger at rehabilitere hjemvendte jihadister frem for at fængsle dem.
I det land der kan ‘prale med at have det næststørste antal muslimer der slutter sig til jihadigrupper, i forhold til antallet i befolkningen, får de hjemvendte generøse håndsrækninger i form af hjælp fra regeringen til at finde steder at bo og få arbejde, eller oplæring for at fortsætte deres uddannelse. I tilgift forsøger “rehab-programmet ikke at ændre den grundlæggende indstilling hos de hjemvendte krigere - så længe de ikke går ind for vold,” fortæller CNN.
Åbenbart er det at ‘forkæle’ jihadister heller ikke særlig velfungerende: Danmarks efterretningsvæsen advarede for nylig om at hjemvendte fra IS og al_Nusra lejre nu udgør en “betragtelig” trussel mod landet. En jihadkriger, som fortalt af CNN, sagde at han planlægger at vende tilbage til Syrien for at slutte sig til Kalifatet når han først har gennemført sin uddannelse betalt af den danske regering.
Andre europæiske regeringer har tøvet med at retsforfølge de som rekrutterer for ISIS og andre terrorgrupper - grupper der faktisk opmuntrer til at der begås mord. I december erklærede en domstol i Holland en 20 årig kvinde “ikke skyldig” i at rekruttere kvinder til jihad i Syrien ud fra den formodning at IS ikke tillader kvinder at kæmpe - og således kan de ikke være terrorister. I en anden sag blev en 23 årig “Imad al-0” fundet skyldig i at hjælpe en 16 årig pige til at rejse til Syrien via Egypten. Dommen? 2 måneders fængsel og 240 timers samfundstjeneste.
Hele tiden fortsætter “ensomme ulve” radikale med deres angreb i Europas byer, såsom angrebet den 21. december i Dijon, hvor en mand kørte en bil ind i fodgængere idet han hævdede han “handlede for Palæstinas børn.”
Angrebet “for Palæstinas børn” fandt sted netop som franske regeringsembedsmænd besluttede at følge trop med Sverige i anerkendelse af en palæstinensisk stat - et slags international version kunne man sige, af Englands beslutning om at standse de unge muslimer i at bleve radikaliseret og krigere for Islam.
Abigail R. Esman, the author, most recently, of Radical State: How Jihad Is Winning Over Democracy in the West (Praeger, 2010), is a freelance writer based in New York and the Netherlands.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar